Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

54 Skrifter i Samling III
burde de for det første kun anvendes med Sparsomhed.
Af fremmede Ord findes her ogsaa temmelig mange,
uagtet dog en Undgaaelse af saadanne Ord sees at
være tilsigtet. Vi laste naturligviis ikke paa saadanne
Ord som: Historie, Postille, Tempel, og lignende,
som jo engang ere gamle Bekjendte; heller ikke have
vi meget imod saadanne Ord som Kammerat, Kreatur,
Million, Figur, Skribent, og lignende. Noget
mere have vi imod saadanne som: Kommiteer, Statsforfatning,
Fodtur, politisere, Anledning, forlange, opmuntre;
– og allermest have vi imod saadanne som:
Gjenstand, Bidrag, Anliggender, ufeilbar, offentlig, anvende,
opfordre (da nemlig vor Almue ikke endnu
har lært saa meget Tydsk, at den kan bruge dem
med nogen Lethed). Ligesaa have vi meget imod
den hyppige Brug af Ordet «religiøs», som i dette
Skrift vel oftest kunde gjengives med aandelig eller
gudelig. – Af enkelte andre Ord, som klinge noget
fremmede og uforstaaelige for vor Almue, kan her
anføres: gjensidig, gjentage, forædle, Kreds (de huuslige
Kredse), Spids (i Spidsen for). Talemaaderne «en
Helt af Vælgten» (S. 15) og «en Konge som var
Harald op af Dage» (S. 24) ere formodentlig laante
af en Dansk Forfatter; den sidste forstaaes ikke af
vor Almue, og den første vilde forstaaes bedre, hvis
man skrev: en Stridsmand af Vælten. Det modbydelige
Ord «Bogorm» (S. 41) burde ombyttes med Bogmøl
eller noget lignende.
Hvad de optagne norske Ord i dette Hefte angaaer,
da ere nogle af dem særdeles gode og passende. Saadanne
Ord som: «end om» (istedetfor: hvad om),
«Træsmi» (rettere Træsmide), «skrivefør», og lignende,
ere netop skikkede til Optagelse, og der er en væsentlig
Vinding ved dem. Derimod vilde vi hellere,
at man skulde skrive: «med mindre» end «minders»
(Side 21), hellere: «anden Mands Mage», end «Ands-