Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

74 Skrifter i Samling III en tyk Uvidenhed og en tosset Ligegyldighed for alt det, som ikke giver Mad i Munden og Penge i Pungen. Man bliver virkelig narret, naar man venter at finde en opklaret og ophøiet Forstand, og i dens Sted finder en barnagtig Forgabelse i Stas og Fjas, en streng Omhyggelighed for de usleste Smaating, og en letsindig Uagtsomhed for Menneskets vigtigste Sager. Denne Tilbøielighed til at udmærke sig fra Mængden ved en egen Skik vil hos os sædvanlig vise sig i en Efterligning af udenlandske Skikke. De Folk, som have den letteste Adgang til Dannelse, have ogsaa den letteste Adgang til at kjende Folkene i andre Lande; og naar de nu skulle søge at gjøre den samme Fremgang, som andre Folkeslag allerede have gjort, saa ville de paa en Maade komme til at lære af Udlændinger. Herved vil det da let hænde, at de ogsaa tilegne sig noget af Udlændingernes Skikke; og overalt vil den Leveskik, som bruges hos de mægtigste og mest anseede Folk i andre Lande, staae for dem som et Mønster, som lokker til Efterligning. At nu en saadan fremmed Leveskik kan finde Indgang hos enkelte Slægter og Selskaber, er endda ikke noget at klage over; men Ulykken er den, at det gaaer meget lettere at udbrede de fremmede Skikke end at udbrede den Dannelse og Kundskab, som man har lært af de fremmede Folk. Thi saasnart som Folk faae høre, at en Skik er i Moden hos de mest anseede Folk, ville de lettelig faae Lyst til at bruge den samme Skik, om den endog maatte være dem til nok saa megen Møie og Uleilighed. Man vil nemlig, som før er sagt, indbilde sig at slige Sæder nødvendigviis høre med til Dannelsen, og at det ikke gaaer an for dannede Folk at bruge noget andet. Og saaledes kan det lettelig komme dertil, at enhver fremmed Skik bliver anseet som bedre end Hjemlandets egen gamle Skik, eller med andre Ord,

Skrifter i Samling III at Folkets egne nedarvede Sæder altid blive anseede som stygge og upassende, saasnart som de ere anderledes end Sæderne hos Mønsterfolkene i Udlandet. Og her ere vi da komne til en Sag, som her i vort Land og nu i vor Tid har en særdeles Vigtighed, nemlig: Sammenhængen imellem Folkets tiltagende Dannelse og Folkets gamle nedarvede Skikke. (Man kunde ogsaa kalde det Dannelsens Virkning paa Landsskikken, eller for at tale paa Stormandsviis: Kulturens Indflydelse paa Nationaliteten). Det seer ud til at være en almindelig Tro, at naar en høiere Oplysning skal blive udbredt i Landet, saa kunne Folkets Fædreneskikke ikke længere blive staaende; og især hører man idelig den Mening fra alle Kanter, at Folkets Omgangsskik og Tungemaal ikke skal kunne bestaae med en rigtig Dannelse. Det seer ud til, at en Aflæggelse af gammel Viis og gammelt Maal skal altid ansees som Tegn paa aandelig Fremgang; de Folk, som have været flittigst i at aflægge det gamle, siges at være komne paa «et høit Trin af Kultur»; de Bygder, som have mest tilbage af det gamle, siges at «ligge langt tilbage i Tiden». Det seer ud til, at en Tilbagevending til det gamle bliver anseet som en Umulighed, eller ialfald som en stor Ulykke, et Tilbagefald til «Raaheden» og en Standsning i det begyndte Dannelses-Værk. Nu skulle vi rigtignok tilstaae, at der er et og andet af det gamle, som kunde trænge til en Forandring, og som vi altsaa ikke ønske vedligeholdt; men med det samme ville vi ogsaa paastaae, at den største Deel og netop den allervigtigste Deel af vor Arveskik er saa god, at den fortjener at holdes vedlige, og ialfald ikke saa ond, at den skulde forhindre os fra al aandelig Fremgang. Saafremt nu Dannelsen ikke er nogen Skik eller Mode, men derimod en indvortes Tilstand, en Dyrkning og Fuldkommengjørelse af Sjælens Evner, 75

74 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

en tyk Uvidenhed og en tosset Ligegyldighed for alt<br />

det, som ikke giver Mad i Munden og Penge i Pungen.<br />

Man bliver virkelig narret, naar man venter at<br />

finde en opklaret og ophøiet Forstand, og i dens Sted<br />

finder en barnagtig Forgabelse i Stas og Fjas, en<br />

streng Omhyggelighed for de usleste Smaating, og<br />

en letsindig Uagtsomhed for Menneskets vigtigste<br />

Sager.<br />

Denne Tilbøielighed til at udmærke sig fra Mængden<br />

ved en egen Skik vil hos os sædvanlig vise sig<br />

i en Efterligning af udenlandske Skikke. De Folk,<br />

som have den letteste Adgang til Dannelse, have<br />

ogsaa den letteste Adgang til at kjende Folkene i<br />

andre Lande; og naar de nu skulle søge at gjøre<br />

den samme Fremgang, som andre Folkeslag allerede<br />

have gjort, saa ville de paa en Maade komme til at<br />

lære af Udlændinger. Herved vil det da let hænde,<br />

at de ogsaa tilegne sig noget af Udlændingernes<br />

Skikke; og overalt vil den Leveskik, som bruges hos<br />

de mægtigste og mest anseede Folk i andre Lande,<br />

staae for dem som et Mønster, som lokker til Efterligning.<br />

At nu en saadan fremmed Leveskik kan<br />

finde Indgang hos enkelte Slægter og Selskaber, er<br />

endda ikke noget at klage over; men Ulykken er<br />

den, at det gaaer meget lettere at udbrede de fremmede<br />

Skikke end at udbrede den Dannelse og Kundskab,<br />

som man har lært af de fremmede Folk. Thi<br />

saasnart som Folk faae høre, at en Skik er i Moden<br />

hos de mest anseede Folk, ville de lettelig faae Lyst<br />

til at bruge den samme Skik, om den endog maatte<br />

være dem til nok saa megen Møie og Uleilighed.<br />

Man vil nemlig, som før er sagt, indbilde sig at slige<br />

Sæder nødvendigviis høre med til Dannelsen, og at<br />

det ikke gaaer an for dannede Folk at bruge noget<br />

andet. Og saaledes kan det lettelig komme dertil, at<br />

enhver fremmed Skik bliver anseet som bedre end<br />

Hjemlandets egen gamle Skik, eller med andre Ord,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!