Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

62 Skrifter i Samling III paa Forfatterens Dygtighed og Folkets Interesse for Sagen. Efter denne Plan vilde altsaa det nye Sprog kunne betragtes som et Slags Dialekt, og de gradsvis fremskridende Forsøg deri kunde ansees omtrent som Dialekt-Arbeider. Jeg kan ikke indse andet, end at disse Forsøg maatte godt kunne taales ved Siden af den store Litteratur, saasom de ikke vilde gjøre noget mærkeligt Indgreb i de bestaaende Forholde. Den, som ikke vil læse dem, kunde lade dem være, og forøvrigt havde jo Enhver sin fulde Frihed til at skrive i det tilvante Sprog og gjøre det saa fornemt og pynteligt, som han lystede. Vi have ikke tænkt at anbefale nogen «sproglig Intollerans»; vi have kun raadet dem, som skrive for Menigmand, at de for det første maa skrive rent og simpelt Dansk og afholde sig fra en Del af de kunstige Vendinger, som ere laante andensteds fra og altsaa hverken ere danske eller norske. Forfatteren i Tilskueren No. 43 synes imidlertid ikke at ville give sit Samtykke til nogetsomhelst Forsøg paa at skrive et nyt norsk Sprog. Hans Afhandling gaar kun ud paa at vise, at et saadant Foretagende er unyttigt og urimeligt, at det nye Sprog ikke vilde finde Læsere, at Almuen meget godt forstaar Dansk, og at den ikke vil læse eller skrive noget andet. Hvad nu Mangelen paa Læsere angaar, da kan man, trods alle Beregninger, dog ikke vide saa nøie Besked om den Ting, førend nogle Forsøg ere gjorte. Der er neppe Nogen, som har tænkt paa at udgive store og kostbare Verker i dette Sprog, og hvad Smaaskrifter angaar, da have vi dog Exempler paa, at Dialekt-Arbeider ere blevne baade udgivne og udsolgte. Og dersom det ellers var saa afgjort, at det nye Sprog vilde ikke faa Læsere, da behøvedes der heller ikke at gjøres saa mægtige Udfald mod Sagen; man kunde da lade

Skrifter i Samling III den gaa sin egen Gang og ødelægge sig selv saa snart som muligt. Hvad det angaar, at Almuen meget godt forstaar Dansk, da indrømmer jeg nu, som forhen, at dette i en vis Grad kan være Tilfældet, forsaavidt der kun tænkes paa ren og simpel Dansk, uden fremmede Ord og Vendinger; men dermed er det ingenlunde sagt, at Almuen ikke vilde forstaa et andet Sprog ligesaa godt og meget bedre, naar den fik Undervisning deri ligesom i det Danske. At den ikke vil læse eller skrive noget andet, kan være ganske rimeligt, saalænge som den ikke har seet noget andet, og saalænge som man idelig indprenter den, at dette er det eneste rette Maal. De Skrifter, som udgives af Almuesfolk, ere derfor naturligvis paa Dansk men at Sproget i dem er saa rent og ægte, som der paastaaes, har jeg dog nogen Tvivl om, da jeg ofte har hørt Tale om dunkle Talemaader og Efterligninger af Dialekten i saadanne Skrifter. Forøvrigt maa jeg anmærke, at det religiøse Fag her har en særegen Stilling, saa at de øvrige Fag ikke kunne sammenlignes dermed. Det er det eneste Fag, hvori Almuen nyder offentlig Undervisning; det har et rent og simpelt Sprog, som er omhyggelig læmpet efter de Enfoldiges Tarv, og hvis Terminologi desuden bliver Aar efter Aar forklaret af dertil beskikkede Folk. Men alligevel kan jeg tilføie, at hvis Almuen ikke vil læse noget andet end Dansk i dette Fag, saa vil den dog gjerne høre noget andet. Naar en Mand holder en Tale i en gudelig Forsamling, da taler han maaske efter Skriftsproget saa godt, som det nu vil gaa; men naar han forklarer religiøse Sætninger for sine Børn eller Husfolk, da gjør han det altid i sin Dialekt, idet han kun citerer et og andet Ord af Bogen. Og naar dette er Tilfældet med religiøse Sager, saa er det saa meget mere Tilfældet med alle de øvrige. Og spørger man nu, om der nogensinde 63

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

den gaa sin egen Gang og ødelægge sig selv saa<br />

snart som muligt.<br />

Hvad det angaar, at Almuen meget godt forstaar<br />

Dansk, da indrømmer jeg nu, som forhen, at dette i<br />

en vis Grad kan være Tilfældet, forsaavidt der kun<br />

tænkes paa ren og simpel Dansk, uden fremmede<br />

Ord og Vendinger; men dermed er det ingenlunde<br />

sagt, at Almuen ikke vilde forstaa et andet Sprog<br />

ligesaa godt og meget bedre, naar den fik Undervisning<br />

deri ligesom i det Danske. At den ikke vil<br />

læse eller skrive noget andet, kan være ganske rimeligt,<br />

saalænge som den ikke har seet noget andet,<br />

og saalænge som man idelig indprenter den, at dette<br />

er det eneste rette Maal. De <strong>Skrifter</strong>, som udgives<br />

af Almuesfolk, ere derfor naturligvis paa Dansk men<br />

at Sproget i dem er saa rent og ægte, som der paastaaes,<br />

har jeg dog nogen Tvivl om, da jeg ofte har<br />

hørt Tale om dunkle Talemaader og Efterligninger<br />

af Dialekten i saadanne <strong>Skrifter</strong>. Forøvrigt maa jeg<br />

anmærke, at det religiøse Fag her har en særegen<br />

Stilling, saa at de øvrige Fag ikke kunne sammenlignes<br />

dermed. Det er det eneste Fag, hvori Almuen<br />

nyder offentlig Undervisning; det har et rent og<br />

simpelt Sprog, som er omhyggelig læmpet efter de<br />

Enfoldiges Tarv, og hvis Terminologi desuden bliver<br />

Aar efter Aar forklaret af dertil beskikkede Folk.<br />

Men alligevel kan jeg tilføie, at hvis Almuen ikke<br />

vil læse noget andet end Dansk i dette Fag, saa vil<br />

den dog gjerne høre noget andet. Naar en Mand<br />

holder en Tale i en gudelig Forsamling, da taler<br />

han maaske efter Skriftsproget saa godt, som det nu<br />

vil gaa; men naar han forklarer religiøse Sætninger<br />

for sine Børn eller Husfolk, da gjør han det altid i<br />

sin Dialekt, idet han kun citerer et og andet Ord af<br />

Bogen. Og naar dette er Tilfældet med religiøse<br />

Sager, saa er det saa meget mere Tilfældet med alle<br />

de øvrige. Og spørger man nu, om der nogensinde<br />

63

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!