Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
86 Skrifter i Samling III Ættemærker og at ansee dem som Landets og Folkets Ære, som man ikke for nogen Priis kan afstaae. Og naar vi nu tage Tingen paa den Maade, som er lettest at forstaae, saa synes dog enhver af os, at det er mere hyggeligt at tale med Kjendinger fra Hjemmet end med fremmede Folk, som hvert Øieblik misforstaae os og forspilde vore bedste Tanker. Ethvert Folk har altid en Mængde af fine Vendinger til at betegne Tankerne med, og disse Vendinger kunne ikke skjønnes af fremmede Folk uden ved en møisommelig Forklaring og kanskee ikke derved heller. Og desuden vide vi, at de mest ophøiede Tanker, de reneste og bedste Rørelser i Menneskets Barm ere netop de, som kræve de simpleste og hjemligste Udtryk for at forstaaes og gjøre Virkning. Heraf følger, at det er vanskeligt at give Folk nogen Lærdom i andet Maal end deres eget, og at det er endnu mere vanskeligt at virke paa Hjertet og vække nogen Rørelse ved en Tale, som savner alle de fædrelandske Vendinger. Den Hygge og Fornøielse, den aandelige Nydelse, som man kunde have af ethvert ypperligt Aandsværk, vil paa saadan Maade for en stor Deel gaae tabt, og dette Tab vil med Tiden og for hele Landets Vedkommende blive saa stort, at det er aldeles uberegneligt. Dernæst veed man ogsaa, at de ægte gamle Ættemærker hos et Folk ere netop et kraftigt og styrkende Baand til at holde Folket sammen og virke til Enighed og et hyggeligt Samliv imellem de forskjellige Stænder eller Klasser i Landet. Dersom den ene Stand vil skille sig ud ifra Folket ved fremmedt Maal og fremmede Sæder, da kan man ikke vente nogen rigtig Enighed længer; hellere kan man da vente at see to Partier, som forfølge hinanden med Spot og Had eller ialfald ikke kunne trives i Selskab med hinanden. Hvis derimod alle Stænder have lige megen Agtelse for Landets rette Skik og Maal, da er der Haab om en god Samvirken
Skrifter i Samling III til fælles Gavn og Hygge for alle Parter, og tillige er der Haab om, at Landsskikken selv maa blive saaledes forbedret og befæstet, at den kan ansees som en Ære og Prydelse for enhver Stand i Landet. – Endelig er det et Spørgsmaal, om vi slet ikke have nogen Pligt imod vore Forfædres Minde. Det skulde dog være hyggeligt alligevel at gaae frem i samme Stævne som Forfædrene, og egentlig skulde vel den fælles Agtelse for deres Minde være det bekvemmeste Baand til at holde os sammen som et enigt Folk, idet vi alle vare samraadige om at bevare og forbedre det aandelige Arvegods, som de have efterladt os, i Stedet for at kaste det bort som en uduelig Ting. At fornægte vor naturlige Lighed med Forfædrene for ligesom at indbilde Verden, at vi vare komne af bedre Folk: det vilde være Svig imod Fædrenes Minde og kanskee ogsaa imod os selv. At ødelægge alle gamle Mindesmærker, at vrage Fædrenes Maal og gjøre Nar af alle gamle Skikke: det kunde passe for en fremmed Flok, som var indflyttet i den Tanke at styre Landet alene og gjøre Landets Folk til Trælle og Tjenere, som man altid skulde holde i tilbørlig Afstand og aldrig have noget Samlag med. For Landets rette Børn passer saadan Fremfærd sig ikke; for os er det nok baade sømmeligst og nyttigst at vise Fædrenes Minde saa megen Agtelse, at vi følge dem efter i alt det, som godt er, og ikke blues ved at være dem lige i saadanne Ting, som passe lige saa godt til vor Tid som til de forrige Tider. OM SKIKKENE. Vi tale her om en Ting, som er deelt i mangfoldige eenlige Stykker, og ved slige Betragtninger er der den Vanskelighed, at Oversynet af Tingene enten kan blive for stort eller for lidet; thi naar man seer paa det hele, vil man lettelig glemme de eenlige 87
- Page 35 and 36: Skrifter i Samling III Tordenskjold
- Page 37 and 38: Skrifter i Samling III Sprog? Thi d
- Page 39 and 40: Skrifter i Samling III «Hos Barnet
- Page 41 and 42: Skrifter i Samling III kunne benytt
- Page 43 and 44: Skrifter i Samling III I Forbindels
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling III begge Maal e
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling III stue, sover
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling III nemlig en sa
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling III den nyere Be
- Page 119 and 120: uheldigste, som kunde tænkes, var
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling III nødt til at
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling III været ombyt
- Page 125 and 126: Skrifter i Samling III lige saa meg
- Page 127 and 128: Skrifter i Samling III man forlade
- Page 129 and 130: Skrifter i Samling III aa sjaa denn
- Page 131 and 132: Skrifter i Samling III same Retten.
- Page 133 and 134: Skrifter i Samling III ein Skilnad
- Page 135 and 136: Skrifter i Samling III Difyre skuld
86 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
Ættemærker og at ansee dem som Landets og Folkets<br />
Ære, som man ikke for nogen Priis kan afstaae.<br />
Og naar vi nu tage Tingen paa den Maade, som er<br />
lettest at forstaae, saa synes dog enhver af os, at<br />
det er mere hyggeligt at tale med Kjendinger fra<br />
Hjemmet end med fremmede Folk, som hvert Øieblik<br />
misforstaae os og forspilde vore bedste Tanker.<br />
Ethvert Folk har altid en Mængde af fine Vendinger<br />
til at betegne Tankerne med, og disse Vendinger<br />
kunne ikke skjønnes af fremmede Folk uden ved en<br />
møisommelig Forklaring og kanskee ikke derved heller.<br />
Og desuden vide vi, at de mest ophøiede Tanker,<br />
de reneste og bedste Rørelser i Menneskets<br />
Barm ere netop de, som kræve de simpleste og<br />
hjemligste Udtryk for at forstaaes og gjøre Virkning.<br />
Heraf følger, at det er vanskeligt at give Folk nogen<br />
Lærdom i andet Maal end deres eget, og at det er<br />
endnu mere vanskeligt at virke paa Hjertet og vække<br />
nogen Rørelse ved en Tale, som savner alle de fædrelandske<br />
Vendinger. Den Hygge og Fornøielse, den<br />
aandelige Nydelse, som man kunde have af ethvert<br />
ypperligt Aandsværk, vil paa saadan Maade for en<br />
stor Deel gaae tabt, og dette Tab vil med Tiden og<br />
for hele Landets Vedkommende blive saa stort, at<br />
det er aldeles uberegneligt. Dernæst veed man ogsaa,<br />
at de ægte gamle Ættemærker hos et Folk ere netop<br />
et kraftigt og styrkende Baand til at holde Folket<br />
sammen og virke til Enighed og et hyggeligt Samliv<br />
imellem de forskjellige Stænder eller Klasser i Landet.<br />
Dersom den ene Stand vil skille sig ud ifra Folket<br />
ved fremmedt Maal og fremmede Sæder, da kan<br />
man ikke vente nogen rigtig Enighed længer; hellere<br />
kan man da vente at see to Partier, som forfølge<br />
hinanden med Spot og Had eller ialfald ikke kunne<br />
trives i Selskab med hinanden. Hvis derimod alle<br />
Stænder have lige megen Agtelse for Landets rette<br />
Skik og Maal, da er der Haab om en god Samvirken