Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
anmærke, da man har temmelig mange Exempler
paa, at Ord ere blevne optagne i Skrift uden at
være gjængs overalt eller i nogen vid Udstrækning.
– At jeg i Anmeldelsen har anført en liden Række
af Exempler paa Ord, som kunde være tjenlige til
Optagelse, er kun skeet for at vise hvad Slags Ord,
der kunde være de nyttigste til saadant Brug, og der
er ikke brugt nogen ængstlig Forsigtighed ved Valget,
da Samlingen er tagen iflæng af et meget stort
Forraad. Ved denne Samling bemærker Indsenderen,
at han ikke forstaar en Trediedel deraf. Imidlertid
er der dog mange fornuftige Folk, som forstaa disse
Ord, og maaske vilde Indsenderen ogsaa have forstaaet
dem, naar han saa dem i en sammenhængende
Text istedetfor i et tørt Register. Naar man frygter
for, at et Ord, som man bruger, ikke vil blive forstaaet
af alle Læsere, da faar man udfinde et eller
andet Middel til at gjøre Ordet forstaaeligt, ligedan
som naar man første Gang anfører et fremmedt Ord
i en Beretning fra Udlandet. Da jeg for ti Aar siden
læste Asbjørnsens og Moes Folke-Eventyr, fandt jeg
ogsaa adskillige Ord, som jeg ikke forstod, fordi de
ikke ere brugelige paa Vestlandet; men alligevel har
det aldrig en eneste Gang faldet mig ind at laste
Forfatteren for disse Ord. Thi naar Østlænding og
Vestlænding og Nordlænding skulle holde sammen
og betragte sig selv som eet Folk, da maa vel enhver
af dem have Ret til at blive hørt, naar han har
noget godt at sige, og Enhver maa ogsaa finde sig
i at lære lidt af de Andre, naar Leilighed dertil
falder.
Hvad der imidlertid mest har stødt Indsenderen,
er de i Anmeldelsen forekommende Yttringer om en
norsk Sprogform. Men da det netop er denne Sag,
som en Forfatter i det følgende Nummer har taget op
og behandlet med mere Udførlighed, saa agter jeg her
fornemmelig at holde mig til den sidste Forfatter.
59