Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
Naturen, er kun en Lignelse og ikke noget egentligt
Beviis.
Paa Stilen eller Valget af Udtrykkene har jeg adskilligt
at udsætte. Endskjønt man med Fornøielse
kan erkjende, at der er lagt an paa et almeenforstaaeligt
Sprog i det Hele, finder man dog mange Enkeltheder,
som kun den øvede Læser vil rigtig kunne
fatte. Der er saaledes adskillige abstrakte Begreber
og moderne Udtryk, som ere for meget fornemme for
Menigmand; f. Ex. det borgerlige Samfundslivs Forholde
(Side 12); ved gjensidig Paavirkning i Livet
(38); en Salighedssag, hvis Antagelse eller Forkastelse
Enkeltmanden maa afgjøre med sig selv (S. 26); at
det skulde gaa til Haandgribelighed i Fiendskabet
mellem Thrønderne og Haakon, som kun fiendtlig
adskiltes ved Miskjendelse af den dybe Sandhed, at
o. s. v. (S. 29). – Dernæst mærker man af og til en
synderlig Lyst til at tale i Billedsprog, hvilket ofte
medfører en Dunkelhed eller Uvished for den uøvede
Læser; f. E.x. det er endnu ikke saa lyst og varmt
og livligt mellem vore Fjelde (S. 2); at vække og
lede Folkeaanden og opvarme Folkehjertet (S. 7); de
vare fremmede for Aandslivet i Gudernes Verden (S.
17); Spaadommen om deres eget Fald lever som en
dyb Grundtone inde i Gudernes Verden, men i Pagt
med Seiershaabet o. s. v. (S. 18); Blodets Baand
mellem Paarørende briste (S. 19). – Lignende særegne
Sving ere ogsaa følgende: at betragte Folket
med et levende Øie (S. 1); er vort Øie folkeligt
(S. 1); en levende Folkefølelse (S. 8); som levende
Lemmer paa det samme Folkelegeme; som Grene,
oprundne af samme Folkerod (S. 8). – Vi maa
vistnok indrømme, at det er tildeels nødvendigt at
have saadanne Betegnelser som folkelig (deels for
national, deels for populær) og andre Sammensætninger
med «Folk»; men da saadanne Betegnelser i
Grunden have noget vist «ufolkeligt» ved sig, saa
53