Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
til fælles Gavn og Hygge for alle Parter, og tillige
er der Haab om, at Landsskikken selv maa blive
saaledes forbedret og befæstet, at den kan ansees
som en Ære og Prydelse for enhver Stand i Landet.
– Endelig er det et Spørgsmaal, om vi slet ikke
have nogen Pligt imod vore Forfædres Minde. Det
skulde dog være hyggeligt alligevel at gaae frem i
samme Stævne som Forfædrene, og egentlig skulde
vel den fælles Agtelse for deres Minde være det bekvemmeste
Baand til at holde os sammen som et
enigt Folk, idet vi alle vare samraadige om at bevare
og forbedre det aandelige Arvegods, som de
have efterladt os, i Stedet for at kaste det bort som
en uduelig Ting. At fornægte vor naturlige Lighed
med Forfædrene for ligesom at indbilde Verden, at
vi vare komne af bedre Folk: det vilde være Svig
imod Fædrenes Minde og kanskee ogsaa imod os
selv. At ødelægge alle gamle Mindesmærker, at vrage
Fædrenes Maal og gjøre Nar af alle gamle Skikke: det
kunde passe for en fremmed Flok, som var indflyttet
i den Tanke at styre Landet alene og gjøre Landets
Folk til Trælle og Tjenere, som man altid skulde
holde i tilbørlig Afstand og aldrig have noget Samlag
med. For Landets rette Børn passer saadan
Fremfærd sig ikke; for os er det nok baade sømmeligst
og nyttigst at vise Fædrenes Minde saa megen
Agtelse, at vi følge dem efter i alt det, som godt
er, og ikke blues ved at være dem lige i saadanne
Ting, som passe lige saa godt til vor Tid som til
de forrige Tider.
OM SKIKKENE.
Vi tale her om en Ting, som er deelt i mangfoldige
eenlige Stykker, og ved slige Betragtninger er
der den Vanskelighed, at Oversynet af Tingene enten
kan blive for stort eller for lidet; thi naar man seer
paa det hele, vil man lettelig glemme de eenlige
87