Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
34 Skrifter i Samling III bør afraades fra den Uretfærdighed at dømme Forfædrene efter saadanne Anskuelser, som herske i vor Tid, men som ikke herskede i deres Tid. Naar en Almuesmand læser f. Ex. om de Lemlæstelser, som fortælles i Magnus den Blindes eller Sigurd Slembedegns Historie, da vil han studse derved og finde Historien utrolig; og det vilde da være meget oplysende for ham at finde en Anmærkning om, at saadanne Lemlæstelser paa de Tider just vare i Moden, og at man veed flere Exempler derpaa fra andre Lande, ja endog fra det byzantinske Keiserhof, som dog skulde være Sædet for den Tids største Dannelse og Intelligents. En saadan Sammenligning med andre Landes Historie er især nødvendig, hvor der tales om Stridigheder med et andet Folk, da nemlig Historieskriverne i dette Tilfælde have været temmelig partiske og villet tilkjende sine Forfædre for megen Ære. Den eenfoldige Mand har naturligviis ogsaa sin Deel af National-Forfængeligheden, og han læser derfor med Fornøielse disse eensidige Beretninger, som gaae ud paa, at vi dog egentlig have været dygtigere end alle vore Naboer, at vi have havt Ret i enhver Tvist og vundet i enhver Strid og ialfald viist en mageløs Tapperhed. Men naar Historien skal være til Nytte, saa maa den først og fremst være sand, og altsaa renset fra al Selvros og al Overdrivelse, saavidt som dette er muligt. Og da Menigmand ikke har Anledning til Sammenligning eller Prøvelse af Historien, men gjerne vil troe hvert Ord, som han læser, saa maa dette end mere opfordre Folkeskribenten til Kritik og Maadehold i sine Domme. Især troer jeg, man bør være varsom med at rose saadanne Krigsbedrifter og Krigspuds, som have noget stødende for den moralske Følelse, i det de kun maa forsvares med Nødværge-Retten, og med den Fordeel, som de have ydet i en vis overhængende Fare. Saadanne Bedrifter som f. Ex. Slaget ved Kringen,
Skrifter i Samling III Tordenskjolds Speiderier i Sverige, og lignende, kunne vel fremstilles som Exempler paa Mod og Klogskab; men de burde dog ikke opstilles iblandt Exempler paa egentlig gode Handlinger. Dersom man ikke var saa vant til at søge blot Krigsbedrifter og store glimrende Foretagender i Historien, vilde vi hellere raade til, at man til Læsning for Menigmand vilde uddrage en Samling af allehaande Oplysninger om Sæderne, Tænkemaaden og den selskabelige Tilstand hos vort Folk i gamle Dage. Saadanne Uddrag vilde tidt være baade morsomme og nyttige; de kunde blandt andet ofte vække Tilfredshed med den nuværende Tilstand og dæmpe disse idelige Klager over, at Verden bliver altid værre og værre. Naar Menigmand f. Ex. faaer høre, hvorledes der i Magnus Lagabøters Love klages over den store Overdaadighed i Bryllupperne og bestemmes, at intet Bryllup skal vare længere end to Dage, eller ogsaa hvorledes Haakon den Femte ivrer mod den tiltagende Overdaad i Klæder, – da vil han derved have Anledning til interessante Sammenligninger med vor egen Tid. Naar vi i Sagaerne saa tidt og jævnt læse om Landets Høvdinger, at de sad ved Drikkebordet og vare meget drukne, da ledes vi derved til den Tanke, at Landets Luft (eller hvad det nu er) har ogsaa i gamle Dage fristet Folk til at smøre sig vel indentil; skjønt vi dog ikke deraf bør slutte, at vi nødvendigviis maa være Drikkere. Naar man endvidere læser, hvorledes der i de samme gamle Love klages over, at en Gaardmand ikke kan faae sig en Tjenestedreng, fordi at alle Ungkarle ville nu fare paa Kjøbmandskab, saa giver dette atter et Exempel paa, at mangen Klage, som man nu idelig hører, er i Grunden meget gammel, og at Nordmanden har været saa nogenlunde sig selv lig i en temmelig lang Tid. I Forbindelse med Historien burde Almuen ogsaa 35
