Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
ofte see en anden, som seer ud til at være lige god,
men som ved nærmere Prøvelse findes at være Fuskerværk,
som vel har Skinnet, men ikke Kraften. Dannede
Folk, som ere noget anseede enten ved Rang
eller Rigdom, kunne stundom have mange Skikke,
som ikke ellers bruges hos Landets Folk i Almindelighed.
Disse Skikke blive da et bekvemt Formaal
til Efterligning for mange andre Folk, som ogsaa
gjerne ville være anseede og have Ord for Dannelse;
thi det udvendige er altid lettere at see end det indvendige,
og mangen Stakkel, som aldrig har naaet
op til nogen rigtig Dannelse, kan dog med Lethed
lære sig noget af de Skikke, som bruges hos de
mest anseede dannede Folk. Men nu er det netop
det værste, at disse Skikke ansees for at høre med
til Dannelsen, at være det rette Tegn paa Dannelsen,
ja maaskee endog at være Dannelsen selv. Paa denne
Maade bliver Dannelsen intet andet end Fornemhed,
altsaa det som vi her i Landet kalde Storviis eller Stormandsviis.
Men dette bliver nok intet andet end en
Sammenrøring af to forskjellige Ting, som ikke maa
forbyttes med hinanden. Vi holde fast ved den givne
Forklaring, at Dannelsen er en Forfremmelse og Forbedring
i Sjælens Evner; den er altsaa en indvortes
Fuldkommenhed, som meget vel kan forliges med de
Skikke, som tilhøre ethvert Folk for sig selv, og som
forstandige Folk baade have brugt og kunne bruge
uden nogen Uleilighed. Hvis man nu ikke er kommen
til nogen indvortes Forfremmelse, men kun til
en udvortes Omskabelse i sin Skik og Viis, og man
saa vil, at dette skal kaldes Dannelse, da bliver det
kun en Skindannelse, en ydre Forfinelse, som maaskee
kan gjøre Folk nettere at see paa og artigere at
snakke med for en liden Stund, men som for Resten
intet duer, og som ofte kun tjener til at narre Folk
med. Thi man bliver dog virkelig narret, naar man
troer at see Tegn til Dannelse og i dens Sted finder
73