Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
62 Skrifter i Samling III paa Forfatterens Dygtighed og Folkets Interesse for Sagen. Efter denne Plan vilde altsaa det nye Sprog kunne betragtes som et Slags Dialekt, og de gradsvis fremskridende Forsøg deri kunde ansees omtrent som Dialekt-Arbeider. Jeg kan ikke indse andet, end at disse Forsøg maatte godt kunne taales ved Siden af den store Litteratur, saasom de ikke vilde gjøre noget mærkeligt Indgreb i de bestaaende Forholde. Den, som ikke vil læse dem, kunde lade dem være, og forøvrigt havde jo Enhver sin fulde Frihed til at skrive i det tilvante Sprog og gjøre det saa fornemt og pynteligt, som han lystede. Vi have ikke tænkt at anbefale nogen «sproglig Intollerans»; vi have kun raadet dem, som skrive for Menigmand, at de for det første maa skrive rent og simpelt Dansk og afholde sig fra en Del af de kunstige Vendinger, som ere laante andensteds fra og altsaa hverken ere danske eller norske. Forfatteren i Tilskueren No. 43 synes imidlertid ikke at ville give sit Samtykke til nogetsomhelst Forsøg paa at skrive et nyt norsk Sprog. Hans Afhandling gaar kun ud paa at vise, at et saadant Foretagende er unyttigt og urimeligt, at det nye Sprog ikke vilde finde Læsere, at Almuen meget godt forstaar Dansk, og at den ikke vil læse eller skrive noget andet. Hvad nu Mangelen paa Læsere angaar, da kan man, trods alle Beregninger, dog ikke vide saa nøie Besked om den Ting, førend nogle Forsøg ere gjorte. Der er neppe Nogen, som har tænkt paa at udgive store og kostbare Verker i dette Sprog, og hvad Smaaskrifter angaar, da have vi dog Exempler paa, at Dialekt-Arbeider ere blevne baade udgivne og udsolgte. Og dersom det ellers var saa afgjort, at det nye Sprog vilde ikke faa Læsere, da behøvedes der heller ikke at gjøres saa mægtige Udfald mod Sagen; man kunde da lade
Skrifter i Samling III den gaa sin egen Gang og ødelægge sig selv saa snart som muligt. Hvad det angaar, at Almuen meget godt forstaar Dansk, da indrømmer jeg nu, som forhen, at dette i en vis Grad kan være Tilfældet, forsaavidt der kun tænkes paa ren og simpel Dansk, uden fremmede Ord og Vendinger; men dermed er det ingenlunde sagt, at Almuen ikke vilde forstaa et andet Sprog ligesaa godt og meget bedre, naar den fik Undervisning deri ligesom i det Danske. At den ikke vil læse eller skrive noget andet, kan være ganske rimeligt, saalænge som den ikke har seet noget andet, og saalænge som man idelig indprenter den, at dette er det eneste rette Maal. De Skrifter, som udgives af Almuesfolk, ere derfor naturligvis paa Dansk men at Sproget i dem er saa rent og ægte, som der paastaaes, har jeg dog nogen Tvivl om, da jeg ofte har hørt Tale om dunkle Talemaader og Efterligninger af Dialekten i saadanne Skrifter. Forøvrigt maa jeg anmærke, at det religiøse Fag her har en særegen Stilling, saa at de øvrige Fag ikke kunne sammenlignes dermed. Det er det eneste Fag, hvori Almuen nyder offentlig Undervisning; det har et rent og simpelt Sprog, som er omhyggelig læmpet efter de Enfoldiges Tarv, og hvis Terminologi desuden bliver Aar efter Aar forklaret af dertil beskikkede Folk. Men alligevel kan jeg tilføie, at hvis Almuen ikke vil læse noget andet end Dansk i dette Fag, saa vil den dog gjerne høre noget andet. Naar en Mand holder en Tale i en gudelig Forsamling, da taler han maaske efter Skriftsproget saa godt, som det nu vil gaa; men naar han forklarer religiøse Sætninger for sine Børn eller Husfolk, da gjør han det altid i sin Dialekt, idet han kun citerer et og andet Ord af Bogen. Og naar dette er Tilfældet med religiøse Sager, saa er det saa meget mere Tilfældet med alle de øvrige. Og spørger man nu, om der nogensinde 63
