Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

94 Skrifter i Samling III alle de gamle Ættemærker har en saa mangfoldig Brug og Betydning som Tungemaalet, og intet staaer heller i en saa inderlig Sammenhæng med alle andre Landsskikke som dette. Det er desuden det tydeligste og tryggeste Ættemærke for et Folk; det er noget, som man kan forklare og beskrive; det har sine visse bestemte Former, saa at vi deraf oftest kunne vide, hvad der hører os til, og hvad der hører andre til. Og hertil kommer, at det ogsaa er det ældste og varigste Ættemærke; det er det, som bedst kan holde sig vedlige i Ætten gjennem alle Tiders Omskiftelser. Om alle de øvrige Skikke bleve forandrede, saa kunde Maalet endda i alt det vigtigste blive staaende, og dette vilde allerede være nok til at betegne et Folkeslag og udmærke det fra alle andre Folk. Saa længe som vi tale ægte norsk, saa kunne vi frit kalde os ægte Nordmænd og rette Børn af de gamle Nordmænd, om vi end ikke følge alle deres Skikke i andre Maader. Hvis vi derimod aflægge det norske Maal, da vil vort Nordmands-Navn kun have saare lidet at betyde, og da kunne vi ikke længere tale om vore gamle Forfædre uden med Skam og Blusel; thi vor Lighed med dem vil da blive saa liden, at Verden vil troe, at vi ere en indflyttet Folkeslægt og ikke de rette Efterkommere af de gamle Nordmænd. Men her maa vi først have en Afgjørelse af, hvad der nu er det rette norske Maal; thi det vilde være ilde, om Folk skulde have urette Tanker om denne Sag. For det første maa vi da vide, at Norsk ikke er det Maal, som vi nu sædvanlig læse og skrive, og som, for Exempel, dette Stykke her er skrevet i; thi dette Maal er Dansk; det er altsaa et Maal, som tilhører et andet Land, og som er meget anderledes end det gamle Maal i Norge. Vistnok er herved at mærke, at Norsk og Dansk have fra gammel Tid havt meget tilfælles, saa at mange Ord ere lige i

Skrifter i Samling III begge Maal eller ogsaa næsten lige 1 ; det er saaledes meget i Dansken, som ogsaa er norsk; ja det hænder endog stundom, at vi i den danske Skrift finde Ord, som ogsaa have været norske, men som nu ere gaaede af Brug i Dagligtalen her i Landet. Men dette samme er ogsaa Tilfældet i Svensken, og i Grunden er der en meget større Lighed imellem Svensk og Norsk, saa at det vilde falde os meget lettere at læse det Svenske, naar vi vare lige saa meget vante til dette som til det Danske. Men nu vide vi, at vort Folk har fra gammel Tid havt et Maal for sig selv; og dette Maal fremviser sig nu for os i to Former, en ældre og en nyere. Den første Form er den, som vi finde i vore gamle Skrifter, som ere tilkomne førend Foreningen med Danmark og især i det trettende og fjortende Aarhundrede; dette er altsaa det gamle Norske. Den anden Form er den, som endnu bruges som Omgangsmaal hos vor Almue, især i det indre af Landet, og som overalt viser sig som en lidt forandret Form af det gamle Maal; dette er altsaa det nyere Norske. Imellem det gamle og det nyere Maal findes en lignende Forskjel, som man ogsaa finder i visse andre Lande, nemlig at det nyere Maal har beholdt de gamle Ord med de nødvendigste Bøiningsformer, men derimod afkastet de øvrige Ordformer og Endelser, som vare mindre nødvendige, og som det gamle Maal havde 1 Den lange Tilvænnelse til Dansken har imidlertid gjort, at denne Lighed nu synes at være større, end den virkelig er, og at mange derfor troe, at Norsk og Dansk ere samme Maal, saa at der ikke nu skulde være noget andet at gjøre end at optage de bedste norske Ord i Dansken. Men her vil Forskjellen imellem begge Maal snart vise sig deri, at de norske Ord for en stor Deel passe saa ilde til den danske Form, at de der blive ganske stødende eller utækkelige. Optagelsen af norske Ord vil altsaa ikke kunne drives saa vidt, at den kan være til nogen stor Hjælp. Og om man end kunde optage nok saa mange norske Ord, saa maa dog Maalet kaldes Dansk alligevel, saa længe som Grundlaget og Formen i det hele er dansk. 95

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

begge Maal eller ogsaa næsten lige 1 ; det er saaledes<br />

meget i Dansken, som ogsaa er norsk; ja det hænder<br />

endog stundom, at vi i den danske Skrift finde<br />

Ord, som ogsaa have været norske, men som nu<br />

ere gaaede af Brug i Dagligtalen her i Landet. Men<br />

dette samme er ogsaa Tilfældet i Svensken, og i<br />

Grunden er der en meget større Lighed imellem<br />

Svensk og Norsk, saa at det vilde falde os meget<br />

lettere at læse det Svenske, naar vi vare lige saa<br />

meget vante til dette som til det Danske. Men nu<br />

vide vi, at vort Folk har fra gammel Tid havt et<br />

Maal for sig selv; og dette Maal fremviser sig nu<br />

for os i to Former, en ældre og en nyere. Den<br />

første Form er den, som vi finde i vore gamle <strong>Skrifter</strong>,<br />

som ere tilkomne førend Foreningen med Danmark<br />

og især i det trettende og fjortende Aarhundrede;<br />

dette er altsaa det gamle Norske. Den anden<br />

Form er den, som endnu bruges som Omgangsmaal<br />

hos vor Almue, især i det indre af Landet, og som<br />

overalt viser sig som en lidt forandret Form af det<br />

gamle Maal; dette er altsaa det nyere Norske. Imellem<br />

det gamle og det nyere Maal findes en lignende<br />

Forskjel, som man ogsaa finder i visse andre Lande,<br />

nemlig at det nyere Maal har beholdt de gamle Ord<br />

med de nødvendigste Bøiningsformer, men derimod<br />

afkastet de øvrige Ordformer og Endelser, som vare<br />

mindre nødvendige, og som det gamle Maal havde<br />

1 Den lange Tilvænnelse til Dansken har imidlertid gjort, at denne<br />

Lighed nu synes at være større, end den virkelig er, og at<br />

mange derfor troe, at Norsk og Dansk ere samme Maal, saa at<br />

der ikke nu skulde være noget andet at gjøre end at optage de<br />

bedste norske Ord i Dansken. Men her vil Forskjellen imellem<br />

begge Maal snart vise sig deri, at de norske Ord for en stor<br />

Deel passe saa ilde til den danske Form, at de der blive ganske<br />

stødende eller utækkelige. Optagelsen af norske Ord vil altsaa<br />

ikke kunne drives saa vidt, at den kan være til nogen stor<br />

Hjælp. Og om man end kunde optage nok saa mange norske<br />

Ord, saa maa dog Maalet kaldes Dansk alligevel, saa længe som<br />

Grundlaget og Formen i det hele er dansk.<br />

95

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!