Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
68 Skrifter i Samling III her bliver det da nødvendigt at prøve, om Dannelsen virkelig er slig, at vi alle kunne faae den; thi hvis det skulde vise sig, at det er en Skat, som den store Mængde ikke kan faae, saa var det ikke værdt at jage og drive Mængden til at søge efter den. Og hvis det paa den anden Side skulde vise sig, at Dannelsen ikke var saa nødvendig eller saa ypperlig, som den var udraabt for, saa var det jo ogsaa det klogeste at lade den Fugl flyve og derimod holde sig til noget, som var mere at stole paa. Men i ethvert Fald bliver det først nødvendigt at vide, hvad Dannelsen egentlig er, og saaledes spørge vi da: Hvad er Dannelse? Vi have nylig talt om «Kulturen», og det kunde for det første være nyttigt at vide, hvad dette er for noget. Naar vi nu see efter i Bøgerne, saa finde vi, at «Kultur» egentlig betyder Dyrkning, og især den Gjerning at oparbeide og tilrede Jorden, at fremdrive Væxter eller Frugter og forbedre den ved omhyggelig Pleie. Det, som er saaledes dyrket og tilredet, siges ogsaa at være «kultiveret», og dette siges ogsaa (i figurlig Mening eller lignelsesviis) om Mennesker og Folkeslag, som ere vel oplærte i Kundskab og gode Sæder. 1 I det ene Tilfælde tænker man da paa den Forbedring, som Jorden og Væxterne kunne faae ved Dyrkning; i det andet Tilfælde tænker man paa den Forbedring, som Mennesket kan faae ved Lærdom og Øvelse. Nu er det just en lignende Mening, som ligger i Ordene «dannet» og «Dannelse». At danne en Ting er at forme eller tilskabe den saaledes, at den bliver bekvem til sit Brug; at danne Folk bliver altsaa at øve og oplære dem i noget, som er godt 1 En lignende Tanke udtrykkes ved et Par andre fremmede Ord, nemlig «civiliseret» og «Civilisation», som bruges, naar man taler om Folket i et heelt Land eller Rige. Civiliserede Folk ere de, som ere vante til at skikke sig i et «borgerligt Samfund», og som altsaa have Agtelse for Lov og Ret, for gode Indretninger og et hyggeligt Samliv.
Skrifter i Samling III og tækkeligt. Dannelse kunde altsaa for det første betragtes som en Fremgang i Kundskab, Tænksomhed og gode Sæder, eller som den Tilstand, som Mennesket kommer til, naar det idelig samler Lærdom og Forfarenhed, øver sig i at tænke og skjønne paa alle vedkommende Ting, og vænner sig til en fredelig Omgang med andre Mennesker. Og forsaavidt kunde man da sige, at Dannelsen var et almindeligt Formaal, det vil sige: noget som de allerfleste kunde komme til, og som alle burde tragte efter. Imidlertid maa vi nok stige noget høiere op for at komme til det, som man nu sædvanlig kalder Dannelse. Det er en Forfremmelse (eller Forædling) af Aandens Evner, som det her fornemmelig kommer an paa, og i denne Forfremmelse er der naturligviis mangfoldige Stig eller Grader, saa at det er vanskeligt at nævne det Høidemaal, som enhver kan og bør komme til. De, som have god Leilighed, kunne naturligviis drive det meget videre end andre. De kunne samle sig en meget større Kundskab, saaledes at de kunne have et vist Begreb om alt, hvad der er noget mærkeligt eller videværdigt i den store Verden; de kunne gjøre sig bekjendte med Menneskeslægtens Historie saavelsom med Folkenes nuværende Tilstand, med Skabningsværket i sine mangfoldige Dele saavelsom med Menneskelivet i sin store Almindelighed, med Naturens Kræfter og Virkninger saavelsom med de mærkeligste Værker af menneskelig Kunst og Opfindsomhed. Ved god Veiledning og ved egen Tænkning kunne de komme til en større Skjønsomhed, en mere klar og ophøiet Betragtning af Livet, saa at de med større Lethed kunne finde Sandheden i en vigtig Sag og ikke saa let blive forledede til falske Meninger om Tingene, enten ved tilfældig Lyst eller Ulyst eller ogsaa ved indprentede Forestillinger, som ikke ere blevne tilstrækkelig prøvede. Og ved denne skjærpede Sands kunne de lettere 69
