Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
74 Skrifter i Samling III en tyk Uvidenhed og en tosset Ligegyldighed for alt det, som ikke giver Mad i Munden og Penge i Pungen. Man bliver virkelig narret, naar man venter at finde en opklaret og ophøiet Forstand, og i dens Sted finder en barnagtig Forgabelse i Stas og Fjas, en streng Omhyggelighed for de usleste Smaating, og en letsindig Uagtsomhed for Menneskets vigtigste Sager. Denne Tilbøielighed til at udmærke sig fra Mængden ved en egen Skik vil hos os sædvanlig vise sig i en Efterligning af udenlandske Skikke. De Folk, som have den letteste Adgang til Dannelse, have ogsaa den letteste Adgang til at kjende Folkene i andre Lande; og naar de nu skulle søge at gjøre den samme Fremgang, som andre Folkeslag allerede have gjort, saa ville de paa en Maade komme til at lære af Udlændinger. Herved vil det da let hænde, at de ogsaa tilegne sig noget af Udlændingernes Skikke; og overalt vil den Leveskik, som bruges hos de mægtigste og mest anseede Folk i andre Lande, staae for dem som et Mønster, som lokker til Efterligning. At nu en saadan fremmed Leveskik kan finde Indgang hos enkelte Slægter og Selskaber, er endda ikke noget at klage over; men Ulykken er den, at det gaaer meget lettere at udbrede de fremmede Skikke end at udbrede den Dannelse og Kundskab, som man har lært af de fremmede Folk. Thi saasnart som Folk faae høre, at en Skik er i Moden hos de mest anseede Folk, ville de lettelig faae Lyst til at bruge den samme Skik, om den endog maatte være dem til nok saa megen Møie og Uleilighed. Man vil nemlig, som før er sagt, indbilde sig at slige Sæder nødvendigviis høre med til Dannelsen, og at det ikke gaaer an for dannede Folk at bruge noget andet. Og saaledes kan det lettelig komme dertil, at enhver fremmed Skik bliver anseet som bedre end Hjemlandets egen gamle Skik, eller med andre Ord,
Skrifter i Samling III at Folkets egne nedarvede Sæder altid blive anseede som stygge og upassende, saasnart som de ere anderledes end Sæderne hos Mønsterfolkene i Udlandet. Og her ere vi da komne til en Sag, som her i vort Land og nu i vor Tid har en særdeles Vigtighed, nemlig: Sammenhængen imellem Folkets tiltagende Dannelse og Folkets gamle nedarvede Skikke. (Man kunde ogsaa kalde det Dannelsens Virkning paa Landsskikken, eller for at tale paa Stormandsviis: Kulturens Indflydelse paa Nationaliteten). Det seer ud til at være en almindelig Tro, at naar en høiere Oplysning skal blive udbredt i Landet, saa kunne Folkets Fædreneskikke ikke længere blive staaende; og især hører man idelig den Mening fra alle Kanter, at Folkets Omgangsskik og Tungemaal ikke skal kunne bestaae med en rigtig Dannelse. Det seer ud til, at en Aflæggelse af gammel Viis og gammelt Maal skal altid ansees som Tegn paa aandelig Fremgang; de Folk, som have været flittigst i at aflægge det gamle, siges at være komne paa «et høit Trin af Kultur»; de Bygder, som have mest tilbage af det gamle, siges at «ligge langt tilbage i Tiden». Det seer ud til, at en Tilbagevending til det gamle bliver anseet som en Umulighed, eller ialfald som en stor Ulykke, et Tilbagefald til «Raaheden» og en Standsning i det begyndte Dannelses-Værk. Nu skulle vi rigtignok tilstaae, at der er et og andet af det gamle, som kunde trænge til en Forandring, og som vi altsaa ikke ønske vedligeholdt; men med det samme ville vi ogsaa paastaae, at den største Deel og netop den allervigtigste Deel af vor Arveskik er saa god, at den fortjener at holdes vedlige, og ialfald ikke saa ond, at den skulde forhindre os fra al aandelig Fremgang. Saafremt nu Dannelsen ikke er nogen Skik eller Mode, men derimod en indvortes Tilstand, en Dyrkning og Fuldkommengjørelse af Sjælens Evner, 75
- Page 23 and 24: Skrifter i Samling III hjems Stift
- Page 25 and 26: Skrifter i Samling III Oplysning be
- Page 27 and 28: Skrifter i Samling III lig Granskni
- Page 29 and 30: Skrifter i Samling III Forfatteren
- Page 31 and 32: Skrifter i Samling III standere, at
- Page 33 and 34: Skrifter i Samling III saadant Skri
- Page 35 and 36: Skrifter i Samling III Tordenskjold
- Page 37 and 38: Skrifter i Samling III Sprog? Thi d
- Page 39 and 40: Skrifter i Samling III «Hos Barnet
- Page 41 and 42: Skrifter i Samling III kunne benytt
- Page 43 and 44: Skrifter i Samling III I Forbindels
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling III begge Maal e
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling III stue, sover
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling III nemlig en sa
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling III den nyere Be
- Page 119 and 120: uheldigste, som kunde tænkes, var
- Page 121 and 122: Skrifter i Samling III nødt til at
- Page 123 and 124: Skrifter i Samling III været ombyt
74 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
en tyk Uvidenhed og en tosset Ligegyldighed for alt<br />
det, som ikke giver Mad i Munden og Penge i Pungen.<br />
Man bliver virkelig narret, naar man venter at<br />
finde en opklaret og ophøiet Forstand, og i dens Sted<br />
finder en barnagtig Forgabelse i Stas og Fjas, en<br />
streng Omhyggelighed for de usleste Smaating, og<br />
en letsindig Uagtsomhed for Menneskets vigtigste<br />
Sager.<br />
Denne Tilbøielighed til at udmærke sig fra Mængden<br />
ved en egen Skik vil hos os sædvanlig vise sig<br />
i en Efterligning af udenlandske Skikke. De Folk,<br />
som have den letteste Adgang til Dannelse, have<br />
ogsaa den letteste Adgang til at kjende Folkene i<br />
andre Lande; og naar de nu skulle søge at gjøre<br />
den samme Fremgang, som andre Folkeslag allerede<br />
have gjort, saa ville de paa en Maade komme til at<br />
lære af Udlændinger. Herved vil det da let hænde,<br />
at de ogsaa tilegne sig noget af Udlændingernes<br />
Skikke; og overalt vil den Leveskik, som bruges hos<br />
de mægtigste og mest anseede Folk i andre Lande,<br />
staae for dem som et Mønster, som lokker til Efterligning.<br />
At nu en saadan fremmed Leveskik kan<br />
finde Indgang hos enkelte Slægter og Selskaber, er<br />
endda ikke noget at klage over; men Ulykken er<br />
den, at det gaaer meget lettere at udbrede de fremmede<br />
Skikke end at udbrede den Dannelse og Kundskab,<br />
som man har lært af de fremmede Folk. Thi<br />
saasnart som Folk faae høre, at en Skik er i Moden<br />
hos de mest anseede Folk, ville de lettelig faae Lyst<br />
til at bruge den samme Skik, om den endog maatte<br />
være dem til nok saa megen Møie og Uleilighed.<br />
Man vil nemlig, som før er sagt, indbilde sig at slige<br />
Sæder nødvendigviis høre med til Dannelsen, og at<br />
det ikke gaaer an for dannede Folk at bruge noget<br />
andet. Og saaledes kan det lettelig komme dertil, at<br />
enhver fremmed Skik bliver anseet som bedre end<br />
Hjemlandets egen gamle Skik, eller med andre Ord,