Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
374 Skrifter i Samling III fraa dan framfarne Tidi, og Huglyndet 1 rørest ved di paa ein godgjerande Maate. – Kva kann væl denne aalmennelege Tilhugen koma av? Han er djupt inngrodd i dan kennesame og sedelege Folke-Kyndi 2 , som allstad, dar som ho viser seg uskemd og nokorleid fremdad og vitrad, vil ytra seg i ei samhugarleg elder medlidande Kensla 3 , og som, naar ho lyder sin beste Inngivnad, vil elska og vyrda seg sjølv i Aalmenningskapen aat Slægti, og inkje i Einstødingskapen aat Mannen. 4 Til aa kenna denne vidspreidde einaste Slægti, som me høyra til; til aa skyna hennar andelege Liv, som ogso fører vaar eigen litle LivsBaat med seg paa sin store Straum; til aa læra i da minste aa vona, kva Mid og Maal da er, som me stemna mot; da maa væl vera eit Fyremaal fyre dan høgste Traadomen 5 i dei Ting, som høyra berre til Menneskjo. – Og kvar er da væl, at Menneskjo 6 syner seg fyre oss i sin sanne Skapnad, i sitt sjølvare Liv, soleid som i Heimssogo? I henne, og berre i henne er da, at me kennast ved da, som er jamstød og alltid varande Folke-Kynd 7 , under so mange tilfellege Umskapnadar, under alle dei ymise Seder og Sereigner 8 , som høyra til Tid og Stad. Vistnog ytrar denne Kyndi seg i mange skiftande Skap 9 ; ho er næm til aa taka imot baade Tilskapnad og Vanskapnad, baade Atterhald og Framskot; men likevæl er daa allstad dei same Upplagi 10 og Emni tilstadar, 1 Gemyttet. 2 i Menneskenes følende og moralske Natur. 3 en sympathetisk Følelse. 4 I Orig. «nicht in der Isolirung der eigenen Person, sondern in der Allgemeinheit des Geschlechtes». 5 Interesse; egentlig: Tragten, ogsaa noget at tragte eller «traa» efter. 6 Menneskeheden 7 Menneske-Natur. 8 Eiendommeligheder. 9 Former. 10 Anlæg.
Skrifter i Samling III dei same Tilhugarne og Ovhugarne 1 er verksame. Aalmennings Gagnet sjaa me allstad liggja i Strid mot Einmennings Traadomen 2 ; men endaa fær da sin Fremde av honom, og igjenom dan mangfaldigaste Blandingi av Tilburdar i Smaahoparne 3 kann me sjaa ein aalmenneleg Gang i heile Slægti. Difyre er dan, som inkje kenner Heimssogo, ein framande Gest paa Jordi, framande fyre si Slægt og fyre seg sjølv og; han kann inkje skøyta um dei høge Traadomarne 4 , som Menneskjo heve stridt og strævat fyre like fraa sitt fyrste Upphav; og kva endaa ellest hans Hævleike 5 kann vera, so kann han daa inkje taka meir en berre ein viljelaus og reidskapleg 6 Part i da aalmennelege Livet i Slægti hans, like eins som eit Hjul, som inkje sjølv veit av, kva Gangverk da er som da grip inn i. AV «ADAM BEDE» AV GEORGE ELIOT (Tauchnitz Utg. 1859, I, 235). Desse vaare medlivande, kvar fyre seg, maa vera tekne, som dei ero; du kann korkje beinka Naserna deira elder bysta Vitet deira elder retta Huglaget deira. Og det er desse Folk, som du trøyter Livet saman med, som det var naudsamt, at du skulde tola og ynka og elska; det er desse meir elder minder ljote, styvne, ustøde Folk, som du skulde vera god til at ynda fyre deira Merke paa Godlynde; 1 Tilbøieligheder og Lidenskaber. (Lidenskab hedder ellers: Gir, Fysna, Flosa, Øsa, Ofse). 2 Privatinteresser. 3 af partielle Begivenheder. 4 Interesser. 5 Færdigheder. 6 passiv og masskinmæssig. 375
- Page 323 and 324: Skrifter i Samling III gamle Navne.
