Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

48 Skrifter i Samling III
det tilfældige Bekjendtskab med en enkelt Dialekt;
i de Poster, hvor Sproget derimod er fattigt, nemlig
i den skarpere Adskillelse af de høiere Begreber,
maatte man danne sig passende Ord og Betegnelser
af Sprogets egen Rod og ikke tillade sig at indsætte
tydske Ord istedetfor andre fremmede. Da ellers
denne Sag endnu ikke er tilstrækkelig opklaret, da
ikke alt kan gjøres paa een Gang, og da endelig
mange Folk synes at have en inderlig Frygt og
Rædsel for dette norske Sprog, saa ville vi for denne
Gang ikke opholde os længere derved.
Hvad der ellers for Øieblikket er at gjøre, med
Hensyn til Folkeskrifterne, bliver altsaa først og
fremst at lægge Vind paa en simpel Naturlighed i
Stilen, at afholde sig fra den hyppige Brug af abstrakte
Begreber og videnskabelige Udtryk, og tillige
fra de idelige Hentydninger til fremmede Skikke,
hvorom forhen er talt; dernæst at afholde sig fra
den fremmede Konstruktion, som ligeledes er omtalt,
og fra de unødvendige fremmede Ord, ligesaavel
tydske som latinske og franske. Herved kommer
man paa en Maade tilbage til den simple Stiil, som
brugtes af enkelte Forfattere for længere Tid (omtrent
et Par Aarhundreder) siden; imidlertid kunde
man nok gaae et Skridt videre end de danske Forfattere
og afholde sig fra enkelte grammatikalske
Vendinger, som ikke bruges her i Landet. Vil man
saa optage adskillige norske Ord, da kan dette, som
sagt, ogsaa have sin Nytte, naar det skeer efter en
vis Plan; vi skulle saaledes raade til, at man holder
sig til saadanne Ord, som der er nogen væsentlig
Vinding ved, nemlig især saadanne, som ere meget
udtryksfulde og som vanskelig lade sig gjengive med
andre Ord. 1 Derhos skulde man iagttage, at disse
1 Af saadanne særdeles brugbare Ord anføre vi her en liden Række
som Exempler: afdaget, Afsøle, attre, aud, Bolk, Bos, Daam, Dokk,
eentænkt, faamændt, faatænkt, Felle, Flage, Floke, Flus, forde (dvs.