Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
MERE OM DET NORSKE SPROG.
I Anledning af nogle Yttringer om Norskheden og
det norske Sprog, som jeg i sin Tid har ladet indløbe
i en Anmeldelse i Langes Tidsskrift, har Tilskueren
nylig indeholdt to forskjellige Stykker, hvori
mine Bemærkninger udlægges paa en saadan Maade,
at jeg finder det nødvendigt at forklare mig lidt
nærmere over Sagen.
For det første har en Indsender i Nr. 42 fremsat
en hel Mængde Anker og Besværinger imod det,
som jeg har anført om en utydelig Stil og Skrivemaade
i saadanne Skrifter, som burde være forstaaelige
for Alle. Da det imidlertid vilde blive altfor
vidtløftigt at gjennemgaa alle disse Punkter og anføre
alt det, som jeg havde at sige derom, maa jeg
her lade det bero med et Par Bemærkninger. –
Hvad Klagen over de fremmede Ord angaar, da er
det ikke blot dette «Norskhedens Parti», som udlader
sig dermed; thi den samme Klage høres jo baade i
Danmark og Sverige. Det ser ogsaa ud til at Mange
ere enige om den Ting, at de Forfattere, som stræbe
at gjøre Sproget noget renere og tydeligere, fortjene
Lov og ikke Last. At en saadan Stræben skulde
forsinke os i vor aandelige Udvikling, det er noget,
som synes mig underligt, da jeg dog hellere vilde
tro, at en Stræben, som gaar ud paa at gjøre visse
indholdsrige Begreber klarere for os selv og Andre,
maatte snarere tjene til at fremme vor aandelige
Udvikling end til at stanse og hindre den. Jeg har
netop været tilbøielig til at forudsætte en større
Aandsudvikling hos En, som kan forklare et Begreb
paa en Maade, som er forstaaelig for Alle, end hos
En, som blot kan udtrykke sin Tanke med et eneste
Ord, som han tilfældigvis engang har lært. Men det
kommer naturligvis an paa, hvad for Ting det er,
som man taler om, og hvilke Personer man henvender
57