Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

42 Skrifter i Samling III erobre, foranstalte, formode, fortsætte o. s. v. Det synes at vise, at vi, uagtet al vor Tale om vore «berømte» Forfædre, dog ikke have været ganske paa det Rene med Hensyn til Herkomsten, eller at vi ialfald have nogen Lighed med et forklogt Barn, som finder det for simpelt hjemme og derfor helst holder til hos Naboerne. Men det er ikke de fremmede Ord alene, som gjøre det moderne Sprog saa uforstaaeligt for vor Almue. Der er nemlig med det samme indført et fremmedt Væsen i den hele Stiil, en besynderlig Mode i Udtrykket og Tankernes Forbindelse, som kan være magelig nok for Forfattere eller især for Ovetsættere, men som er meget besværlig for den uøvede Læser. Hertil høre for det første de af Forfatterne saa meget yndede Perioder med Indskudssætninger, hvoraf vi her til en Prøve ville anføre en af de korteste, vi nu kunne opdrive, nemlig følgende af en Bibelhistorie: «Da denne Gjæst, som havde viist Kongen, der indbød ham, Ringeagt, taug, bød Kongen sine Tjenere, at de skulde gribe ham» o. s. v. Her er da et Exempel paa, at man just ikke behøver at bruge fremmede Ord for at blive uforstaaelig. Dernæst følge de kunstige Indfletninger af tilknyttede Ordføininger eller saakaldte Complementer, hvoraf især Forretningsstilen sædvanlig er saa opfyldt. F. Ex. «Af det ved Salg af Statens Gods dannede Fond udlaanes mod Pant i Jordegods i Almindelighed indtil det Halve af Matrikultaxten paa tre Maaneders Opsigelse». (Af en Formularbog). Og endelig kunne vi nævne den idelige Brug af fremmede Talemaader og Vendinger, som findes endog i den simpleste Fortælling, f. Ex. i Novellestilen: «Hvilken Nederdrægtighed,» udbrød han opbragt. «Tillad mig at fortsætte,» vedblev hiin smilende, uden at bemærke de tordensvangre Skyer paa dennes Pande o. s. v. Det er omtrent, som om man læste en tydsk Fortælling.

Skrifter i Samling III I Forbindelse med denne fremmede Form staaer ogsaa en vis fremmed Udtryksmaade af et andet Slags. Videnskabens Udvikling i den senere Tid har nemlig medført en stor Mængde abstrakte Begreber, som allerede i sig selv ere noget dunkle, og hvis Benævnelse for en stor Deel er bleven laant af et andet Sprog. I det videnskabelige Foredrag ere naturligviis saadanne omfattende og fra Enkeltheden afsondrede Begreber nødvendige; der vente vi netop at træffe en Mængde af dem, og undres altsaa ikke over at finde dem. Men hvad vi egentlig klage over, er, at Forfatterne gjerne bruge disse abstrakte Begreber i al sin Stiil, endog den mest uvidenskabelige. Endog i Folkeskrifter, der have været roste som meget populære, træffe vi af og til paa saadanne Udtryk som: «at vække Menneskeslægtens Bevidsthed om sin Bestemmelse», «at udøve en stor Indflydelse paa alle Forholde i Samfundet», «at indrømme Folket en til alle Samfundets Medlemmer udstrakt Deelagtiggjørelse i de offentlige Anliggenders Afgjørelse» o. s. v. Et Foredrag, som er opfyldt af saadanne dunkle Tanker, er i Almindelighed høist uvelkomment og for en stor Deel unyttigt for Almuen; det gaaer hermed ligesom med disse smukke studerede Taler, hvormed enkelte unge Præster og unge Jurister henvende sig til Almuesfolk, da nemlig Tilhøreren kun faaer et Begreb om Indholdet og om visse Hovedpunkter, men forøvrigt ikke faaer andet end en vis Anelse, en vis dunkel Følelse af, at det skal betyde noget, som hører til Sagen. Vi burde endnu talt noget om den herskende Lyst til at tale i et Billedsprog, at bruge en Mængde metaforiske Udtryk, og at hentyde til adskillige Skikke og Indretninger, som vor Almue ikke kjender noget til (f. Ex. at høste Laurbær, at kaste Handsken til En, at give en rørende Scene, at spille en stor Rolle, at være Dagens Helt o. s. v. Men vi have allerede 43

42 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

erobre, foranstalte, formode, fortsætte o. s. v. Det<br />

synes at vise, at vi, uagtet al vor Tale om vore<br />

«berømte» Forfædre, dog ikke have været ganske<br />

paa det Rene med Hensyn til Herkomsten, eller at<br />

vi ialfald have nogen Lighed med et forklogt Barn,<br />

som finder det for simpelt hjemme og derfor helst<br />

holder til hos Naboerne.<br />

Men det er ikke de fremmede Ord alene, som<br />

gjøre det moderne Sprog saa uforstaaeligt for vor<br />

Almue. Der er nemlig med det samme indført et<br />

fremmedt Væsen i den hele Stiil, en besynderlig Mode<br />

i Udtrykket og Tankernes Forbindelse, som kan være<br />

magelig nok for Forfattere eller især for Ovetsættere,<br />

men som er meget besværlig for den uøvede Læser.<br />

Hertil høre for det første de af Forfatterne saa meget<br />

yndede Perioder med Indskudssætninger, hvoraf vi<br />

her til en Prøve ville anføre en af de korteste, vi nu<br />

kunne opdrive, nemlig følgende af en Bibelhistorie:<br />

«Da denne Gjæst, som havde viist Kongen, der indbød<br />

ham, Ringeagt, taug, bød Kongen sine Tjenere,<br />

at de skulde gribe ham» o. s. v. Her er da et Exempel<br />

paa, at man just ikke behøver at bruge fremmede<br />

Ord for at blive uforstaaelig. Dernæst følge de<br />

kunstige Indfletninger af tilknyttede Ordføininger eller<br />

saakaldte Complementer, hvoraf især Forretningsstilen<br />

sædvanlig er saa opfyldt. F. Ex. «Af det ved Salg<br />

af Statens Gods dannede Fond udlaanes mod Pant i<br />

Jordegods i Almindelighed indtil det Halve af Matrikultaxten<br />

paa tre Maaneders Opsigelse». (Af en<br />

Formularbog). Og endelig kunne vi nævne den idelige<br />

Brug af fremmede Talemaader og Vendinger,<br />

som findes endog i den simpleste Fortælling, f. Ex.<br />

i Novellestilen: «Hvilken Nederdrægtighed,» udbrød<br />

han opbragt. «Tillad mig at fortsætte,» vedblev hiin<br />

smilende, uden at bemærke de tordensvangre Skyer<br />

paa dennes Pande o. s. v. Det er omtrent, som om<br />

man læste en tydsk Fortælling.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!