Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
til at lægge Mærke til det. Og hvem veed, om ikke
noget sligt kunde endnu hænde? Man skulde derfor
ikke tale for høit om denne «Plumphed» ved Bondemaalet;
thi det kunde maaskee hænde sig, at Efterkommerne
engang vilde gjøre Nar af den hele Tale.
Der kan komme den Dag, da man vil undre sig lige
saa meget over denne Tids Fordomme, som man i
denne Tid undrer sig over forrige Tiders Fordomme.
Det kan ikke være nogen rigtig Folkeskik, at det
ene Folkeslag skal gaae ind til det andet og sige:
«Kjære, lad os faae laane dit Maal; thi det, som vi
have selv, er noget usselt Kram, som vi ikke kunne
bruge». Om det endog var sandt, at det norske
Maal var saa daarligt, som nogle sige, saa maatte vi
dog ville kjendes ved det alligevel, fordi at netop
dette og intet andet er vort eget, og hvad som ret
er, det faaer vi lade staae, enten det tækkes os vel
eller ilde. Men nu er det ikke sandt, at vort Maal
er værre end andre. Sprogkyndige Folk sætte megen
Priis paa det gamle Norske og give det en meget
høi Rang i Sprogenes Række; og nu vilde det nyere
Maal i sin fuldkomneste Form være næsten lige saa
godt og ikke meget ringere end det gamle. Det er
ialfald lige saa rigt som Dansken, og især naar man
fraregner den store Slump, som Dansken har taget
af Tydsken og andre Sprog; dette er rigtignok laant
Gods, men hvis nu vi vilde bruge det samme Laan,
saa havde vi strax den samme Rigdom; thi paa den
Maade kan endog det fattigste Bygdemaal gjøres til
et saa rigt Sprog, som nogen vil ønske sig. Og hvad
nu Fagerheden vedkommer, da tænke vi, at Norsken
ikke vil tabe for Dansken i dette Stykke; lad saa
være, at et og andet Ord kunde see nettere ud i
Dansken, saa er der dog en stor Mængde Ord, som
vistnok ere vel saa vakre i Norsken, f. Ex. Øy, Høy,
Støyt, støypa, skaut, auka, Eik, veit, leikande, seinare,
einaste. (Paa Dansk: Ø, Hø, Stød, støbe, skød,
99