Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

96 Skrifter i Samling III
en stor Mængde af. I det nyere Maal finde vi ogsaa
en indre Forskjellighed, da nemlig Formerne have
dannet sig noget anderledes i det ene Bygdemaal
end i det andet; imidlertid er denne Forskjel i Grunden
ikke saa stor, som den synes at være, da nemlig
de vigtigste og nødvendigste Dele af Sproget
alligevel ere nogenlunde lige paa de fleste Steder.
I Nærheden af Byerne er Maalet rigtignok noget afvigende
fra den gamle Form, fordi det har nærmet
sig mere til Dansken; men i den indre og største
Deel af Landet er Formen derimod tydelig og afgjort
norsk, og især kunne Bygdemaalene i Fjeldbygderne
og i Bergens Stift siges at staae meget nær ved det
gamle Norske; disse Bygdemaal ere derfor nu at
ansee som de bedste. Naar der nu skulde blive
Spørgsmaal om et Bogmaal (Skriftsprog), som med
Sandhed kunde kaldes norsk, da har man at vælge
enten det gamle Norske eller ogsaa en Middelform
af de nuværende bedste Bygdemaal. At optage det
gamle Maal enten efter vore gamle Skrifter eller efter
den Form, som bruges paa Island, vilde vistnok endnu
have gode Grunde for sig; men alligevel vilde dette
blive meget møisomt og tungført paa Grund af de
føromtalte mangfoldige Ordformer, som for en stor
Deel ere gangne af Brug, og som derfor nu maatte
læres af Bogen ved en langvarig Øvelse. Det vilde
derfor blive meget bekvemmere at optage en Middelform
af de bedste Bygdemaal, saaledes at man i
Hovedsagen overalt havde det gamle Maal til Mønster. 1
Men enten man nu vil tænke paa nogen Skrift
1 En saadan Mønsterform maa man nødvendigviis have for Øie
for hver Gang der spørges om den rette Form for et Ord,
som er anderledes i det ene Bygdemaal end i det andet. Naar
vi f. Ex. tage for os det Ord, som paa dansk hedder Lys, og
i Norge Ljos, Ljøs, Løs, Jos og Jøs; saa finde vi ved nærmere
Forfaring, at den rette norske Form er «Ljos». Ligesaa finde vi,
at Navnet paa en Vandpyt egentlig skal hedde «Tjørn», om det
end i Bygderne hedder Tjøn, Tjenn, Kjødn, Kjønn eller Kjenn.