Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
kun havde været nogen almindelig Sands og Agtelse
for de norske Ættemærker. Hvis der var Kyndighed
nok og alvorlig Villie til at drive paa Sagen, saa
vilde vel Norskheden endnu kunne sættes paa fast
Fod, saa at den ikke skulde blive saa ganske let at
omstøde. 1
Nu hører man ofte Tale om, at vort Folk skal
være for lidet til at have saa meget for sig selv, og
at det ikke gaaer an at afsondre og afstænge sig
saaledes fra den øvrige Verden, da vi tvertimod burde
lægge Vind paa at holde sammen med andre Folkeslag
i den almindelige Fremgang og Dannelse. Denne
Tale trænger til nogen Drøftelse; thi den er nok ikke
ganske at stole paa. Dersom Dannelsen ikke er en
udvortes Tilskabning, men derimod noget, som kun
vedkommer Aanden eller Forstanden, da kan der lige
saa godt være en Dannelse i en norsk Form som i
en dansk eller tydsk, eller med andre Ord: Dannelsen
kan voxe og trives ligesaa godt hos os som hos andre
Folk, om vi end have nok saa mange Skikke for os
selv. Man afsondrer sig ikke fra Verden ved det, at
man holder paa sin Landsviis og sit Landsmaal; thi
netop det samme gjør den øvrige Verden ogsaa, idet
ethvert Folkeslag har sit Maal og sine Sæder for sig
selv, saa at det kunde blive vanskeligt nok at vide,
hvorhelst den «Verden» eller det Land er, som vi endelig
skulde hænge sammen med. Det kan ikke være
Danmark, thi dette er en meget liden Deel af Verden.
1 For kun at tage een Ting til Exempel, skulle vi her nævne
Stedsnavne og Mandsnavne. I andre Lande have slige Navne
en Form, som passer til Landets gamle Maal, saa at man let
kan see, om et Navn er tydsk eller engelsk eller hvad det nu
kan være. Men hvor staaer det til med slige Navne hos os?
Det er forargeligt at læse, at f. Ex. det gamle Nautøy «hedder
nu Nødø», at Eikarøy «hedder nu Egerø», at Straumen hedder
Strømmen o. s. v. Det er heller ikke fornøieligt at see, at vore
Mandsnavne altid skulle have en fremmed Form (f. Ex. Gunder,
Stener, Svend), og at norske Ættenavne skulle skrives saaledes,
at de see ud som tydske eller i det mindste som danske.
83