Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
94 Skrifter i Samling III alle de gamle Ættemærker har en saa mangfoldig Brug og Betydning som Tungemaalet, og intet staaer heller i en saa inderlig Sammenhæng med alle andre Landsskikke som dette. Det er desuden det tydeligste og tryggeste Ættemærke for et Folk; det er noget, som man kan forklare og beskrive; det har sine visse bestemte Former, saa at vi deraf oftest kunne vide, hvad der hører os til, og hvad der hører andre til. Og hertil kommer, at det ogsaa er det ældste og varigste Ættemærke; det er det, som bedst kan holde sig vedlige i Ætten gjennem alle Tiders Omskiftelser. Om alle de øvrige Skikke bleve forandrede, saa kunde Maalet endda i alt det vigtigste blive staaende, og dette vilde allerede være nok til at betegne et Folkeslag og udmærke det fra alle andre Folk. Saa længe som vi tale ægte norsk, saa kunne vi frit kalde os ægte Nordmænd og rette Børn af de gamle Nordmænd, om vi end ikke følge alle deres Skikke i andre Maader. Hvis vi derimod aflægge det norske Maal, da vil vort Nordmands-Navn kun have saare lidet at betyde, og da kunne vi ikke længere tale om vore gamle Forfædre uden med Skam og Blusel; thi vor Lighed med dem vil da blive saa liden, at Verden vil troe, at vi ere en indflyttet Folkeslægt og ikke de rette Efterkommere af de gamle Nordmænd. Men her maa vi først have en Afgjørelse af, hvad der nu er det rette norske Maal; thi det vilde være ilde, om Folk skulde have urette Tanker om denne Sag. For det første maa vi da vide, at Norsk ikke er det Maal, som vi nu sædvanlig læse og skrive, og som, for Exempel, dette Stykke her er skrevet i; thi dette Maal er Dansk; det er altsaa et Maal, som tilhører et andet Land, og som er meget anderledes end det gamle Maal i Norge. Vistnok er herved at mærke, at Norsk og Dansk have fra gammel Tid havt meget tilfælles, saa at mange Ord ere lige i
Skrifter i Samling III begge Maal eller ogsaa næsten lige 1 ; det er saaledes meget i Dansken, som ogsaa er norsk; ja det hænder endog stundom, at vi i den danske Skrift finde Ord, som ogsaa have været norske, men som nu ere gaaede af Brug i Dagligtalen her i Landet. Men dette samme er ogsaa Tilfældet i Svensken, og i Grunden er der en meget større Lighed imellem Svensk og Norsk, saa at det vilde falde os meget lettere at læse det Svenske, naar vi vare lige saa meget vante til dette som til det Danske. Men nu vide vi, at vort Folk har fra gammel Tid havt et Maal for sig selv; og dette Maal fremviser sig nu for os i to Former, en ældre og en nyere. Den første Form er den, som vi finde i vore gamle Skrifter, som ere tilkomne førend Foreningen med Danmark og især i det trettende og fjortende Aarhundrede; dette er altsaa det gamle Norske. Den anden Form er den, som endnu bruges som Omgangsmaal hos vor Almue, især i det indre af Landet, og som overalt viser sig som en lidt forandret Form af det gamle Maal; dette er altsaa det nyere Norske. Imellem det gamle og det nyere Maal findes en lignende Forskjel, som man ogsaa finder i visse andre Lande, nemlig at det nyere Maal har beholdt de gamle Ord med de nødvendigste Bøiningsformer, men derimod afkastet de øvrige Ordformer og Endelser, som vare mindre nødvendige, og som det gamle Maal havde 1 Den lange Tilvænnelse til Dansken har imidlertid gjort, at denne Lighed nu synes at være større, end den virkelig er, og at mange derfor troe, at Norsk og Dansk ere samme Maal, saa at der ikke nu skulde være noget andet at gjøre end at optage de bedste norske Ord i Dansken. Men her vil Forskjellen imellem begge Maal snart vise sig deri, at de norske Ord for en stor Deel passe saa ilde til den danske Form, at de der blive ganske stødende eller utækkelige. Optagelsen af norske Ord vil altsaa ikke kunne drives saa vidt, at den kan være til nogen stor Hjælp. Og om man end kunde optage nok saa mange norske Ord, saa maa dog Maalet kaldes Dansk alligevel, saa længe som Grundlaget og Formen i det hele er dansk. 95
- Page 43 and 44: Skrifter i Samling III I Forbindels
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
- Page 93: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling III stue, sover
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling III nemlig en sa
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling III den nyere Be
- Page 119 and 120: uheldigste, som kunde tænkes, var
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling III nødt til at
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling III været ombyt
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling III lige saa meg
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling III man forlade
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling III aa sjaa denn
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling III same Retten.
