Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

86 Skrifter i Samling III
Ættemærker og at ansee dem som Landets og Folkets
Ære, som man ikke for nogen Priis kan afstaae.
Og naar vi nu tage Tingen paa den Maade, som er
lettest at forstaae, saa synes dog enhver af os, at
det er mere hyggeligt at tale med Kjendinger fra
Hjemmet end med fremmede Folk, som hvert Øieblik
misforstaae os og forspilde vore bedste Tanker.
Ethvert Folk har altid en Mængde af fine Vendinger
til at betegne Tankerne med, og disse Vendinger
kunne ikke skjønnes af fremmede Folk uden ved en
møisommelig Forklaring og kanskee ikke derved heller.
Og desuden vide vi, at de mest ophøiede Tanker,
de reneste og bedste Rørelser i Menneskets
Barm ere netop de, som kræve de simpleste og
hjemligste Udtryk for at forstaaes og gjøre Virkning.
Heraf følger, at det er vanskeligt at give Folk nogen
Lærdom i andet Maal end deres eget, og at det er
endnu mere vanskeligt at virke paa Hjertet og vække
nogen Rørelse ved en Tale, som savner alle de fædrelandske
Vendinger. Den Hygge og Fornøielse, den
aandelige Nydelse, som man kunde have af ethvert
ypperligt Aandsværk, vil paa saadan Maade for en
stor Deel gaae tabt, og dette Tab vil med Tiden og
for hele Landets Vedkommende blive saa stort, at
det er aldeles uberegneligt. Dernæst veed man ogsaa,
at de ægte gamle Ættemærker hos et Folk ere netop
et kraftigt og styrkende Baand til at holde Folket
sammen og virke til Enighed og et hyggeligt Samliv
imellem de forskjellige Stænder eller Klasser i Landet.
Dersom den ene Stand vil skille sig ud ifra Folket
ved fremmedt Maal og fremmede Sæder, da kan
man ikke vente nogen rigtig Enighed længer; hellere
kan man da vente at see to Partier, som forfølge
hinanden med Spot og Had eller ialfald ikke kunne
trives i Selskab med hinanden. Hvis derimod alle
Stænder have lige megen Agtelse for Landets rette
Skik og Maal, da er der Haab om en god Samvirken