Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

34 Skrifter i Samling III bør afraades fra den Uretfærdighed at dømme Forfædrene efter saadanne Anskuelser, som herske i vor Tid, men som ikke herskede i deres Tid. Naar en Almuesmand læser f. Ex. om de Lemlæstelser, som fortælles i Magnus den Blindes eller Sigurd Slembedegns Historie, da vil han studse derved og finde Historien utrolig; og det vilde da være meget oplysende for ham at finde en Anmærkning om, at saadanne Lemlæstelser paa de Tider just vare i Moden, og at man veed flere Exempler derpaa fra andre Lande, ja endog fra det byzantinske Keiserhof, som dog skulde være Sædet for den Tids største Dannelse og Intelligents. En saadan Sammenligning med andre Landes Historie er især nødvendig, hvor der tales om Stridigheder med et andet Folk, da nemlig Historieskriverne i dette Tilfælde have været temmelig partiske og villet tilkjende sine Forfædre for megen Ære. Den eenfoldige Mand har naturligviis ogsaa sin Deel af National-Forfængeligheden, og han læser derfor med Fornøielse disse eensidige Beretninger, som gaae ud paa, at vi dog egentlig have været dygtigere end alle vore Naboer, at vi have havt Ret i enhver Tvist og vundet i enhver Strid og ialfald viist en mageløs Tapperhed. Men naar Historien skal være til Nytte, saa maa den først og fremst være sand, og altsaa renset fra al Selvros og al Overdrivelse, saavidt som dette er muligt. Og da Menigmand ikke har Anledning til Sammenligning eller Prøvelse af Historien, men gjerne vil troe hvert Ord, som han læser, saa maa dette end mere opfordre Folkeskribenten til Kritik og Maadehold i sine Domme. Især troer jeg, man bør være varsom med at rose saadanne Krigsbedrifter og Krigspuds, som have noget stødende for den moralske Følelse, i det de kun maa forsvares med Nødværge-Retten, og med den Fordeel, som de have ydet i en vis overhængende Fare. Saadanne Bedrifter som f. Ex. Slaget ved Kringen,

Skrifter i Samling III Tordenskjolds Speiderier i Sverige, og lignende, kunne vel fremstilles som Exempler paa Mod og Klogskab; men de burde dog ikke opstilles iblandt Exempler paa egentlig gode Handlinger. Dersom man ikke var saa vant til at søge blot Krigsbedrifter og store glimrende Foretagender i Historien, vilde vi hellere raade til, at man til Læsning for Menigmand vilde uddrage en Samling af allehaande Oplysninger om Sæderne, Tænkemaaden og den selskabelige Tilstand hos vort Folk i gamle Dage. Saadanne Uddrag vilde tidt være baade morsomme og nyttige; de kunde blandt andet ofte vække Tilfredshed med den nuværende Tilstand og dæmpe disse idelige Klager over, at Verden bliver altid værre og værre. Naar Menigmand f. Ex. faaer høre, hvorledes der i Magnus Lagabøters Love klages over den store Overdaadighed i Bryllupperne og bestemmes, at intet Bryllup skal vare længere end to Dage, eller ogsaa hvorledes Haakon den Femte ivrer mod den tiltagende Overdaad i Klæder, – da vil han derved have Anledning til interessante Sammenligninger med vor egen Tid. Naar vi i Sagaerne saa tidt og jævnt læse om Landets Høvdinger, at de sad ved Drikkebordet og vare meget drukne, da ledes vi derved til den Tanke, at Landets Luft (eller hvad det nu er) har ogsaa i gamle Dage fristet Folk til at smøre sig vel indentil; skjønt vi dog ikke deraf bør slutte, at vi nødvendigviis maa være Drikkere. Naar man endvidere læser, hvorledes der i de samme gamle Love klages over, at en Gaardmand ikke kan faae sig en Tjenestedreng, fordi at alle Ungkarle ville nu fare paa Kjøbmandskab, saa giver dette atter et Exempel paa, at mangen Klage, som man nu idelig hører, er i Grunden meget gammel, og at Nordmanden har været saa nogenlunde sig selv lig i en temmelig lang Tid. I Forbindelse med Historien burde Almuen ogsaa 35

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

Tordenskjolds Speiderier i Sverige, og lignende, kunne<br />

vel fremstilles som Exempler paa Mod og Klogskab;<br />

men de burde dog ikke opstilles iblandt Exempler<br />

paa egentlig gode Handlinger.<br />

Dersom man ikke var saa vant til at søge blot<br />

Krigsbedrifter og store glimrende Foretagender i Historien,<br />

vilde vi hellere raade til, at man til Læsning<br />

for Menigmand vilde uddrage en <strong>Samling</strong> af allehaande<br />

Oplysninger om Sæderne, Tænkemaaden og<br />

den selskabelige Tilstand hos vort Folk i gamle Dage.<br />

Saadanne Uddrag vilde tidt være baade morsomme<br />

og nyttige; de kunde blandt andet ofte vække Tilfredshed<br />

med den nuværende Tilstand og dæmpe<br />

disse idelige Klager over, at Verden bliver altid værre<br />

og værre. Naar Menigmand f. Ex. faaer høre, hvorledes<br />

der i Magnus Lagabøters Love klages over den<br />

store Overdaadighed i Bryllupperne og bestemmes,<br />

at intet Bryllup skal vare længere end to Dage, eller<br />

ogsaa hvorledes Haakon den Femte ivrer mod den<br />

tiltagende Overdaad i Klæder, – da vil han derved<br />

have Anledning til interessante Sammenligninger med<br />

vor egen Tid. Naar vi i Sagaerne saa tidt og jævnt<br />

læse om Landets Høvdinger, at de sad ved Drikkebordet<br />

og vare meget drukne, da ledes vi derved til<br />

den Tanke, at Landets Luft (eller hvad det nu er)<br />

har ogsaa i gamle Dage fristet Folk til at smøre sig<br />

vel indentil; skjønt vi dog ikke deraf bør slutte, at<br />

vi nødvendigviis maa være Drikkere. Naar man endvidere<br />

læser, hvorledes der i de samme gamle Love<br />

klages over, at en Gaardmand ikke kan faae sig en<br />

Tjenestedreng, fordi at alle Ungkarle ville nu fare<br />

paa Kjøbmandskab, saa giver dette atter et Exempel<br />

paa, at mangen Klage, som man nu idelig hører,<br />

er i Grunden meget gammel, og at Nordmanden<br />

har været saa nogenlunde sig selv lig i en temmelig<br />

lang Tid.<br />

I Forbindelse med Historien burde Almuen ogsaa<br />

35

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!