Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
værd at holde paa, og at vi ikke havde noget andet
Maal end det danske, som derfor nu skulde kaldes
«det norske Sprog». Men enten man nu tænker klart
eller uklart om Tingen, saa maa man dog blive noget
ilde tilmode, naar man seer, at Fædrenes Gjerning
overalt skal kuldkastes, at ikke en eneste gammel
Indretning skal faae være i Fred, og at alt det, som
kommer fra fremmede Lande, skal holdes for bedre
end vort eget. Man bliver ikke vel tilmode, naar
man seer, at hver eneste ny Indretning skal medføre
en heel Mangfoldighed af fremmede Ord, som Folket
ikke kan bruge med nogen Skikkelighed, og at man
ikke engang kan tale om en Forbedring i Jordbrug,
Skovdrift eller Huusholdning, uden at indbyde en
Hob af tydske, franske eller engelske Navne, medens
derimod de norske Ord, som kunde vove at melde
sig til dette Brug, blive uden Naade viste paa Dør,
fordi de ikke passe sammen med det øvrige. Og det
er let at see, at alt dette med Tiden vil føre til en
fuldkommen Omskabelse, som imidlertid vil koste
megen Møie og Ulempe, uden at man dog kan vide,
hvor længe det vil vare, førend ogsaa den nye Skikkelse
vil findes at være for gammel, saa at man atter
maa til at stræve med en ny Omskabelse.
Det bliver derfor et Spørsmaal, som er vel værdt
at tænke paa, om det ikke kunde gaae an at ophjælpe
den almindelige Oplysning uden nogen Skade
for Norskheden, eller med andre Ord, om vi ikke
kunde blive et oplyst og dannet Folk og dog være
Nordmænd ligesom før. Vi see dog, at noget sligt
lader sig gjøre i andre Lande; thi der er ogsaa andre
Folk, som drive paa Oplysning og Forbedringer i sit
Land, men de pleie da at give Oplysningen i den
Form og det Maal, som tilhører deres eget Land; de
pleie hellere at forbedre sine gamle Indretninger end
at afskaffe dem og sætte noget fremmedt i Stedet;
de pleie idetmindste at give sine nye Indretninger
81