Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

områder i Tyskland. Denne skævhed er dog svær at undgå med så stort et tidsspænd, som dette speciale dækker. I det følgende har jeg valgt at omtale købstæderne ved deres nuværende navn samt at bruge moderne retskrivning for at lette læsningen. Idet der ikke findes en dybere behandling af emnet, har jeg valgt at understøtte mine argumenter med citater fra kilder. Disse er dog i modsætning til byernes navne citeret uden moderne retskrivning og forbedret sprog. 16
Kongen: Mellem funktion, symbol og menneske Når man indledningsvis kigger på den danske historiske litteratur, som beskæftiger sig indgående med de danske konger under enevælde og konstitutionelt monarki 63 , kan man godt fristes til at tro, at der ikke er nogen form for ordnende præmis mellem de enkelte konger. Hver enkelt konge bliver beskrevet ud fra personlighed, og den eneste sammenhæng med forgængeren er deres slægtskab. Denne synsvinkel er for ensidig og problematisk i forhold til specialets problemstilling, da kongemagten kommer til at fremstå fragmenteret og modsætningsfyldt på trods af sin kontinuerte plads i den danske stat. Det følgende afsnit vil derfor argumentere for, at kongemagten rækker videre end blot individet på tronen. Kongemagten kan opdeles i tre hoveddele 64 : de praktiske funktioner, en symbolsk betydning og personen, som udfylder disse roller. Elementerne funktion og symbol rækker ud over det enkelte individ, idet de indskriver sig i en tradition. 65 Dog er hverken kongens funktioner eller symbolske rolle statiske, hvilket åbner op for en vis aktørudfyldning. Især under enevælden, hvor magten principielt kun lå i majestætens regi, var funktionerne meget afhængige af individet på tronen. Funktion, symbol og menneske vil i det følgende blive relateret til det weberske magt-begreb, og derefter appliceret på kongens aktiviteter i købstæderne. Webers magtbegreb er yderst velegnet til belysning af kongemagten 66 , idet Webers opdeling i Macht og Herrschaft både kan bruges på statsmagten som institution, men også på individers magt. Dette passer afspejler præcist den enevældige konge, som både var statsmagten og en personlig magt. Weber står i modsætning til nyere magtteoretikere såsom Foucault, Gramsci og Giddens, som fokuserer på et mere uhåndgribeligt og ’upersonligt’ magtbegreb i forhold til ideologier, strukturer, diskurser og institutioner. 67 Denne tilgang er uanvendelig i dette speciale, da enevoldskongen i købstaden netop repræsenterer den personlige magtudøvelse og ikke i en ansigtsløs 63 Adriansen 1 2003, Bjørn 2001 og Bramsen 2002 1 og 2. Især undrer det, at Adriansen ikke beskæftiger sig mere teoretisk med kongemagtens overordnede, ikke-individuelle (nationale) symbolske roller. 64 Bemærk at denne opdeling står for min regning. 65 I dansk forskning har kun Olden-Jørgensen 2003 s.8 blik for, at skabelonen ”konge” påvirker individets muligheder. Den internationale forskning fokuserer på ”the king’s two bodies”, se Burke 1992 s.9, Cannadine 1987 s.5 og Hayden 1987 s.10ff, Duindam 1994 s.108. Denne teori er fravalgt, da den kan opdeles i heranvendte undergrupper, der nuancerer kongemagten yderligere. 66 Weber er ofte brugt i undersøgelser af kongemagten; eks. Krüdener i Duindam 1994 s.25, Geertz 1977 s.150ff og i dansk regi Olden-Jørgensen 1997 s.239ff. Dog begrunder de ikke, hvorfor Weber er særlig anvendelig. 67 Se Lindgren 2005 s.331-350, Kaspersen 2005 s.430-46 og Månson 2005b s.150-3 17
Page 1 and 2: Kongernes købstadsbesøg Komparati
Page 3 and 4: DET KONSTITUTIONELLE MONARKI - FORS
Page 5 and 6: en konkret problemstilling. For det
