Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
42 Skrifter i Samling III erobre, foranstalte, formode, fortsætte o. s. v. Det synes at vise, at vi, uagtet al vor Tale om vore «berømte» Forfædre, dog ikke have været ganske paa det Rene med Hensyn til Herkomsten, eller at vi ialfald have nogen Lighed med et forklogt Barn, som finder det for simpelt hjemme og derfor helst holder til hos Naboerne. Men det er ikke de fremmede Ord alene, som gjøre det moderne Sprog saa uforstaaeligt for vor Almue. Der er nemlig med det samme indført et fremmedt Væsen i den hele Stiil, en besynderlig Mode i Udtrykket og Tankernes Forbindelse, som kan være magelig nok for Forfattere eller især for Ovetsættere, men som er meget besværlig for den uøvede Læser. Hertil høre for det første de af Forfatterne saa meget yndede Perioder med Indskudssætninger, hvoraf vi her til en Prøve ville anføre en af de korteste, vi nu kunne opdrive, nemlig følgende af en Bibelhistorie: «Da denne Gjæst, som havde viist Kongen, der indbød ham, Ringeagt, taug, bød Kongen sine Tjenere, at de skulde gribe ham» o. s. v. Her er da et Exempel paa, at man just ikke behøver at bruge fremmede Ord for at blive uforstaaelig. Dernæst følge de kunstige Indfletninger af tilknyttede Ordføininger eller saakaldte Complementer, hvoraf især Forretningsstilen sædvanlig er saa opfyldt. F. Ex. «Af det ved Salg af Statens Gods dannede Fond udlaanes mod Pant i Jordegods i Almindelighed indtil det Halve af Matrikultaxten paa tre Maaneders Opsigelse». (Af en Formularbog). Og endelig kunne vi nævne den idelige Brug af fremmede Talemaader og Vendinger, som findes endog i den simpleste Fortælling, f. Ex. i Novellestilen: «Hvilken Nederdrægtighed,» udbrød han opbragt. «Tillad mig at fortsætte,» vedblev hiin smilende, uden at bemærke de tordensvangre Skyer paa dennes Pande o. s. v. Det er omtrent, som om man læste en tydsk Fortælling.
Skrifter i Samling III I Forbindelse med denne fremmede Form staaer ogsaa en vis fremmed Udtryksmaade af et andet Slags. Videnskabens Udvikling i den senere Tid har nemlig medført en stor Mængde abstrakte Begreber, som allerede i sig selv ere noget dunkle, og hvis Benævnelse for en stor Deel er bleven laant af et andet Sprog. I det videnskabelige Foredrag ere naturligviis saadanne omfattende og fra Enkeltheden afsondrede Begreber nødvendige; der vente vi netop at træffe en Mængde af dem, og undres altsaa ikke over at finde dem. Men hvad vi egentlig klage over, er, at Forfatterne gjerne bruge disse abstrakte Begreber i al sin Stiil, endog den mest uvidenskabelige. Endog i Folkeskrifter, der have været roste som meget populære, træffe vi af og til paa saadanne Udtryk som: «at vække Menneskeslægtens Bevidsthed om sin Bestemmelse», «at udøve en stor Indflydelse paa alle Forholde i Samfundet», «at indrømme Folket en til alle Samfundets Medlemmer udstrakt Deelagtiggjørelse i de offentlige Anliggenders Afgjørelse» o. s. v. Et Foredrag, som er opfyldt af saadanne dunkle Tanker, er i Almindelighed høist uvelkomment og for en stor Deel unyttigt for Almuen; det gaaer hermed ligesom med disse smukke studerede Taler, hvormed enkelte unge Præster og unge Jurister henvende sig til Almuesfolk, da nemlig Tilhøreren kun faaer et Begreb om Indholdet og om visse Hovedpunkter, men forøvrigt ikke faaer andet end en vis Anelse, en vis dunkel Følelse af, at det skal betyde noget, som hører til Sagen. Vi burde endnu talt noget om den herskende Lyst til at tale i et Billedsprog, at bruge en Mængde metaforiske Udtryk, og at hentyde til adskillige Skikke og Indretninger, som vor Almue ikke kjender noget til (f. Ex. at høste Laurbær, at kaste Handsken til En, at give en rørende Scene, at spille en stor Rolle, at være Dagens Helt o. s. v. Men vi have allerede 43
