Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

46 Skrifter i Samling III
tilbage, saaledes som den længe har gjort. Man kunde
snart sige det samme om Nationaliteten, som man har
sagt om Venskab og Kjærlighed: hvor man ikke nævner
dem og ikke engang veed Navn paa dem, der
kunne de netop være tilstede i fuldeste Maal; hvor
man derimod begynder at skryde af dem, der ere de
just paa Veien til at flygte, og hvor man taler allermest
om dem, der ere de netop allerlængst borte.
Endskjønt man nu vistnok er meget uenig om
Norskheden i mange Stykker, synes dog mange at
være enige derom, at man bør optage endeel norske
Ord i Sproget. Dette er nu rigtignok ikke nogen
grundig Forbedring; men alligevel kan det dog have
sin Nytte, naar man nemlig vælger Ordene med
nogen Skjønsomhed. Det har ialfald den Fordeel, at
det vækker Læselysten; man bliver overrasket ved
saaledes at finde visse bekjendte Ord, som man ikke
forhen har seet paa Prent, og man læser videre for
at finde flere. For dem, som holde strengt over
Sprogformens Eenhed og Regelmæssighed, vil imidlertid
denne Optagelse ofte være uvelkommen. Det
er nemlig bekjendt, at den danske Sprogform er i
visse Dele anderledes end den norske, blandt andet
deri, at den ikke tillader saa megen Afvexling i Vokalerne
og de efterfølgende Konsonanter; derfor træffer
man ofte det Tilfælde, at een Form i Dansk svarer
til to (eller endog tre) norske; f. Ex. bløde for
bløde og bløyte, Brud for Brud og Brot, Dug for
Duk og Dogg, Hede for Heide og Hite, lade for
lade og late, lede for leide og leite, Nød for Naud,
Naut og Not, vinde for vinde og vinne. Allerede
flere af de forhen optagne Ord gribe forstyrrende
ind i den danske Sprogform; saaledes: Aur, Gaupe,
Skreid, Veite, Næpe, gjæte, like, Buskap, Ækre,
Fonn, Helle; – som nemlig i Dansken skulde hedde:
Ør, Gøbe, Skred, Vede, Næbe, gjæde, lige, Boskab,
Ægre, Faand, Helde. Paa Grund af denne Ulighed i