Page 7 and 8: strømninger var begyndt at slå ig
Page 9 and 10: forlægninger ikke længere nødven
Page 11 and 12: Litteratur og kilder Følgende vil
Page 13 and 14: Ordborg over det danske sprog, Danm
Page 15 and 16: Informationerne herfra afslører ma
Page 17: de militære forpligtelser, udfyldt
Page 21 and 22: På trods af betydelige ændringer
Page 23 and 24: mellem befolkningens forventninger
Page 25 and 26: planlægger ritualerne, men også f
Page 27 and 28: og egne forestillinger og personifi
Page 29 and 30: Frederik V - den fordrukne landsfad
Page 31 and 32: velbelyste Norgesrejse, om end vejr
Page 33 and 34: I Randers var der i 1749 stor inter
Page 35 and 36: hektiske mønstringsprogram, som se
Page 37 and 38: netop var en af årsagerne til hans
Page 39 and 40: Derimod kan kongens ankomst og afre
Page 41 and 42: kongens ankomst. 191 Disse fælles
Page 43 and 44: Billederne af kvinden og manden med
Page 45 and 46: Bredefeldt var byfoged i Slesvig im
Page 47 and 48: Christian VIII - på nippet til fol
Page 49 and 50: farvande. 236 Fra deres indførelse
Page 51 and 52: dronning Caroline Amalie om at nedt
Page 53 and 54: taflerne. 268 Med andre ord kom Chr
Page 55 and 56: Christian VIII’s interesse i kirk
Page 57 and 58: og ”… en fattig Kone paa Himmel
Page 59 and 60: Byernes modtagelse af majestæten F
Page 61 and 62: Dette viser, at kongen ikke forband
Page 63 and 64: var ukritiske overfor styret, og da
Page 65 and 66: Byen for denne Fremgangsmaade, (…
Page 67 and 68: De mange rejser i hertugdømmerne o
Page 69 and 70:
prærogativ frem til i dag, hvor mo
Page 71 and 72:
Christian X - mellem fortid og frem
Page 73 and 74:
deres opbygning i forhold til tidli
Page 75 and 76:
symbolske værdi i nogen grad var b
Page 77 and 78:
stilling som Danmarks konge gjorde
Page 79 and 80:
”Kongevognen standsede ved Kirken
Page 81 and 82:
Universitet i 1932 og 1933. 419 Ogs
Page 83 and 84:
”Bølledemonstrationer ved Kongen
Page 85 and 86:
langsomt ændres til at gælde en h
Page 87 and 88:
hinanden. Dette var f.eks. i modsæ
Page 89 and 90:
monarkiets udfordring: på en gang
Page 91 and 92:
formidlede Christian X, at han stad
Page 93 and 94:
Personlighedens betydning Hyldesten
Page 95 and 96:
lå i dens dobbelte betydning som s
Page 97 and 98:
Konklusion Det danske monarki er et
Page 99 and 100:
Summary in English This thesis exam
Page 101 and 102:
everyday life; he had no Macht to i
Page 103 and 104:
Wulff, Jens: Kniplingskræmmer Jens
Page 105 and 106:
M (SV) Silkeborg Venstreblad (MA) M
Page 107 and 108:
Christian X Apenrader Tageblatt (AT
Page 109 and 110:
Herning Folkeblad (HNF) 1913 1. sep
Page 111 and 112:
Randers Dagblad (RD) 1912 2. august
Page 113 and 114:
Vestkysten (Esbjerg) (VK) 1926 8. s
Page 115 and 116:
Aarhuus Stiftstidende (fortsat) Aar
Page 117 and 118:
Stadtarchiv Schleswig Kämmerei-rec
Page 119 and 120:
Bjerregård, Kristian: Holstebro -
Page 121 and 122:
Erffa, Hans Martin von: ’Ehrenpfo
Page 123 and 124:
Jensen, Bernhardt: Bernhardt Jensen
Page 125 and 126:
Lind, Gunnar: ’Den heroiske tid?
Page 127 and 128:
Riising, Anne Gudsfrygt og oplysnin
Page 129 and 130:
Westengaard, Erik: Lykkelig den som
Page 131:
madlavningen. Din tålmodighed, opb
Page 141 and 142:
Bilag 10 Kongens følge s. 2/4 1748
Page 143 and 144:
Bilag 12 Kongens følge s. 4/4 1748
Page 145 and 146:
Bilag 14 Grønvold nr. 30 Billeder
Page 155 and 156:
Bilag 24 Christian VIII’s følge
Page 157 and 158:
Bilag 26 Andre 1 I alt 8 3 3 5 4 3
Page 188 and 189:
Bilag 57 Christian X’s eskorte Ov
Page 190 and 191:
Århus 1939 Århus 1946 Bilag 59 S
Page 192:
Bilag 61 Kære Nina Seirup, Din for
show all

Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?