Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

90 Skrifter i Samling III
Omskabelse af alle de hertil hørende Ting; men dermed
er det dog kanskee ikke saa farligt, da den
gamle Forfaring har lært Folk at lempe sig efter
Landets Leilighed og at prøve med det smaae, før
man begynder med det store.
I Huusskikken eller Huusholdningen vil vel ogsaa
Forandringer foregaae, og paa nogle Steder kan dette
vel behøves, da den gamle Viis tildeels er altfor armodslig
endog paa saadanne Steder, hvor der dog
ikke er nogen egentlig Armod. Herved er da at
mærke, at Forandringen ikke burde bestaae i en Sammenskrabelse
af Stas og Fjas eller i saadanne Skinforbedringer,
hvorved alt bliver «udentil blankt og
indentil krankt»; thi dette vilde kun være en Forvanskning
af Fædreneskikken. Hellere burde da Forandringen
være en virkelig Forbedring i Skikken og
gaae ud paa noget, som der var en Vinding i, saasom
bedre Huusrum, sundere Værelser, kraftigere Kost,
mere passelige Sovesteder, større Reenlighed og mere
Bekvemhed og Hyggelighed i alle Ting. Det Formaal,
som man her skulde have for Øie, er ikke just
at rette sig efter, hvad der bruges i andre Lande,
men hellere at opnaae det bedste, som kan passe til
vort Land og til Stedets Leilighed; og da nu dette
Land er noget forskjelligt fra de andre, som vi have
mest Samfærdsel med, saa skulde man vente, at et
Slags Norskhed netop maatte komme til Syne i saadanne
Skikke som disse. Og noget sligt kan ogsaa
siges om Klædeskikken. Denne Viis er rigtignok
meget forskjellig i Landet, og det er vanskeligt at
vide, hvor gammel den er; det er saaledes ikke let
at sige, hvad der er den rette norske Klædeskik;
men det kan være os nok at vide, at den bedste
Klædningsmaade er den, som passer bedst til Landets
Luft og Veirlag og tillige er bekvemmest for Folkets
forskjellige Arbeider paa Sø eller Land. Det vilde
saaledes være en Daarlighed af Landets Folk at ville