Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
ledes staaende, ja det saae endog ud til, at det først
nu skulde blive fuldkommen rodfæstet ved den nye
Lovgivning, det forbedrede Skolevæsen og de mange
andre Indretninger, som nu kom i Gang, efter at
Riget havde faaet sin selvstændige Stilling tilbage.
Det var ikke nu som før, at det var kun en liden
Hob af indflyttede Folk, som holdt fast paa det
fremmede og forsmaaede det norske; en stor Deel
af de mest anseede Folk havde allerede gaaet over
til de fremmede, og flere kom altid efter; thi hvad
der først er kommet i Moden og anseet som Tegn
paa Dannelse, det faaer naturligviis altid Tilhængere
nok. Den fremmede Brug gik altsaa videre ud over
Landet, og omsider naaede den da ogsaa til de
mange Almuesmænd, som nu kom ind i Forretningslivet
og fik noget at gjøre enten med Oplysningsværket
eller med Rigets og Bygdernes almindelige
Sager. Og nu bleve disse Folk netop de flittigste til
at lære den fremmede Brug, og det netop for den
saakaldte Dannelses Skyld. Hvis en høi Embedsmand
brugte en og anden norsk Talemaade, saa var dette
ikke synderlig farligt; han blev dog anseet som en
dannet Mand alligevel. Hvis derimod de simplere
Bestillingsmænd brugte norske Talemaader i sine
Forretnings-Sager, saa vilde det strax vække en
Mistanke om, at de ikke havde nogen rigtig Dannelse.
Denne Mistanke vilde de paa ingen Maade
taale, og derfor blev det deres første og største Omsorg
at undgaae alle slige Tegn paa en udannet Tilstand
og at vise, at de forstode sine Ting saa godt
som enhver anden. Og i dette Stræv kunde det endog
stundom hænde sig, at de gjorde langt mere end som
behøvedes, saa at de i visse Maader bleve fornemmere
end de fornemme selv. Saaledes skulde nu den
tiltagende Oplysning desværre blive et Middel til at
forøge og bestyrke det fremmede Væsen; thi nu
maatte dette ogsaa udbrede sig iblandt Almuen, som
79