Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

62 Skrifter i Samling III
paa Forfatterens Dygtighed og Folkets Interesse for
Sagen.
Efter denne Plan vilde altsaa det nye Sprog kunne
betragtes som et Slags Dialekt, og de gradsvis fremskridende
Forsøg deri kunde ansees omtrent som
Dialekt-Arbeider. Jeg kan ikke indse andet, end at
disse Forsøg maatte godt kunne taales ved Siden af
den store Litteratur, saasom de ikke vilde gjøre noget
mærkeligt Indgreb i de bestaaende Forholde. Den,
som ikke vil læse dem, kunde lade dem være, og
forøvrigt havde jo Enhver sin fulde Frihed til at
skrive i det tilvante Sprog og gjøre det saa fornemt
og pynteligt, som han lystede. Vi have ikke tænkt
at anbefale nogen «sproglig Intollerans»; vi have kun
raadet dem, som skrive for Menigmand, at de for
det første maa skrive rent og simpelt Dansk og afholde
sig fra en Del af de kunstige Vendinger, som
ere laante andensteds fra og altsaa hverken ere
danske eller norske.
Forfatteren i Tilskueren No. 43 synes imidlertid
ikke at ville give sit Samtykke til nogetsomhelst
Forsøg paa at skrive et nyt norsk Sprog. Hans Afhandling
gaar kun ud paa at vise, at et saadant
Foretagende er unyttigt og urimeligt, at det nye
Sprog ikke vilde finde Læsere, at Almuen meget
godt forstaar Dansk, og at den ikke vil læse eller
skrive noget andet. Hvad nu Mangelen paa Læsere
angaar, da kan man, trods alle Beregninger, dog
ikke vide saa nøie Besked om den Ting, førend
nogle Forsøg ere gjorte. Der er neppe Nogen, som
har tænkt paa at udgive store og kostbare Verker i
dette Sprog, og hvad Smaaskrifter angaar, da have
vi dog Exempler paa, at Dialekt-Arbeider ere blevne
baade udgivne og udsolgte. Og dersom det ellers
var saa afgjort, at det nye Sprog vilde ikke faa
Læsere, da behøvedes der heller ikke at gjøres saa
mægtige Udfald mod Sagen; man kunde da lade