Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

56 Skrifter i Samling III
give efter for alle Udtalens Fordringer, saa meget
mere som disse ere temmelig ulige i de forskjellige
Egne, da f. Ex. Trønderen vil have det ene, Bergenhusingen
det andet, og Agershusingen atter et andet.
Desuden er der ogsaa et andet Hensyn, som tilsiger,
at man netop i Folkeskrifter maa holde sig strengt
til de almindeligste Regler; Meningmand danner nemlig
sin egen Skrivemaade efter disse Skrifter, og
naar nu Menigmand bruger visse ortografiske Egenheder,
saa veed man, at han bliver lidt skarpere
bedømt end den skriftlærde Mand; hvad der hos
den sidste blot er en Egenhed, bliver hos den første
kaldet en Dumhed eller noget lignende.
Men ved Siden af disse Udsættelser paa visse
Enkeltheder skylder jeg da ogsaa at erindre, at denne
Begyndelse af Tidsskriftet alligevel giver gode Forhaabninger,
og at der i det Væsentlige er meget
godt at sige om dette Skrift. De hidtil fremtraadte
Forfattere have ei alene viist Tegn paa Kjendskab
til Folkelivet, forenet med en alvorlig Interesse for
Folkets Oplysning og aandelige Fremgang, men ogsaa
Tegn til Aandsbegavelse og Kræfter til at kunne udrette
noget i denne Hensigt. Og just derfor syntes
det mig nødvendigt at gaae nøie ind paa Sagen og
foretage en streng Bedømmelse af Enkelthederne i
Formen, som i et saadant Skrift aldeles ikke er ligegyldig.
Nogle overfladiske almindelige Bemærkninger
vilde her ikke være til nogen Hjælp, hverken for
Publikum eller Forfatteren. Den omhyggelige Forfatter
vil gjerne høre en omstændelig Bedømmelse af En,
som selv har tænkt og studeret paa Tingen; han skjøtter
ikke saa meget om at faae Ros eller Lovtaler, som
at faae nyttige Vink og nye Oplysninger, eller ialfald
at see Sagen betragtet fra en anden Side. Jeg skulde
derfor kun ønske, at disse Bemærkninger kunde betragtes
som en Stemme fra Folket, og indeholde noget,
som kunde være til Nytte for Oplysningens Venner.