- Page 11 and 12: Skrifter i Samling III sproget, opm
- Page 13 and 14: Skrifter i Samling III tiden beskri
- Page 15 and 16: Skrifter i Samling III At det maa v
- Page 17 and 18: Skrifter i Samling III Med Hensyn t
- Page 19 and 20: Skrifter i Samling III I nærværen
- Page 21 and 22: Skrifter i Samling III forhen bruge
- Page 23 and 24: Skrifter i Samling III hjems Stift
- Page 25 and 26: Skrifter i Samling III Oplysning be
- Page 27 and 28: Skrifter i Samling III lig Granskni
- Page 29 and 30: Skrifter i Samling III Forfatteren
- Page 31 and 32: Skrifter i Samling III standere, at
- Page 33 and 34: Skrifter i Samling III saadant Skri
- Page 35 and 36: Skrifter i Samling III Tordenskjold
- Page 37 and 38: Skrifter i Samling III Sprog? Thi d
- Page 39 and 40: Skrifter i Samling III «Hos Barnet
- Page 41 and 42: Skrifter i Samling III kunne benytt
- Page 43 and 44: Skrifter i Samling III I Forbindels
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
- Page 93 and 94: Skrifter i Samling III især hvis d
- Page 95 and 96: Skrifter i Samling III begge Maal e
- Page 97 and 98: Skrifter i Samling III eller ikke,
- Page 99 and 100: Skrifter i Samling III til at lægg
- Page 101 and 102: Skrifter i Samling III til, for at
- Page 103 and 104: Skrifter i Samling III meget størr
- Page 105 and 106: Skrifter i Samling III stue, sover
- Page 107 and 108: Skrifter i Samling III nemlig en sa
- Page 109 and 110: Skrifter i Samling III herpaa har v
- Page 111 and 112: Skrifter i Samling III Dialekter, s
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
den gaa sin egen Gang og ødelægge sig selv saa<br />
snart som muligt.<br />
Hvad det angaar, at Almuen meget godt forstaar<br />
Dansk, da indrømmer jeg nu, som forhen, at dette i<br />
en vis Grad kan være Tilfældet, forsaavidt der kun<br />
tænkes paa ren og simpel Dansk, uden fremmede<br />
Ord og Vendinger; men dermed er det ingenlunde<br />
sagt, at Almuen ikke vilde forstaa et andet Sprog<br />
ligesaa godt og meget bedre, naar den fik Undervisning<br />
deri ligesom i det Danske. At den ikke vil<br />
læse eller skrive noget andet, kan være ganske rimeligt,<br />
saalænge som den ikke har seet noget andet,<br />
og saalænge som man idelig indprenter den, at dette<br />
er det eneste rette Maal. De <strong>Skrifter</strong>, som udgives<br />
af Almuesfolk, ere derfor naturligvis paa Dansk men<br />
at Sproget i dem er saa rent og ægte, som der paastaaes,<br />
har jeg dog nogen Tvivl om, da jeg ofte har<br />
hørt Tale om dunkle Talemaader og Efterligninger<br />
af Dialekten i saadanne <strong>Skrifter</strong>. Forøvrigt maa jeg<br />
anmærke, at det religiøse Fag her har en særegen<br />
Stilling, saa at de øvrige Fag ikke kunne sammenlignes<br />
dermed. Det er det eneste Fag, hvori Almuen<br />
nyder offentlig Undervisning; det har et rent og<br />
simpelt Sprog, som er omhyggelig læmpet efter de<br />
Enfoldiges Tarv, og hvis Terminologi desuden bliver<br />
Aar efter Aar forklaret af dertil beskikkede Folk.<br />
Men alligevel kan jeg tilføie, at hvis Almuen ikke<br />
vil læse noget andet end Dansk i dette Fag, saa vil<br />
den dog gjerne høre noget andet. Naar en Mand<br />
holder en Tale i en gudelig Forsamling, da taler<br />
han maaske efter Skriftsproget saa godt, som det nu<br />
vil gaa; men naar han forklarer religiøse Sætninger<br />
for sine Børn eller Husfolk, da gjør han det altid i<br />
sin Dialekt, idet han kun citerer et og andet Ord af<br />
Bogen. Og naar dette er Tilfældet med religiøse<br />
Sager, saa er det saa meget mere Tilfældet med alle<br />
de øvrige. Og spørger man nu, om der nogensinde<br />
63