Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
søger at efterabe dem i sin egen Skrift og Tale uden
at have den dertil hørende virkelige Kundskab. Men
den slemmeste Virkning af det fremmede Væsen er
dog den, at det afskrækker Almuesmanden fra at
læse, da det ganske betager ham Haabet om at lære
noget og bringer ham til at betragte Kundskaben
som ham selv uvedkommende.
Herved komme vi nu til at tænke paa en Ting,
som man i den senere Tid ofte hører tale om, nemlig
vor Nationalitet eller Norskheden. At vi her i
Landet have en temmelig bestemt Nationalitet i
Sprogveien, det turde nu være nogenlunde let at
see, især naar man først har seet tilbage paa det
gamle norske Sprog. Men alligevel synes Begrebet
om denne Nationalitet hos de fleste at være temmelig
dunkelt og ubestemt. Saalænge vi kun tale om
Norskheden i Almindelighed som en Ting, der burde
komme tilsyne i vor Skrift og Tale, da faae vi mange
med os; vi see os omgivne af en heel Hær, som er
ivrig begeistret for Norskheden. Saasnart vi derimod
skulle indlade os paa Enkelthederne og give Exempler
paa noget reent og rigtigt Norsk, da spreder
Hæren sig til alle Kanter. Man elsker Norskheden,
men man elsker ogsaa «den europæiske Dannelse»,
og man troer at disse to Ting ikke kunne forliges,
hvilket og paa en Maade kan være sandt, naar man
nemlig ved Dannelsen kun tænker paa en vis Maneer
eller ydre Form, uden at erindre sig dens egentlige
indre Væsen. Sagen er den, at Begrebet om Norskheden
ikke er synderlig udviklet; det koster nogen
Møie, nogen Studering, at komme til et klart Begreb
derom; denne Møie vil man gjerne undgaae, og derfor
lader man det beroe med en ganske overfladisk
Betragtning, som i det høieste kun leder til enkelte
Skin-Forbedringer, der i Grunden intet Værd have.
Og imidlertid blomstrer det fremmede Væsen lige
vakkert, medens den rette Nationalitet trækker sig
45