Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

74 Skrifter i Samling III
en tyk Uvidenhed og en tosset Ligegyldighed for alt
det, som ikke giver Mad i Munden og Penge i Pungen.
Man bliver virkelig narret, naar man venter at
finde en opklaret og ophøiet Forstand, og i dens Sted
finder en barnagtig Forgabelse i Stas og Fjas, en
streng Omhyggelighed for de usleste Smaating, og
en letsindig Uagtsomhed for Menneskets vigtigste
Sager.
Denne Tilbøielighed til at udmærke sig fra Mængden
ved en egen Skik vil hos os sædvanlig vise sig
i en Efterligning af udenlandske Skikke. De Folk,
som have den letteste Adgang til Dannelse, have
ogsaa den letteste Adgang til at kjende Folkene i
andre Lande; og naar de nu skulle søge at gjøre
den samme Fremgang, som andre Folkeslag allerede
have gjort, saa ville de paa en Maade komme til at
lære af Udlændinger. Herved vil det da let hænde,
at de ogsaa tilegne sig noget af Udlændingernes
Skikke; og overalt vil den Leveskik, som bruges hos
de mægtigste og mest anseede Folk i andre Lande,
staae for dem som et Mønster, som lokker til Efterligning.
At nu en saadan fremmed Leveskik kan
finde Indgang hos enkelte Slægter og Selskaber, er
endda ikke noget at klage over; men Ulykken er
den, at det gaaer meget lettere at udbrede de fremmede
Skikke end at udbrede den Dannelse og Kundskab,
som man har lært af de fremmede Folk. Thi
saasnart som Folk faae høre, at en Skik er i Moden
hos de mest anseede Folk, ville de lettelig faae Lyst
til at bruge den samme Skik, om den endog maatte
være dem til nok saa megen Møie og Uleilighed.
Man vil nemlig, som før er sagt, indbilde sig at slige
Sæder nødvendigviis høre med til Dannelsen, og at
det ikke gaaer an for dannede Folk at bruge noget
andet. Og saaledes kan det lettelig komme dertil, at
enhver fremmed Skik bliver anseet som bedre end
Hjemlandets egen gamle Skik, eller med andre Ord,