Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

38 Skrifter i Samling III
Og desuden bør ogsaa Almuen oplyses om, at en
digtet Fortælling kan i Grunden være meget sand
paa sin Maade, at der i Fortællinger med digtede
Mands- og Stedsnavne netop er den bedste Leilighed
til at indskjærpe de nyttigste Sandheder, og at det
ofte, som en svensk Forfatter siger, er nødvendigt
«at lyve Sandheden ind i Folk». Ogsaa rimede Digte
og Folkesange vilde af og til tjene til en behagelig
Afvexling; dog burde man ikke gjerne gribe til de
moderne saakaldte Poesier (dvs. Riimstykker), da disse
i Almindelighed pleie at være en temmelig daarlig
Læsning, men heller holde sig til den ægte nationale
Poesie eller de saakaldte Folkeviser. Herved vilde
der ogsaa være en god Leilighed til at give et Begreb
om, hvad egentlig Poesie er, og saaledes berigtige
de falske Meninger, hvorefter Poesien skulde bestaae
enten i klingende Riim eller ogsaa i en Mængde af
dunkle Billeder og høitravende Talemaader.
Efter at vi nu saa længe have talt om Indholdet
eller Materien, maa vi ogsaa gjøre nogle Bemærkninger
om Formen eller Foredraget i saadanne Skrifter,
idet vi herved ikke holde os alene til den udkomne
Deel af det foreliggende Tidsskrift, men meget
mere have Fremtiden for Øie og tænke paa Folkeskrifter
i Almindelighed. Den, som vil skrive eller
tale for Almuen, har adskilligt at iagttage og maa
vel vogte sig for adskillige Feil, som enten gjøre et
ugunstigt Indtryk eller hindre den tilsigtede Virkning
af Foredraget. Som en saadan Feil ville vi først
nævne en vis Uklogskab i selve Henvendelsen til
Folket. Dersom man lader sig mærke med, at man
staaer høit over sine Tilhørere, at man anseer dem
for meget dumme, og at de nu først skulle begynde
at lære Viisdom, da vil man naturligviis støde dem
og gjøre dem uvillige til at modtage den belovede
Viisdom. Det synes at være en Regel hos vore
Æsthetikere, at man skal betragte Almuen som Børn.