- Page 1 and 2: Ivar Aasen Skrifter i samling Trykt
- Page 3 and 4: II Skrifter i Samling III Føreord
- Page 5 and 6: Skrifter i Samling III MAALSOGA OG
- Page 7 and 8: Skrifter i Samling III OM VORT SKRI
- Page 9 and 10: Skrifter i Samling III 3. Medens Ti
- Page 11 and 12: Skrifter i Samling III sproget, opm
- Page 13 and 14: Skrifter i Samling III tiden beskri
- Page 15 and 16: Skrifter i Samling III At det maa v
- Page 17 and 18: Skrifter i Samling III Med Hensyn t
- Page 19 and 20: Skrifter i Samling III I nærværen
- Page 21 and 22: Skrifter i Samling III forhen bruge
- Page 23 and 24: Skrifter i Samling III hjems Stift
- Page 25 and 26: Skrifter i Samling III Oplysning be
- Page 27 and 28: Skrifter i Samling III lig Granskni
- Page 29 and 30: Skrifter i Samling III Forfatteren
- Page 31 and 32: Skrifter i Samling III standere, at
- Page 33: Skrifter i Samling III saadant Skri
- Page 37 and 38: Skrifter i Samling III Sprog? Thi d
- Page 39 and 40: Skrifter i Samling III «Hos Barnet
- Page 41 and 42: Skrifter i Samling III kunne benytt
- Page 43 and 44: Skrifter i Samling III I Forbindels
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
- Page 83 and 84: Skrifter i Samling III kun havde v
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
Tordenskjolds Speiderier i Sverige, og lignende, kunne<br />
vel fremstilles som Exempler paa Mod og Klogskab;<br />
men de burde dog ikke opstilles iblandt Exempler<br />
paa egentlig gode Handlinger.<br />
Dersom man ikke var saa vant til at søge blot<br />
Krigsbedrifter og store glimrende Foretagender i Historien,<br />
vilde vi hellere raade til, at man til Læsning<br />
for Menigmand vilde uddrage en <strong>Samling</strong> af allehaande<br />
Oplysninger om Sæderne, Tænkemaaden og<br />
den selskabelige Tilstand hos vort Folk i gamle Dage.<br />
Saadanne Uddrag vilde tidt være baade morsomme<br />
og nyttige; de kunde blandt andet ofte vække Tilfredshed<br />
med den nuværende Tilstand og dæmpe<br />
disse idelige Klager over, at Verden bliver altid værre<br />
og værre. Naar Menigmand f. Ex. faaer høre, hvorledes<br />
der i Magnus Lagabøters Love klages over den<br />
store Overdaadighed i Bryllupperne og bestemmes,<br />
at intet Bryllup skal vare længere end to Dage, eller<br />
ogsaa hvorledes Haakon den Femte ivrer mod den<br />
tiltagende Overdaad i Klæder, – da vil han derved<br />
have Anledning til interessante Sammenligninger med<br />
vor egen Tid. Naar vi i Sagaerne saa tidt og jævnt<br />
læse om Landets Høvdinger, at de sad ved Drikkebordet<br />
og vare meget drukne, da ledes vi derved til<br />
den Tanke, at Landets Luft (eller hvad det nu er)<br />
har ogsaa i gamle Dage fristet Folk til at smøre sig<br />
vel indentil; skjønt vi dog ikke deraf bør slutte, at<br />
vi nødvendigviis maa være Drikkere. Naar man endvidere<br />
læser, hvorledes der i de samme gamle Love<br />
klages over, at en Gaardmand ikke kan faae sig en<br />
Tjenestedreng, fordi at alle Ungkarle ville nu fare<br />
paa Kjøbmandskab, saa giver dette atter et Exempel<br />
paa, at mangen Klage, som man nu idelig hører,<br />
er i Grunden meget gammel, og at Nordmanden<br />
har været saa nogenlunde sig selv lig i en temmelig<br />
lang Tid.<br />
I Forbindelse med Historien burde Almuen ogsaa<br />
35