Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

80 Skrifter i Samling III
i den forrige Tid ikke var bleven synderlig paavirket
af det. Og saaledes kunde det da skee, at den lykkelige
Opreisning for Norges Rige slet ikke blev nogen
Opreisning for Norskheden, men tvertimod kom til
at give Norskheden et værre Stød, end den nogensinde
før havde faaet.
Der bliver ofte klaget over, at det er vanskeligt at
gjøre Forbedringer i Skolevæsenet og andre Ting,
som røre ved Folkets gamle Skik, da slige Forandringer
ofte møde Modstand hos Almuen. Nu er det
vistnok saa, at denne Modstand ofte kan grunde sig
paa en smaalig Frygt for Udgift og Umage eller
ogsaa paa Ulyst til at lære noget nyt, og forsaavidt
er den vistnok at beklage. Men for en stor Deel turde
dog denne Modstand ogsaa have en bedre Grund, og
især saavidt Oplysningsvæsenet vedkommer. Oprigtig
talt maa jeg tilstaae, at jeg for min Deel heller ikke
har saa megen Kjærlighed til den saakaldte Folke-
Oplysning i den nuværende Tilstand, som jeg vilde
have havt under andre Tilstande. Det er vist og
sandt, at almindelig Oplysning er en ønskelig Ting;
men dette gjælder kun om Oplysningen i sig selv,
og ikke om enhver Form eller Skikkelse, hvori den
gives. Dersom de Midler, hvorved Oplysningen skal
udbredes, skulde virke til en Bortryddelse af alt det,
som vi have arvet fra vore gamle Forfædre, saa maa
det undskyldes, at vi, med al Agtelse for Oplysningen
selv, dog have nogen Ulyst til at drive den frem
med slige Midler. Dersom den almindelige Oplysning
skal kjøbes med en Bortkastelse af Landets gamle
Tungemaal og en Fordømmelse af alle gamle Landsskikke,
da er den dog sandelig dyrt kjøbt alligevel.
Mon det ikke skulde være en saadan Tanke, som
virker noget til denne Modstand imod visse nye Indstiftelser?
Vistnok maa denne Tanke nu være noget
uklar hos Mængden, fordi man har hørt saa længe paa
den Tale, at vi ikke have nogen egen Skik, som var