Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
begge Maal eller ogsaa næsten lige 1 ; det er saaledes
meget i Dansken, som ogsaa er norsk; ja det hænder
endog stundom, at vi i den danske Skrift finde
Ord, som ogsaa have været norske, men som nu
ere gaaede af Brug i Dagligtalen her i Landet. Men
dette samme er ogsaa Tilfældet i Svensken, og i
Grunden er der en meget større Lighed imellem
Svensk og Norsk, saa at det vilde falde os meget
lettere at læse det Svenske, naar vi vare lige saa
meget vante til dette som til det Danske. Men nu
vide vi, at vort Folk har fra gammel Tid havt et
Maal for sig selv; og dette Maal fremviser sig nu
for os i to Former, en ældre og en nyere. Den
første Form er den, som vi finde i vore gamle Skrifter,
som ere tilkomne førend Foreningen med Danmark
og især i det trettende og fjortende Aarhundrede;
dette er altsaa det gamle Norske. Den anden
Form er den, som endnu bruges som Omgangsmaal
hos vor Almue, især i det indre af Landet, og som
overalt viser sig som en lidt forandret Form af det
gamle Maal; dette er altsaa det nyere Norske. Imellem
det gamle og det nyere Maal findes en lignende
Forskjel, som man ogsaa finder i visse andre Lande,
nemlig at det nyere Maal har beholdt de gamle Ord
med de nødvendigste Bøiningsformer, men derimod
afkastet de øvrige Ordformer og Endelser, som vare
mindre nødvendige, og som det gamle Maal havde
1 Den lange Tilvænnelse til Dansken har imidlertid gjort, at denne
Lighed nu synes at være større, end den virkelig er, og at
mange derfor troe, at Norsk og Dansk ere samme Maal, saa at
der ikke nu skulde være noget andet at gjøre end at optage de
bedste norske Ord i Dansken. Men her vil Forskjellen imellem
begge Maal snart vise sig deri, at de norske Ord for en stor
Deel passe saa ilde til den danske Form, at de der blive ganske
stødende eller utækkelige. Optagelsen af norske Ord vil altsaa
ikke kunne drives saa vidt, at den kan være til nogen stor
Hjælp. Og om man end kunde optage nok saa mange norske
Ord, saa maa dog Maalet kaldes Dansk alligevel, saa længe som
Grundlaget og Formen i det hele er dansk.
95