Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
Sprogformerne vil man ofte have Vanskelighed ved
at optage saadanne Ord, som ellers i andre Henseender
saare vel fortjente at optages, f. Ex. Hagje
(eller Hage), bægje, vikje, rynje, rysje, ljoske, Grjot,
trjote, Augleite o. s. v. En lignende Vanskelighed
vil ogsaa finde Sted ved saadanne Ord, som tilfældigviis
ligne andre i Dansken brugelige Ord og altsaa
ville forvexles med disse; f. Ex. Blik (Hvidhed),
Kul (Vindpust), hele (riimfryse), lyne (varmes),
sige (synke), skrekke (indskrumpes), svæve (søvndysse),
o. s. v.
Forholdet imellem de to Sprog er forøvrigt af en
saa uheldig Beskaffenhed, at den eneste sikkre Udvei
for os vilde være at anlægge en aldeles norsk Sprogform,
saaledes at Formbygningen dannedes efter en
eller flere af de bedste Dialekter, og Sprogstoffet
dannedes ved det almindelige norske Ordforraad, med
stadigt Hensyn til det gamle Sprog. Kun ved en saadan
radikal Reform vilde Sprogets Nationalitet atter
kunne sættes paafode; idetmindste er jeg ikke istand
til at see nogen tilstrækkelig Hjælp i noget andet.
Da havde vi noget, som det var Umagen værdt at
arbeide paa, og da kunde vi have den Trøst, at Folket
vilde have godt af vort Arbeide. Rigtignok vilde
Almuesmanden ogsaa da faae adskilligt nyt at lære,
men hvad han da lærte, vilde have et ganske andet
Værd for ham end alt det fremmede, som han nu
maa lære; thi det blev noget, som maatte falde ham
let, og som han uden Tvang og uden Fuskerie kunde
bruge til dagligt Brug. Der er imidlertid en slemmere
Omstændighed i Veien, og det er den, at der
vilde blive formeget at lære for vore Forfattere;
Sproget maatte nemlig studeres fra Grunden af, og
Bearbeidelsen maatte skee med den største Omhyggelighed;
i de Poster, hvor Sproget er rigt og har en
Mængde Synonymer, maatte man gjøre et skjønsomt
Valg imellem disse og ikke lade sig bestemme ved
47