- Page 1 and 2: Ivar Aasen Skrifter i samling Trykt
- Page 3 and 4: II Skrifter i Samling III Føreord
- Page 5 and 6: Skrifter i Samling III MAALSOGA OG
- Page 7 and 8: Skrifter i Samling III OM VORT SKRI
- Page 9 and 10: Skrifter i Samling III 3. Medens Ti
- Page 11 and 12: Skrifter i Samling III sproget, opm
- Page 13 and 14: Skrifter i Samling III tiden beskri
- Page 15 and 16: Skrifter i Samling III At det maa v
- Page 17 and 18: Skrifter i Samling III Med Hensyn t
- Page 19 and 20: Skrifter i Samling III I nærværen
- Page 21 and 22: Skrifter i Samling III forhen bruge
- Page 23 and 24: Skrifter i Samling III hjems Stift
- Page 25 and 26: Skrifter i Samling III Oplysning be
- Page 27 and 28: Skrifter i Samling III lig Granskni
- Page 29 and 30: Skrifter i Samling III Forfatteren
- Page 31 and 32: Skrifter i Samling III standere, at
- Page 33 and 34: Skrifter i Samling III saadant Skri
- Page 35 and 36: Skrifter i Samling III Tordenskjold
- Page 37 and 38: Skrifter i Samling III Sprog? Thi d
- Page 39 and 40: Skrifter i Samling III «Hos Barnet
- Page 41: Skrifter i Samling III kunne benytt
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
- Page 85 and 86: Skrifter i Samling III bedre der en
- Page 87 and 88: Skrifter i Samling III til fælles
- Page 89 and 90: Skrifter i Samling III nødvendigt
- Page 91 and 92: Skrifter i Samling III efterabe de
42 <strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
erobre, foranstalte, formode, fortsætte o. s. v. Det<br />
synes at vise, at vi, uagtet al vor Tale om vore<br />
«berømte» Forfædre, dog ikke have været ganske<br />
paa det Rene med Hensyn til Herkomsten, eller at<br />
vi ialfald have nogen Lighed med et forklogt Barn,<br />
som finder det for simpelt hjemme og derfor helst<br />
holder til hos Naboerne.<br />
Men det er ikke de fremmede Ord alene, som<br />
gjøre det moderne Sprog saa uforstaaeligt for vor<br />
Almue. Der er nemlig med det samme indført et<br />
fremmedt Væsen i den hele Stiil, en besynderlig Mode<br />
i Udtrykket og Tankernes Forbindelse, som kan være<br />
magelig nok for Forfattere eller især for Ovetsættere,<br />
men som er meget besværlig for den uøvede Læser.<br />
Hertil høre for det første de af Forfatterne saa meget<br />
yndede Perioder med Indskudssætninger, hvoraf vi<br />
her til en Prøve ville anføre en af de korteste, vi nu<br />
kunne opdrive, nemlig følgende af en Bibelhistorie:<br />
«Da denne Gjæst, som havde viist Kongen, der indbød<br />
ham, Ringeagt, taug, bød Kongen sine Tjenere,<br />
at de skulde gribe ham» o. s. v. Her er da et Exempel<br />
paa, at man just ikke behøver at bruge fremmede<br />
Ord for at blive uforstaaelig. Dernæst følge de<br />
kunstige Indfletninger af tilknyttede Ordføininger eller<br />
saakaldte Complementer, hvoraf især Forretningsstilen<br />
sædvanlig er saa opfyldt. F. Ex. «Af det ved Salg<br />
af Statens Gods dannede Fond udlaanes mod Pant i<br />
Jordegods i Almindelighed indtil det Halve af Matrikultaxten<br />
paa tre Maaneders Opsigelse». (Af en<br />
Formularbog). Og endelig kunne vi nævne den idelige<br />
Brug af fremmede Talemaader og Vendinger,<br />
som findes endog i den simpleste Fortælling, f. Ex.<br />
i Novellestilen: «Hvilken Nederdrægtighed,» udbrød<br />
han opbragt. «Tillad mig at fortsætte,» vedblev hiin<br />
smilende, uden at bemærke de tordensvangre Skyer<br />
paa dennes Pande o. s. v. Det er omtrent, som om<br />
man læste en tydsk Fortælling.