Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
«Hos Barnet og den simple Mand, der staaer paa
Barnets Udviklingstrin, træder Fantasien paa en vis
Maade istedetfor Forstanden,» hedder det i en af
vore Læsebøger. Men Manden være hvor simpel han
vil, han har dog en ganske anden Erfaring end Barnet;
han har seet Verden og tænkt over Forholdene lige
saa vel som den boglærde Mand; han maa naturligviis
være ulærd i Bogveien, men han er derfor hverken
dum eller tankeløs. Det nytter derfor ikke at
vende sig til ham med en myndig og vigtig Mine,
og heller ikke nytter noget Kjælerie eller kunstig
Nedladenhed, da han snart vil finde, at dette er et
paataget Væsen. Det sikkreste bliver nok at betragte
ham som sin Ligemand og tiltale ham saaledes, som
en Almuesmand tiltaler sine Naboer, naar han vil
fortælle dem noget, som han troer, at de ville have
Fornøielse af at høre.
Dernæst kommer det saa meget an paa en tækkelig
Indretning af selve Foredraget. Dette Regelmagerie,
hvorved Tankerne opstilles i ubevægelige Rader og
Geleder, vil gjerne falde noget kjedeligt, allerhelst
for den uøvede Læser; saaledes især naar Moralens
Lærdomme fremsættes i tørre Livsbetragtninger og
Leveregler, da nemlig disse udkræve en særegen
Stemning for at vinde Indgang, og selv denne Stemning
vil ikke længe holde ud. Imidlertid ere de brogede
Afvexlinger og overraskende Vendinger ikke
heller altid velkomne, især i et Stof, som er interessant
nok i sig selv, f. Ex. i Historien. Denne Indskydelse
af lystige Indfald i Historien (som der ogsaa
findes Spor til i Folkevennen) kan være morsom nok
for dem, som kjende Historien forud; men den, som
læser den for første Gang, behøver først og fremst
den nøgne Fremstilling; først senere kan han læse
den som et Vittighedsværk, f. Ex. i Grundtvigs Maneer.
Overalt vil en altfor synlig Stræben efter at
vække Opmærksomhed lettelig forfeile sin Hensigt;
39