Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

92 Skrifter i Samling III
Det er en vakker Skik, som vi kalde Dugnad 1, at
Naboer og Grandfolk skifteviis komme til hinanden,
for at hjælpes ad med et stort Arbeide, og derefter
faae en Forfriskning med Mad og Drikke; men det er
daarligt, at denne Forfriskning skal gjøres til et
Drikkelag, saa at Vindingen af Arbeidet gaaer bort
i Tidsspilde og Overdaadighed. I slige Ting bør
man da forbedre Skikken ved at føre den tilbage fra
Umaadeligheden til det rette og passende Maal. Der
er mange saadanne Skikke, som kunne tjene til et
opfriskende Selskabsliv og en sømmelig Fornøielse;
de ere saaledes i Grunden uskyldige, og det vilde
være ilde at lægge dem af; men det kommer da
ogsaa an paa at holde dem frie for saadanne Misbrug,
som gjøre Skikken forhadt og paaføre den et Vanrygte,
som den ikke fortjener.
Førend vi nu gaae over til at omtale det vigtigste
Ættemærke, nemlig Tungemaalet, burde vi først nævne
en Ting, som hører hertil, og som der stundom tales
meget om, nemlig det indvortes Ætte-Lag eller Folkets
særegne Sindelag og Tilbøielighed, altsaa den
saakaldte «National-Charakteer». Men dette er en
meget vanskelig Ting at faae Tag paa. Hvor vanskelig
den er at bedømme, kan skjønnes deraf, at
nogle sige, at vi ere et meget spagfærdigt og alvorligt
Folk, endog med Hang til Tungsindighed, medens
andre derimod sige, at vi ere et meget lystigt, ja
endog yderlig letsindigt Folk. Det seer saaledes ud
til, at der findes noget af begge Slag i Landet, og
at vi i dette Stykke ikke ere saa meget forskjellige
fra andre Folkeslag. Men hvorledes det nu end er,
saa er det en Ting, som man ikke lettelig kan gjøre
noget ved, og saaledes kunde vi lade den Sag fare.
Imidlertid kunde der være visse Yttringer af dette
Folkesind, som her skulde komme i Betragtning, og
1 Hedder paa nogle Steder: Duna, Dona, Duning og
Domning.
Den bedste Form er Dugnad, af «duga», dvs. hjælpe.