Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

86 Skrifter i Samling III Ættemærker og at ansee dem som Landets og Folkets Ære, som man ikke for nogen Priis kan afstaae. Og naar vi nu tage Tingen paa den Maade, som er lettest at forstaae, saa synes dog enhver af os, at det er mere hyggeligt at tale med Kjendinger fra Hjemmet end med fremmede Folk, som hvert Øieblik misforstaae os og forspilde vore bedste Tanker. Ethvert Folk har altid en Mængde af fine Vendinger til at betegne Tankerne med, og disse Vendinger kunne ikke skjønnes af fremmede Folk uden ved en møisommelig Forklaring og kanskee ikke derved heller. Og desuden vide vi, at de mest ophøiede Tanker, de reneste og bedste Rørelser i Menneskets Barm ere netop de, som kræve de simpleste og hjemligste Udtryk for at forstaaes og gjøre Virkning. Heraf følger, at det er vanskeligt at give Folk nogen Lærdom i andet Maal end deres eget, og at det er endnu mere vanskeligt at virke paa Hjertet og vække nogen Rørelse ved en Tale, som savner alle de fædrelandske Vendinger. Den Hygge og Fornøielse, den aandelige Nydelse, som man kunde have af ethvert ypperligt Aandsværk, vil paa saadan Maade for en stor Deel gaae tabt, og dette Tab vil med Tiden og for hele Landets Vedkommende blive saa stort, at det er aldeles uberegneligt. Dernæst veed man ogsaa, at de ægte gamle Ættemærker hos et Folk ere netop et kraftigt og styrkende Baand til at holde Folket sammen og virke til Enighed og et hyggeligt Samliv imellem de forskjellige Stænder eller Klasser i Landet. Dersom den ene Stand vil skille sig ud ifra Folket ved fremmedt Maal og fremmede Sæder, da kan man ikke vente nogen rigtig Enighed længer; hellere kan man da vente at see to Partier, som forfølge hinanden med Spot og Had eller ialfald ikke kunne trives i Selskab med hinanden. Hvis derimod alle Stænder have lige megen Agtelse for Landets rette Skik og Maal, da er der Haab om en god Samvirken

Skrifter i Samling III til fælles Gavn og Hygge for alle Parter, og tillige er der Haab om, at Landsskikken selv maa blive saaledes forbedret og befæstet, at den kan ansees som en Ære og Prydelse for enhver Stand i Landet. – Endelig er det et Spørgsmaal, om vi slet ikke have nogen Pligt imod vore Forfædres Minde. Det skulde dog være hyggeligt alligevel at gaae frem i samme Stævne som Forfædrene, og egentlig skulde vel den fælles Agtelse for deres Minde være det bekvemmeste Baand til at holde os sammen som et enigt Folk, idet vi alle vare samraadige om at bevare og forbedre det aandelige Arvegods, som de have efterladt os, i Stedet for at kaste det bort som en uduelig Ting. At fornægte vor naturlige Lighed med Forfædrene for ligesom at indbilde Verden, at vi vare komne af bedre Folk: det vilde være Svig imod Fædrenes Minde og kanskee ogsaa imod os selv. At ødelægge alle gamle Mindesmærker, at vrage Fædrenes Maal og gjøre Nar af alle gamle Skikke: det kunde passe for en fremmed Flok, som var indflyttet i den Tanke at styre Landet alene og gjøre Landets Folk til Trælle og Tjenere, som man altid skulde holde i tilbørlig Afstand og aldrig have noget Samlag med. For Landets rette Børn passer saadan Fremfærd sig ikke; for os er det nok baade sømmeligst og nyttigst at vise Fædrenes Minde saa megen Agtelse, at vi følge dem efter i alt det, som godt er, og ikke blues ved at være dem lige i saadanne Ting, som passe lige saa godt til vor Tid som til de forrige Tider. OM SKIKKENE. Vi tale her om en Ting, som er deelt i mangfoldige eenlige Stykker, og ved slige Betragtninger er der den Vanskelighed, at Oversynet af Tingene enten kan blive for stort eller for lidet; thi naar man seer paa det hele, vil man lettelig glemme de eenlige 87

86 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

Ættemærker og at ansee dem som Landets og Folkets<br />

Ære, som man ikke for nogen Priis kan afstaae.<br />

Og naar vi nu tage Tingen paa den Maade, som er<br />

lettest at forstaae, saa synes dog enhver af os, at<br />

det er mere hyggeligt at tale med Kjendinger fra<br />

Hjemmet end med fremmede Folk, som hvert Øieblik<br />

misforstaae os og forspilde vore bedste Tanker.<br />

Ethvert Folk har altid en Mængde af fine Vendinger<br />

til at betegne Tankerne med, og disse Vendinger<br />

kunne ikke skjønnes af fremmede Folk uden ved en<br />

møisommelig Forklaring og kanskee ikke derved heller.<br />

Og desuden vide vi, at de mest ophøiede Tanker,<br />

de reneste og bedste Rørelser i Menneskets<br />

Barm ere netop de, som kræve de simpleste og<br />

hjemligste Udtryk for at forstaaes og gjøre Virkning.<br />

Heraf følger, at det er vanskeligt at give Folk nogen<br />

Lærdom i andet Maal end deres eget, og at det er<br />

endnu mere vanskeligt at virke paa Hjertet og vække<br />

nogen Rørelse ved en Tale, som savner alle de fædrelandske<br />

Vendinger. Den Hygge og Fornøielse, den<br />

aandelige Nydelse, som man kunde have af ethvert<br />

ypperligt Aandsværk, vil paa saadan Maade for en<br />

stor Deel gaae tabt, og dette Tab vil med Tiden og<br />

for hele Landets Vedkommende blive saa stort, at<br />

det er aldeles uberegneligt. Dernæst veed man ogsaa,<br />

at de ægte gamle Ættemærker hos et Folk ere netop<br />

et kraftigt og styrkende Baand til at holde Folket<br />

sammen og virke til Enighed og et hyggeligt Samliv<br />

imellem de forskjellige Stænder eller Klasser i Landet.<br />

Dersom den ene Stand vil skille sig ud ifra Folket<br />

ved fremmedt Maal og fremmede Sæder, da kan<br />

man ikke vente nogen rigtig Enighed længer; hellere<br />

kan man da vente at see to Partier, som forfølge<br />

hinanden med Spot og Had eller ialfald ikke kunne<br />

trives i Selskab med hinanden. Hvis derimod alle<br />

Stænder have lige megen Agtelse for Landets rette<br />

Skik og Maal, da er der Haab om en god Samvirken

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!