Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

60 Skrifter i Samling III
Naar der i Anmeldelsen er talt om at danne et
særegent norsk Sprog ved Siden af de forskjellige
Planer til Forbedring i Sproget, da er det skeet derfor,
at dette efter mine Tanker var den ønskeligste
Plan, naar den kun lod sig udføre. Der er talt om
hvad der skulde være, og dette er undertiden noget
andet end det, som skal eller maa være. At en saadan
Plan ikke nu kunde komme til Anvendelse anderledes
end ved enkelte Forsøg i det Smaa, og at en
Gjennemførelse i det Store vilde være uudførlig, det
vidste jeg ligesaa vel da som nu, og dette er ogsaa
paa en Maade antydet i Anmeldelsen; thi strax efter
det Stykke, som er indført i Tilskueren, følger der
nemlig et Slags Tilstaaelse af, at der ikke nu kan
være videre Tale om den Ting, hvorefter Betragtningen
strax gaar over til «hvad der ellers for Øieblikket
er at gjøre med Hensyn til Folkeskrifterne»,
saasom at afholde sig fra dunkle videnskabelige Udtryk,
fra en altfor kunstig Konstruktion og fra unødvendige
fremmede Ord. Der er endog raadet til, at
man ikke uden Nødvendighed maa afvige fra Dansken,
saasom ved Forandringer i Orthografien eller
ved Indførelse af Dialektformer, som kunde være
mindre rigtige. Man ser altsaa, at denne Tale ikke
har været saa forfærdelig oprørsk, som det kunde
synes.
Det var heller ikke den første Gang, at et Forsøg
paa at skrive Norsk har været omtalt; saavidt jeg
mindes har der endog et Par Gange i Aviserne været
Tale om at oversætte populære Skrifter i Folkesproget.
Og om et saadant Foretagende virkelig var blevet
udført, indser jeg ikke, at det kunde være til
nogen Skade eller Fordærvelse, især dersom Sprogformen
var anlagt med nogen Skjønsomhed. Hvis vi
derimod havde faaet en Lov om, at der nu strax, f.
Ex. fra Nytaar, skulde indføres et nyt Sprog i alle
Forretninger og Forhandlinger, eller hvis der udgik