- Page 325 and 326: Skrifter i Samling III Folk, som ha
- Page 327 and 328: Skrifter i Samling III UMSETJINGAR
- Page 329 and 330: Skrifter i Samling III FRIDTJOFS SA
- Page 331 and 332: Skrifter i Samling III etter Fornsk
- Page 333 and 334: Skrifter i Samling III var ei Makal
- Page 335 and 336: Skrifter i Samling III vilja mid al
- Page 337 and 338: Skrifter i Samling III flytja Ingeb
- Page 339 and 340: Skrifter i Samling III did teket im
- Page 341 and 342: Skrifter i Samling III at dat var i
- Page 343 and 344: Skrifter i Samling III Ingen til Fo
- Page 345 and 346: Her vardt Soping um Sigla, daa Sjo
- Page 347 and 348: Skrifter i Samling III Daa mælte B
- Page 349 and 350: Skrifter i Samling III imot deim. D
- Page 351 and 352: Skrifter i Samling III Vaapni sine,
- Page 353 and 354: som fyrr er nemnd, for og i Fylge m
- Page 355 and 356: Skrifter i Samling III dan Guden ut
- Page 357 and 358: Skrifter i Samling III Bjørn mælt
- Page 359 and 360: Skrifter i Samling III saag daa ut
- Page 361 and 362: Skrifter i Samling III Daa mælte I
- Page 363 and 364: Skrifter i Samling III 13. KONG RIN
- Page 365 and 366: endaa, og eg er gamall og ufør til
- Page 367 and 368: Skrifter i Samling III til seg, og
- Page 369 and 370: Lære-bygnadar 1 , so koma halve el
- Page 371 and 372: Skrifter i Samling III utbreidd yve
- Page 373: Skrifter i Samling III yver alle Sk
- Page 377 and 378: Skrifter i Samling III Liv, som hev
- Page 379 and 380: Skrifter i Samling III sine styvele
- Page 381 and 382: Skrifter i Samling III som, naar de
- Page 383 and 384: Skrifter i Samling III at ditt Skyn
- Page 385 and 386: Skrifter i Samling III Norsk Navneb
- Page 387: galne fyresetnaden at Aasen var so
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
dei same Tilhugarne og Ovhugarne 1 er verksame.<br />
Aalmennings Gagnet sjaa me allstad liggja i Strid<br />
mot Einmennings Traadomen 2 ; men endaa fær da sin<br />
Fremde av honom, og igjenom dan mangfaldigaste<br />
Blandingi av Tilburdar i Smaahoparne 3 kann me sjaa<br />
ein aalmenneleg Gang i heile Slægti. Difyre er dan,<br />
som inkje kenner Heimssogo, ein framande Gest paa<br />
Jordi, framande fyre si Slægt og fyre seg sjølv og;<br />
han kann inkje skøyta um dei høge Traadomarne 4 ,<br />
som Menneskjo heve stridt og strævat fyre like fraa<br />
sitt fyrste Upphav; og kva endaa ellest hans Hævleike 5<br />
kann vera, so kann han daa inkje taka meir en<br />
berre ein viljelaus og reidskapleg 6 Part i da aalmennelege<br />
Livet i Slægti hans, like eins som eit Hjul, som<br />
inkje sjølv veit av, kva Gangverk da er som da grip<br />
inn i.<br />
AV «ADAM BEDE»<br />
AV<br />
GEORGE ELIOT<br />
(Tauchnitz Utg. 1859, I, 235).<br />
Desse vaare medlivande, kvar fyre seg, maa vera<br />
tekne, som dei ero; du kann korkje beinka Naserna<br />
deira elder bysta Vitet deira elder retta Huglaget<br />
deira. Og det er desse Folk, som du trøyter Livet<br />
saman med, som det var naudsamt, at du skulde<br />
tola og ynka og elska; det er desse meir elder<br />
minder ljote, styvne, ustøde Folk, som du skulde<br />
vera god til at ynda fyre deira Merke paa Godlynde;<br />
1 Tilbøieligheder og Lidenskaber. (Lidenskab hedder ellers: Gir,<br />
Fysna, Flosa, Øsa, Ofse).<br />
2 Privatinteresser.<br />
3 af partielle Begivenheder.<br />
4 Interesser.<br />
5 Færdigheder.<br />
6 passiv og masskinmæssig.<br />
375
Change language