Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
den gaa sin egen Gang og ødelægge sig selv saa
snart som muligt.
Hvad det angaar, at Almuen meget godt forstaar
Dansk, da indrømmer jeg nu, som forhen, at dette i
en vis Grad kan være Tilfældet, forsaavidt der kun
tænkes paa ren og simpel Dansk, uden fremmede
Ord og Vendinger; men dermed er det ingenlunde
sagt, at Almuen ikke vilde forstaa et andet Sprog
ligesaa godt og meget bedre, naar den fik Undervisning
deri ligesom i det Danske. At den ikke vil
læse eller skrive noget andet, kan være ganske rimeligt,
saalænge som den ikke har seet noget andet,
og saalænge som man idelig indprenter den, at dette
er det eneste rette Maal. De Skrifter, som udgives
af Almuesfolk, ere derfor naturligvis paa Dansk men
at Sproget i dem er saa rent og ægte, som der paastaaes,
har jeg dog nogen Tvivl om, da jeg ofte har
hørt Tale om dunkle Talemaader og Efterligninger
af Dialekten i saadanne Skrifter. Forøvrigt maa jeg
anmærke, at det religiøse Fag her har en særegen
Stilling, saa at de øvrige Fag ikke kunne sammenlignes
dermed. Det er det eneste Fag, hvori Almuen
nyder offentlig Undervisning; det har et rent og
simpelt Sprog, som er omhyggelig læmpet efter de
Enfoldiges Tarv, og hvis Terminologi desuden bliver
Aar efter Aar forklaret af dertil beskikkede Folk.
Men alligevel kan jeg tilføie, at hvis Almuen ikke
vil læse noget andet end Dansk i dette Fag, saa vil
den dog gjerne høre noget andet. Naar en Mand
holder en Tale i en gudelig Forsamling, da taler
han maaske efter Skriftsproget saa godt, som det nu
vil gaa; men naar han forklarer religiøse Sætninger
for sine Børn eller Husfolk, da gjør han det altid i
sin Dialekt, idet han kun citerer et og andet Ord af
Bogen. Og naar dette er Tilfældet med religiøse
Sager, saa er det saa meget mere Tilfældet med alle
de øvrige. Og spørger man nu, om der nogensinde
63