Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
90 Skrifter i Samling III Omskabelse af alle de hertil hørende Ting; men dermed er det dog kanskee ikke saa farligt, da den gamle Forfaring har lært Folk at lempe sig efter Landets Leilighed og at prøve med det smaae, før man begynder med det store. I Huusskikken eller Huusholdningen vil vel ogsaa Forandringer foregaae, og paa nogle Steder kan dette vel behøves, da den gamle Viis tildeels er altfor armodslig endog paa saadanne Steder, hvor der dog ikke er nogen egentlig Armod. Herved er da at mærke, at Forandringen ikke burde bestaae i en Sammenskrabelse af Stas og Fjas eller i saadanne Skinforbedringer, hvorved alt bliver «udentil blankt og indentil krankt»; thi dette vilde kun være en Forvanskning af Fædreneskikken. Hellere burde da Forandringen være en virkelig Forbedring i Skikken og gaae ud paa noget, som der var en Vinding i, saasom bedre Huusrum, sundere Værelser, kraftigere Kost, mere passelige Sovesteder, større Reenlighed og mere Bekvemhed og Hyggelighed i alle Ting. Det Formaal, som man her skulde have for Øie, er ikke just at rette sig efter, hvad der bruges i andre Lande, men hellere at opnaae det bedste, som kan passe til vort Land og til Stedets Leilighed; og da nu dette Land er noget forskjelligt fra de andre, som vi have mest Samfærdsel med, saa skulde man vente, at et Slags Norskhed netop maatte komme til Syne i saadanne Skikke som disse. Og noget sligt kan ogsaa siges om Klædeskikken. Denne Viis er rigtignok meget forskjellig i Landet, og det er vanskeligt at vide, hvor gammel den er; det er saaledes ikke let at sige, hvad der er den rette norske Klædeskik; men det kan være os nok at vide, at den bedste Klædningsmaade er den, som passer bedst til Landets Luft og Veirlag og tillige er bekvemmest for Folkets forskjellige Arbeider paa Sø eller Land. Det vilde saaledes være en Daarlighed af Landets Folk at ville
Skrifter i Samling III efterabe de udenlandske Moder, som ofte kunne være meget ubekvemme for arbeidende Folk og meget upassende for det Veir og Føre, som man kan vente sig i dette Land. For eenlige Mennesker, som opholde sig hos fremmede Folk, kan det ofte blive nødvendigt at følge den fremmede Viis, for at de ikke skulde holdes for Nar, som saa ofte skeer; men at hele Bygder og Landskaber skulle paatage sig en ny Ham i Stedet for den gamle, som kanskee var meget bedre: det er noget, som slet ikke er nødvendigt. Endelig maa vi ogsaa tænke noget paa Selskabsskikkene eller Levemaaden i Samkvem og Omgang med flere Folk. Disse Sæder have ogsaa nogen Betydning, baade fordi de strække sig vidt ud over Landet og saaledes ere lige paa mange Steder, og tillige derfor, at de efter al Rimelighed ere meget gamle, saa at de paa en Maade kunde ansees som et Tegn paa Forfædrenes Tænkemaade eller Tilbøielighed. Der er saaledes god Grund til at holde dem vedlige, men det vil ogsaa være nødvendigt at paasee, at de ikke skulle forvanskes ved Overdrivelse. Det er nemlig Tilfældet med nogle af disse Skikke, især med Gjæstebudsskikkene, at de let kunne forvanskes og drives for vidt, især naar Folk ville kappes med hverandre, og den ene søger at overgaae den anden. Det er, for Exempel, en vakker Skik at lade kommende Folk faae noget til at æde og drikke, især naar de have faret en lang Vei; men det er ikke velgjort at tvinge Folk til at æde mere, end de have godt af, og det er slet ikke vakkert, at Folk skulle drikke sig fulde, for hver Gang de komme sammen. Det er vakkert nok, at Folk, som sjelden samles, ville være længe sammen og holde sig lystige med hverandre; men det er ikke nyttigt, at et Gjæstebud skal vare en heel Uge, og at man i denne Uge skal ødelægge saa meget, som man kunde leve af i mange Uger. 91
- Page 39 and 40: Skrifter i Samling III «Hos Barnet
- Page 41 and 42: Skrifter i Samling III kunne benytt
- Page 43 and 44: Skrifter i Samling III I Forbindels
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling III begge Maal e
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling III stue, sover
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling III nemlig en sa
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling III den nyere Be
- Page 119 and 120: uheldigste, som kunde tænkes, var
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling III nødt til at
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling III været ombyt
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling III lige saa meg
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling III man forlade
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling III aa sjaa denn
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling III same Retten.
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling III ein Skilnad
- Page 135 and 136: Skrifter i Samling III Difyre skuld
- Page 137 and 138: Skrifter i Samling III skal det ver
- Page 139 and 140: Skrifter i Samling III Aarhundradi,
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
efterabe de udenlandske Moder, som ofte kunne være<br />
meget ubekvemme for arbeidende Folk og meget<br />
upassende for det Veir og Føre, som man kan vente<br />
sig i dette Land. For eenlige Mennesker, som opholde<br />
sig hos fremmede Folk, kan det ofte blive nødvendigt<br />
at følge den fremmede Viis, for at de ikke<br />
skulde holdes for Nar, som saa ofte skeer; men at<br />
hele Bygder og Landskaber skulle paatage sig en<br />
ny Ham i Stedet for den gamle, som kanskee var<br />
meget bedre: det er noget, som slet ikke er nødvendigt.<br />
Endelig maa vi ogsaa tænke noget paa Selskabsskikkene<br />
eller Levemaaden i Samkvem og Omgang<br />
med flere Folk. Disse Sæder have ogsaa nogen Betydning,<br />
baade fordi de strække sig vidt ud over<br />
Landet og saaledes ere lige paa mange Steder, og<br />
tillige derfor, at de efter al Rimelighed ere meget<br />
gamle, saa at de paa en Maade kunde ansees som<br />
et Tegn paa Forfædrenes Tænkemaade eller Tilbøielighed.<br />
Der er saaledes god Grund til at holde dem<br />
vedlige, men det vil ogsaa være nødvendigt at paasee,<br />
at de ikke skulle forvanskes ved Overdrivelse. Det<br />
er nemlig Tilfældet med nogle af disse Skikke, især<br />
med Gjæstebudsskikkene, at de let kunne forvanskes<br />
og drives for vidt, især naar Folk ville kappes med<br />
hverandre, og den ene søger at overgaae den anden.<br />
Det er, for Exempel, en vakker Skik at lade kommende<br />
Folk faae noget til at æde og drikke, især naar<br />
de have faret en lang Vei; men det er ikke velgjort<br />
at tvinge Folk til at æde mere, end de have godt<br />
af, og det er slet ikke vakkert, at Folk skulle drikke<br />
sig fulde, for hver Gang de komme sammen. Det er<br />
vakkert nok, at Folk, som sjelden samles, ville være<br />
længe sammen og holde sig lystige med hverandre;<br />
men det er ikke nyttigt, at et Gjæstebud skal vare<br />
en heel Uge, og at man i denne Uge skal ødelægge<br />
saa meget, som man kunde leve af i mange Uger.<br />
91