Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
66 Skrifter i Samling III kan kaldes urimelig eller ufornuftig. Sandheden er ligefuldt Sandhed, om Folk ikke erkjende den, eller om der kan være visse tilvante Forholde, som gjøre, at den kommer noget ubeleiligt. Da jeg nu har havt nogen Anledning til at kjende Forholdene, saa har jeg ogsaa anseet det passende, ved de Leiligheder, som have tilbudet sig, at meddele Almenheden mine Tanker om Sagen. Det har ikke faldet mig ind, at der skulde være noget ondt i det, at man søgte at oplyse Almenheden om, at det nuværende Sprog- Forhold ikke er det rette, og at der kunde have været en anden Tingenes Orden, som vilde have passet sig langt bedre for os. Og heller ikke nu kan jeg skjønne andet, end at den Sag er baade uskyldig og uskadelig, og at endog saadanne Forsøg, som de forhen omtalte, ere vel berettigede og kunne have sin store Nytte ved at opklare Begreberne om visse Forholde, som hidtil have været kun lidet betænkte. Imidlertid er jeg aldeles ikke sindet at indlade mig i nogen Avisstrid, dels fordi jeg synes, at det nu er for tidligt at trætte om Sagen, da man endnu ikke har noget Forsøg eller nogen Plan at holde sig til, og dels fordi en saadan Sag ikke synes skikket til Behandling i Aviser, hvor man ikke kan have den fornødne Leilighed til en fuldstændig Udvikling af Sagen i alle dens Punkter. OM DANNELSEN OG NORSKHEDEN. Der er to Ting, som man meget ofte hører tale om, men som man sjelden faaer nogen tydelig Forklaring over, nemlig «Kulturen» og «Nationaliteten». Disse Navne ere vistnok saa fremmede for os, at vi snarest maatte slutte, at det var et Slags udenlandske Varer, som maatte være altfor dyre for simple Folk, og som vi derfor ikke burde tænke noget videre paa;
Skrifter i Samling III i alle Fald seer det ud, som om det var slige Ting, som ikke komme os noget ved. Men ved nærmere Forklaring viser det sig dog, at det er noget, som virkelig kommer os ved, ja at det endog er vigtige Ting ei alene for lærde Folk og rige Folk, men for os allesammen. Og ligesom disse Ting ere vigtige hver for sig, saa have de ogsaa en vis Sammenhæng og en Virkning paa hinanden indbyrdes, som Folk burde have tydelig Kundskab om, da nemlig denne Sammenhæng lettelig kan blive misforstaaet. Og da en saadan Misforstaaelse virker skadeligst paa en Tid som denne, da mange Forandringer skee, og meget nyt kommer i Brug i Landet, saa skulde det netop nu være nødvendigt, at denne Sag blev omhyggelig eftertænkt og forklaret, for at Folket kunde komme nærmere til det rette Begreb om Tingen og frigjøre sig fra adskillige falske Meninger, som grunde sig paa Vankundighed og Tankeløshed, men som alligevel kunne have et stort Herredømme. OM DANNELSE. Den Tanke, som betegnes ved «Kultur», bliver i mange Tilfælde ogsaa betegnet ved det danske Ord «Dannelse», og dette Ord maa vist være meget bekjendt her i Landet, da det nu i den senere Tid har været saa jævnlig brugt i Skrift og Tale, at man næsten maa være ræd for at skræmme sine Læsere fra sig, naar man skal skrive om den Ting. Der tales idelig om Dannelse og Mangel paa Dannelse; der tales om dannede Mennesker og dannet Selskab; der gjøres en skarp Skilning imellem dannede og udannede Folk, og efter som Talen stundom klinger, seer det endog ud til, at de udannede ikke egentlig ere Folk, men kun et Slags Mellemting imellem Folk og Fæ. I slig Tilstand er det da ikke underligt, at vi allesammen maa ønske at kaldes dannede og saaledes faae Deel i den Ære, som Dannelsen skal give. Men 67
- Page 15 and 16: Skrifter i Samling III At det maa v
- Page 17 and 18: Skrifter i Samling III Med Hensyn t
- Page 19 and 20: Skrifter i Samling III I nærværen
- Page 21 and 22: Skrifter i Samling III forhen bruge
- Page 23 and 24: Skrifter i Samling III hjems Stift
- Page 25 and 26: Skrifter i Samling III Oplysning be
- Page 27 and 28: Skrifter i Samling III lig Granskni
- Page 29 and 30: Skrifter i Samling III Forfatteren
- Page 31 and 32: Skrifter i Samling III standere, at
- Page 33 and 34: Skrifter i Samling III saadant Skri
- Page 35 and 36: Skrifter i Samling III Tordenskjold
- Page 37 and 38: Skrifter i Samling III Sprog? Thi d
- Page 39 and 40: Skrifter i Samling III «Hos Barnet
- Page 41 and 42: Skrifter i Samling III kunne benytt
- Page 43 and 44: Skrifter i Samling III I Forbindels
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling III begge Maal e
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling III stue, sover
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling III nemlig en sa
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
- Page 113 and 114: Skrifter i Samling III Dialekterne
- Page 115 and 116: Skrifter i Samling III saa eenfoldi
66 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
kan kaldes urimelig eller ufornuftig. Sandheden er<br />
ligefuldt Sandhed, om Folk ikke erkjende den, eller<br />
om der kan være visse tilvante Forholde, som gjøre,<br />
at den kommer noget ubeleiligt. Da jeg nu har havt<br />
nogen Anledning til at kjende Forholdene, saa har<br />
jeg ogsaa anseet det passende, ved de Leiligheder,<br />
som have tilbudet sig, at meddele Almenheden mine<br />
Tanker om Sagen. Det har ikke faldet mig ind, at<br />
der skulde være noget ondt i det, at man søgte at<br />
oplyse Almenheden om, at det nuværende Sprog-<br />
Forhold ikke er det rette, og at der kunde have<br />
været en anden Tingenes Orden, som vilde have<br />
passet sig langt bedre for os.<br />
Og heller ikke nu kan jeg skjønne andet, end at<br />
den Sag er baade uskyldig og uskadelig, og at endog<br />
saadanne Forsøg, som de forhen omtalte, ere vel berettigede<br />
og kunne have sin store Nytte ved at opklare<br />
Begreberne om visse Forholde, som hidtil have<br />
været kun lidet betænkte. Imidlertid er jeg aldeles<br />
ikke sindet at indlade mig i nogen Avisstrid, dels<br />
fordi jeg synes, at det nu er for tidligt at trætte<br />
om Sagen, da man endnu ikke har noget Forsøg<br />
eller nogen Plan at holde sig til, og dels fordi en<br />
saadan Sag ikke synes skikket til Behandling i Aviser,<br />
hvor man ikke kan have den fornødne Leilighed til<br />
en fuldstændig Udvikling af Sagen i alle dens Punkter.<br />
OM DANNELSEN OG NORSKHEDEN.<br />
Der er to Ting, som man meget ofte hører tale<br />
om, men som man sjelden faaer nogen tydelig Forklaring<br />
over, nemlig «Kulturen» og «Nationaliteten».<br />
Disse Navne ere vistnok saa fremmede for os, at vi<br />
snarest maatte slutte, at det var et Slags udenlandske<br />
Varer, som maatte være altfor dyre for simple Folk,<br />
og som vi derfor ikke burde tænke noget videre paa;