- Page 17 and 18: Skrifter i Samling III Med Hensyn t
- Page 19 and 20: Skrifter i Samling III I nærværen
- Page 21 and 22: Skrifter i Samling III forhen bruge
- Page 23 and 24: Skrifter i Samling III hjems Stift
- Page 25 and 26: Skrifter i Samling III Oplysning be
- Page 27 and 28: Skrifter i Samling III lig Granskni
- Page 29 and 30: Skrifter i Samling III Forfatteren
- Page 31 and 32: Skrifter i Samling III standere, at
- Page 33 and 34: Skrifter i Samling III saadant Skri
- Page 35 and 36: Skrifter i Samling III Tordenskjold
- Page 37 and 38: Skrifter i Samling III Sprog? Thi d
- Page 39 and 40: Skrifter i Samling III «Hos Barnet
- Page 41 and 42: Skrifter i Samling III kunne benytt
- Page 43 and 44: Skrifter i Samling III I Forbindels
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling III begge Maal e
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling III stue, sover
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling III nemlig en sa
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
- Page 117 and 118: Skrifter i Samling III den nyere Be
68 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
her bliver det da nødvendigt at prøve, om Dannelsen<br />
virkelig er slig, at vi alle kunne faae den; thi hvis<br />
det skulde vise sig, at det er en Skat, som den store<br />
Mængde ikke kan faae, saa var det ikke værdt at<br />
jage og drive Mængden til at søge efter den. Og<br />
hvis det paa den anden Side skulde vise sig, at<br />
Dannelsen ikke var saa nødvendig eller saa ypperlig,<br />
som den var udraabt for, saa var det jo ogsaa det<br />
klogeste at lade den Fugl flyve og derimod holde<br />
sig til noget, som var mere at stole paa. Men i ethvert<br />
Fald bliver det først nødvendigt at vide, hvad<br />
Dannelsen egentlig er, og saaledes spørge vi da:<br />
Hvad er Dannelse?<br />
Vi have nylig talt om «Kulturen», og det kunde<br />
for det første være nyttigt at vide, hvad dette er for<br />
noget. Naar vi nu see efter i Bøgerne, saa finde vi,<br />
at «Kultur» egentlig betyder Dyrkning, og især den<br />
Gjerning at oparbeide og tilrede Jorden, at fremdrive<br />
Væxter eller Frugter og forbedre den ved omhyggelig<br />
Pleie. Det, som er saaledes dyrket og tilredet,<br />
siges ogsaa at være «kultiveret», og dette siges ogsaa<br />
(i figurlig Mening eller lignelsesviis) om Mennesker<br />
og Folkeslag, som ere vel oplærte i Kundskab og<br />
gode Sæder. 1 I det ene Tilfælde tænker man da paa<br />
den Forbedring, som Jorden og Væxterne kunne faae<br />
ved Dyrkning; i det andet Tilfælde tænker man paa<br />
den Forbedring, som Mennesket kan faae ved Lærdom<br />
og Øvelse. Nu er det just en lignende Mening, som<br />
ligger i Ordene «dannet» og «Dannelse». At danne<br />
en Ting er at forme eller tilskabe den saaledes, at<br />
den bliver bekvem til sit Brug; at danne Folk bliver<br />
altsaa at øve og oplære dem i noget, som er godt<br />
1 En lignende Tanke udtrykkes ved et Par andre fremmede Ord,<br />
nemlig «civiliseret» og «Civilisation», som bruges, naar man taler<br />
om Folket i et heelt Land eller Rige. Civiliserede Folk ere de,<br />
som ere vante til at skikke sig i et «borgerligt Samfund», og<br />
som altsaa have Agtelse for Lov og Ret, for gode Indretninger<br />
og et hyggeligt Samliv.