Kongernes købstadsbesøg - Dansk Center for Byhistorie

historiske årbøger, som retter sig mod en bredere læseskare end historikere. Dette medfører
åbenlyse mangler ud fra en faghistorisk synsvinkel; der ingen teoretiske eller metodiske
overvejelser, han bemærker ikke den indlysende problemstilling, at kongen reelt kun er
hertug i Slesvig, og endelig er der kun sparsomme litteratur- og kildeangivelser. Således
har mine undersøgelser på landsarkivet i Aabenraa vist flere pakker med materiale om
kongebesøg i ”De ældre Nordslesvigske Byarkiver” 35 , men Henningsen angiver kun en
kirkebog og et kæmnerarkiv. Ligeledes nævner han fra Landesarchiv Schleswig-Holstein
udelukkende en protokol fra Husum, om end opslag i Amtsregistraturerne viser flere
indlæg om kongens rejser. 36 Hans artikler kan derfor ikke betragtes som en udtømmende
behandling af kongebesøgene i hertugdømmerne.
Pga. ovenstående mangler har specialet trukket på et bredt udvalg af historisk
speciallitteratur om perioderne, og det vil række for vidt at nævne det hele her. Den brede
danmarkshistorie fra Gyldendal og Politiken har fungeret som almen indføring, mens
speciallitteratur om selve kongemagtens praktiske funktioner og enevældens udvikling er
brugt til at sætte købstadsbesøgene i den rette kontekst. Her skal især Dansk
Forvaltningshistorie bd. 1 og 2 fremhæves. Til det konstitutionelle monarki blev især Claus
Bjørns bog Blot til pynt? Monarkiet i Danmark i går, i dag og i morgen anvendt. Til
mange delargumenter har Inge Adriansens disputats Nationale symboler i Det Danske Rige
1830-2000 været uundværlig, om end der til tider savnes en mere abstrakt tilgang til
symbolerne. Således findes der ikke betragtninger om kongemagtens personuafhængige
symbolik og dybere analyser af fædrelandssanges symbolik, men i betragtning af den
enorme spændvidde er det et mindre kritikpunkt. Dette speciale kunne ikke være blevet til
uden denne disputats. Endvidere bør Søllinges Danske Aviser fra 1634-1991 i tre bind
fremhæves, idet disse har været uvurderlige i karakteristikken af de enkelte avisers
politiske ståsted og som baggrundsviden til periodernes avislæsning. Biografier om de tre
konger er kun anvendt i nogen udstrækning, da fokus ikke ligger på individet, men på
rollen ’konge’. 37 Undtagelsen er dog Langens biografi om Christian VIII, idet han sætter
Christian VIII’s handlinger i forhold til samfundsudviklingen. Derimod er journalisten
Rütz’ biografi om Christian X fravalgt, da denne bærer mere præg af populærvidenskab
end en forskningsbaseret vurdering. Endvidere er der brugt flere typer opslagsværker som
35 Aabenraa Landsarkiv, (ÅLA), Ældre (Nordslesvigske) Byarkiver nr. 803 og ibid. nr. 236. Ibid. nr. 1142-
43, 1144-45, 1145-46, og ibid. nr. 491-92 og 499-500
36 LASH 104 Rendsburg nr. 1, ibid. nr. 713, 103 Steinburg nr. 2, 108 Plön und Ahrensbök; Plön nr. 4, og
Abt. 10 Königlicher Statthalterschafft 1539-1848 nr. 213
37 Jf. s. 17 og 23
10