Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
eller ikke, saa er det ialfald vist, at den ægte norske
Talebrug ikke er den, som nu er i Moden i vore
Byer og i Nærheden deromkring, men derimod den,
som findes hos Almuen i Bygderne, især i Midten
af Landet.
Saa sandt som nu dette er, og saa klarlig som
det bevises af ethvert Blad af vore gamle Skrifter,
saa finder man dog nu overalt, at Folk ere uvillige
til at tilstaae eller vedkjende sig de nødvendige Følger
af denne Sandhed. Vistnok sige nogle, at alt
dette kan være altfor sandt, og at vi paa denne
Maade have lidt et stort Tab; men saa hedder det
ogsaa, at vi nu have vundet saa meget andet godt
i Stedet for det tabte, at vi gjerne kunde slaae os
til Ro og lade Tilstanden være, som den er. De
glemme da, at vi kunde have vundet det samme
gode og meget mere til, om denne Tilstand havde
været anderledes. Andre derimod mene, at der ikke
kan være noget synderligt Tab ved at undvære dette
Maal; det var ikke skikket til at følge med det Opsving,
som Oplysningen nu har taget; det var ikke
vakkert og værdigt nok til Udtryk for de ophøiede
Tanker, som en oplyst Aand maa omgaaes med,
sige de. De glemme da, at det netop er den høiere
Brug og Dyrkning, som skal forfremme et Maal saaledes,
at det bliver skikket til at følge med i al
mulig Oplysning, og at det norske Maal kunde være
lige saa tjenligt som ethvert andet til saadan Brug
og Dyrkning. Saaledes kan det da hænde, at mange
Ligesaa at Nælde her skal hedde «Netla», om end nogle sige
Neltle, Nesle eller Nosle. Saa finde vi ogsaa, at det Ord byde
skal i sin fuldkomne norske Form hedde «bjoda», uagtet man
kun siger bjoa, bjo, bjøde, bjø og by. Ligesaa at det Ord læse
skal hedde «lesa», omendskjønt der er mange, som sige læssa,
lassa, laassaa og løssaa. I slige Tilfælde maa da den ældste og
fuldkomneste Form ansees som den regelrette (eller normale)
norske Form, og de øvrige blive da at ansee som Bygdeformer
(Provincialismer).
97