Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

76 Skrifter i Samling III
som før er sagt, saa kan altsaa vor Landsskik i det
hele ikke staae i Veien for den. Vi ansee det altsaa
som en falsk Mening, at de to Ting ikke skulde
kunne staae sammen i eet Rum; og denne Paastand
skulle vi her søge at forklare ved at betragte Landsskikken
i Almindelighed.
OM NORSKHED.
Det er bekjendt, at det Ord «Folk» bruges i to
eller flere Meninger; det kan betyde det samme som
Mennesker, det kan betyde en Flok eller Samling af
Mennesker, det kan ogsaa betyde alle de Mennesker,
som leve sammen i et Land eller Rige, forsaavidt
som de ere af samme Oprindelse eller have saa meget
indbyrdes Frændskab, at de bruge det samme Tungemaal,
om ikke i alle Dele, saa dog i alt det vigtigste.
I denne sidste Betydning bliver «et Folk» altsaa det
samme, som i nogle andre Sprog kaldes en «Nation»,
nemlig et Folkeslag, et Landsfolk eller en Landslyd. 1
Ethvert saadant Folkeslag har sine visse Ættemærker
eller Ættelag, som adskille det fra andre
Folk, nemlig i Tungemaal, Sæder og Vedtægter,
samt i visse andre Sædvaner og Oplag, som ofte
ere lette at mærke, men vanskelige at beskrive eller
sætte Navn paa. Disse Ættemærker tilsammen blive
i visse andre Lande kaldte «Nationalitet» (paa Tydsk:
Volksthum, altsaa: Folkedømme); og hertil er det jeg
1 Det norske «Lyd» betyder Familie og er forskjelligt fra det
danske Lyd, som her hedder Ljod. Ellers har vort gamle Sprog
et meget bekvemmere Navn paa en Nation, nemlig en «Tjod»
(egentlig Thjod), som atter bør tages i Brug i det norske Maal.
Deraf kan man med Lethed danne andre hertil hørende Ord,
saasom: tjodleg (national), Tjodskap (Nationalitet), Tjodlynde
(National-Charakteer). Vil man sige, at slige Ord ere uforstaaelige,
da svares hertil, at de ikke ere værre end de fremmede
Ord, som altid maa forklares, førend de kunne tages i Brug, og
som alligevel indføres fortvæk uden nogen Modvillie. f. Ex. Jernbanetrain,
Chaussee, Drainrør, Guano o. s. v.