Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

Kongen: Mellem funktion, symbol og menneske
Når man indledningsvis kigger på den danske historiske litteratur, som beskæftiger sig
indgående med de danske konger under enevælde og konstitutionelt monarki 63 , kan man
godt fristes til at tro, at der ikke er nogen form for ordnende præmis mellem de enkelte
konger. Hver enkelt konge bliver beskrevet ud fra personlighed, og den eneste
sammenhæng med forgængeren er deres slægtskab. Denne synsvinkel er for ensidig og
problematisk i forhold til specialets problemstilling, da kongemagten kommer til at fremstå
fragmenteret og modsætningsfyldt på trods af sin kontinuerte plads i den danske stat.
Det følgende afsnit vil derfor argumentere for, at kongemagten rækker videre end
blot individet på tronen. Kongemagten kan opdeles i tre hoveddele 64 : de praktiske
funktioner, en symbolsk betydning og personen, som udfylder disse roller. Elementerne
funktion og symbol rækker ud over det enkelte individ, idet de indskriver sig i en
tradition. 65 Dog er hverken kongens funktioner eller symbolske rolle statiske, hvilket åbner
op for en vis aktørudfyldning. Især under enevælden, hvor magten principielt kun lå i
majestætens regi, var funktionerne meget afhængige af individet på tronen. Funktion,
symbol og menneske vil i det følgende blive relateret til det weberske magt-begreb, og
derefter appliceret på kongens aktiviteter i købstæderne.
Webers magtbegreb er yderst velegnet til belysning af kongemagten 66 , idet
Webers opdeling i Macht og Herrschaft både kan bruges på statsmagten som institution,
men også på individers magt. Dette passer afspejler præcist den enevældige konge, som
både var statsmagten og en personlig magt. Weber står i modsætning til nyere
magtteoretikere såsom Foucault, Gramsci og Giddens, som fokuserer på et mere
uhåndgribeligt og ’upersonligt’ magtbegreb i forhold til ideologier, strukturer, diskurser
og institutioner. 67 Denne tilgang er uanvendelig i dette speciale, da enevoldskongen i
købstaden netop repræsenterer den personlige magtudøvelse og ikke i en ansigtsløs
63 Adriansen 1 2003, Bjørn 2001 og Bramsen 2002 1 og 2. Især undrer det, at Adriansen ikke beskæftiger sig
mere teoretisk med kongemagtens overordnede, ikke-individuelle (nationale) symbolske roller.
64 Bemærk at denne opdeling står for min regning.
65 I dansk forskning har kun Olden-Jørgensen 2003 s.8 blik for, at skabelonen ”konge” påvirker individets
muligheder. Den internationale forskning fokuserer på ”the king’s two bodies”, se Burke 1992 s.9, Cannadine
1987 s.5 og Hayden 1987 s.10ff, Duindam 1994 s.108. Denne teori er fravalgt, da den kan opdeles i
heranvendte undergrupper, der nuancerer kongemagten yderligere.
66 Weber er ofte brugt i undersøgelser af kongemagten; eks. Krüdener i Duindam 1994 s.25, Geertz 1977
s.150ff og i dansk regi Olden-Jørgensen 1997 s.239ff. Dog begrunder de ikke, hvorfor Weber er særlig
anvendelig.
67 Se Lindgren 2005 s.331-350, Kaspersen 2005 s.430-46 og Månson 2005b s.150-3
17