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling III ein Skilnad
- Page 135 and 136: Skrifter i Samling III Difyre skuld
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling III skal det ver
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling III Aarhundradi,
- Page 141 and 142: Skrifter i Samling III Um no vaar R
- Page 143 and 144: Skrifter i Samling III Det vilde ve
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
begge Maal eller ogsaa næsten lige 1 ; det er saaledes<br />
meget i Dansken, som ogsaa er norsk; ja det hænder<br />
endog stundom, at vi i den danske Skrift finde<br />
Ord, som ogsaa have været norske, men som nu<br />
ere gaaede af Brug i Dagligtalen her i Landet. Men<br />
dette samme er ogsaa Tilfældet i Svensken, og i<br />
Grunden er der en meget større Lighed imellem<br />
Svensk og Norsk, saa at det vilde falde os meget<br />
lettere at læse det Svenske, naar vi vare lige saa<br />
meget vante til dette som til det Danske. Men nu<br />
vide vi, at vort Folk har fra gammel Tid havt et<br />
Maal for sig selv; og dette Maal fremviser sig nu<br />
for os i to Former, en ældre og en nyere. Den<br />
første Form er den, som vi finde i vore gamle <strong>Skrifter</strong>,<br />
som ere tilkomne førend Foreningen med Danmark<br />
og især i det trettende og fjortende Aarhundrede;<br />
dette er altsaa det gamle Norske. Den anden<br />
Form er den, som endnu bruges som Omgangsmaal<br />
hos vor Almue, især i det indre af Landet, og som<br />
overalt viser sig som en lidt forandret Form af det<br />
gamle Maal; dette er altsaa det nyere Norske. Imellem<br />
det gamle og det nyere Maal findes en lignende<br />
Forskjel, som man ogsaa finder i visse andre Lande,<br />
nemlig at det nyere Maal har beholdt de gamle Ord<br />
med de nødvendigste Bøiningsformer, men derimod<br />
afkastet de øvrige Ordformer og Endelser, som vare<br />
mindre nødvendige, og som det gamle Maal havde<br />
1 Den lange Tilvænnelse til Dansken har imidlertid gjort, at denne<br />
Lighed nu synes at være større, end den virkelig er, og at<br />
mange derfor troe, at Norsk og Dansk ere samme Maal, saa at<br />
der ikke nu skulde være noget andet at gjøre end at optage de<br />
bedste norske Ord i Dansken. Men her vil Forskjellen imellem<br />
begge Maal snart vise sig deri, at de norske Ord for en stor<br />
Deel passe saa ilde til den danske Form, at de der blive ganske<br />
stødende eller utækkelige. Optagelsen af norske Ord vil altsaa<br />
ikke kunne drives saa vidt, at den kan være til nogen stor<br />
Hjælp. Og om man end kunde optage nok saa mange norske<br />
Ord, saa maa dog Maalet kaldes Dansk alligevel, saa længe som<br />
Grundlaget og Formen i det hele er dansk.<br />
95