Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
og Anden, som ræsonnerer omtrent saaledes: «Det
bestaaende Forhold med Nordens Skriftsprog er ikke
heldigt, da det ikke passer til Landenes Beliggenhed
og Folkesprogenes indbyrdes Lighed. Enten burde
de tre Riger have et Sprog tilfælles, eller ogsaa
burde hvert Rige have sit eget Sprog. Skulde der
endelig være to, saa burde Sverige og Norge have
det ene tilfælles, og Danmark det andet for sig selv.
Da nu Svensken vist ikke vil antage det Danske, og
Dansken heller ikke vil antage det Svenske, saa bliver
der ingen Enhed af; og da vi nu heller ikke vil
antage det Svenske, saa bliver der heller ingen naturlig
Tvedeling, og saa kunde der ligesaa godt være
tre som to. At vi herved fik et mindre Sprog-Distrikt,
er vistnok en Uleilighed, men den Ting har dog ogsaa
sine Fordele, især derved, at Bøgerne blive mere tydelige
og tilgjængelige for det hele Folk, og altsaa Læsningen
kan blive mere almindelig, hvorpaa Island kan
tjene os til Exempel. Da vi nu nylig ere befriede
fra et andet Riges Herredømme og have faaet Leilighed
til at indrette vort eget Hushold, kunde der
just nu være Tid til at tænke paa denne Sag. Er
det nu sandt, hvad Folk sige, at vi fordum havde et
eget Sprog, som i indre Fuldkommenhed kunde kappes
med hvilketsomhelst andet; er det ogsaa sandt,
at den største Del af Nationen endnu bruger et Maal,
som har megen Lighed med det gamle, og er det
endvidere sandt, at dette Landsmaal har visse væsentlige
Egenheder, som ikke kunde beholdes ved dets
Optagelse i Dansk eller Svensk, men kun ved en
selvstændig Behandling, – saa vilde det ikke være
urimeligt, om man forsøgte paa at bringe det i en
skriftlig Form for at kunne bruge og benytte det
saavidt, som Tidens Omstændigheder vilde tillade.»
Og om nu en saadan Tanke har det imod sig, at
den for Tiden ikke lader sig udføre til nogen
Fuldkommenhed,
saa indser jeg dog ikke, at den derfor
65