Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
32 Skrifter i Samling III dog ville faae mindst Fordeel af den, da de nemlig ere saa mange, og den ene kan være ligesaa værdig som den anden. I det vi nu skulle nærmere omtale, hvad Slags Læsning der nu for Tiden maa ansees som mest nødvendig for Menigmand, kunne vi foreløbig bemærke, at Tidsskriftet Folkevennen netop i denne Henseende har en ret god og passende Plan. At det historiske Indhold vil faae en fortrinlig Plads, eller at Skriftet vil, som det hedder, «især faae en historisk Retning», er saaledes et glædeligt Budskab; thi Historien er den Læsning, som mest tiltaler Menigmand, og den er tillige, uagtet dens store Nytte og Nødvendighed, dog en Kundskab, hvortil han hidindtil har havt saare liden Adgang. Den almindelige Historie er rigtignok en vidtløftig Mark, hvoraf Menigmand ikke kan faae nogen stor Udsigt; men han bør dog faae see saa meget som muligt deraf; thi ethvert Blik derpaa giver nyttig Lærdom. Vel er det beklageligt, at saa meget af Historien skal kun være en Krigshistorie, en Skildring af Vold og Ødelæggelse, af den Stærkes Overmod og den Svages Elendighed, af en uendelig Strid, hvori den dybeste Sluhed og den vildeste Tapperhed bleve de største Dyder, medens derimod den fredelige gavnlige Virksomhed stod i Skyggen og fik intet Eftermæle. Men ogsaa heraf vil den omhyggelige Fortæller vide at uddrage nyttig Lærdom; han vil vide at paavise den Seier, som Sandheden har vundet, og den Forbedring, som Menneskeslægtens Skjæbne efterhaanden har faaet, uagtet alle de Tilbagefald og Ødelæggelser, som Historien fremviser. Imidlertid tilbyder jo Historien ogsaa meget andet Stof til baade nyttig og behagelig Læsning, saasom Oplysninger om Sæderne og Tænkemaaden i de fremfarne Tider, om mærkelige Anlæg eller Foretagender om mærkelige Personers Liv og Skjæbne, med mere saadant. Maaskee vilde det ogsaa være tjenligt i et
Skrifter i Samling III saadant Skrift at give enkelte Rækker af historiske Anekdoter og Exempler paa Dyder eller Laster; da det nemlig er bekjendt, at slige Exempler have en nyttig Virkning til Bestyrkelse af gode Grundsætninger, især hos Ungdommen. Det unge opvakte Gemyt vil nemlig uformærket opdage og tilegne sig den Moral, som ligger skjult i saadanne Exempler, medens det derimod lettelig afskrækkes ved den Moral, som er ligefrem udtalt med tørre Ord eller i Form af Formaninger og Leveregler. Vort eget Lands Historie vil her naturligviis komme i fortrinlig Betragtning, og med Hensyn hertil skal jeg tillade mig et Par Bemærkninger til nærmere Overveielse. Den første er den, at der ved Fortællinger af vor ældste Historie burde tages Hensyn til de forskjellige Kilder, saa at man ikke holder sig udelukkende til den ene (f. Ex. Snorre), naar en anden kunde give bedre Oplysning. Thi ogsaa Menigmand bør dog nyde noget godt af den Opklaring, som vor gamle Historie har faaet ved den nyere Kritik; og det er ilde, at denne ikke bliver benyttet i Folkeskrifterne. Uagtet alle de fortræffelige Oplysninger om vore ældste Sagn, som i den senere Tid ere fremkomne, bliver dog Almuen fremdeles (f. Ex. i Grøgaards Læsebog) opvartet med den gamle Fabel om en Mand ved Navn Odin, som kom til Norden omtrent 70 Aar før Kristi Fødsel og var baade Konge og Ypperstepræst o. s. v. Ogsaa med Hensyn til det historiske Stykke i første Hefte af Folkevennen kunde bemærkes, at den Historie om Harald Haarfagers Frieri vilde maaskee været bedre, hvis den var fortalt efter Fagrskinna, da nemlig dennes afvigende Beretning ansees at have de fleste Tegn paa Troværdighed. – En anden Bemærkning er den, at Skildringen af enkelte historiske Begivenheder vilde vinde meget ved en Sammenligning med Tilstanden i andre Lande paa den samme Tid; thi ogsaa Menigmand 33
- Page 1 and 2: Ivar Aasen Skrifter i samling Trykt
- Page 3 and 4: II Skrifter i Samling III Føreord
- Page 5 and 6: Skrifter i Samling III MAALSOGA OG
- Page 7 and 8: Skrifter i Samling III OM VORT SKRI
- Page 9 and 10: Skrifter i Samling III 3. Medens Ti
- Page 11 and 12: Skrifter i Samling III sproget, opm
- Page 13 and 14: Skrifter i Samling III tiden beskri
- Page 15 and 16: Skrifter i Samling III At det maa v
- Page 17 and 18: Skrifter i Samling III Med Hensyn t
- Page 19 and 20: Skrifter i Samling III I nærværen
- Page 21 and 22: Skrifter i Samling III forhen bruge
- Page 23 and 24: Skrifter i Samling III hjems Stift
- Page 25 and 26: Skrifter i Samling III Oplysning be
- Page 27 and 28: Skrifter i Samling III lig Granskni
- Page 29 and 30: Skrifter i Samling III Forfatteren
- Page 31: Skrifter i Samling III standere, at
- Page 35 and 36: Skrifter i Samling III Tordenskjold
- Page 37 and 38: Skrifter i Samling III Sprog? Thi d
- Page 39 and 40: Skrifter i Samling III «Hos Barnet
- Page 41 and 42: Skrifter i Samling III kunne benytt
- Page 43 and 44: Skrifter i Samling III I Forbindels
- Page 45 and 46: Skrifter i Samling III søger at ef
- Page 47 and 48: Skrifter i Samling III Sprogformern
- Page 49 and 50: Skrifter i Samling III Ord kunde gi
- Page 51 and 52: Skrifter i Samling III kan ingen ef
- Page 53 and 54: Skrifter i Samling III Naturen, er
- Page 55 and 56: Skrifter i Samling III mands Mage»
- Page 57 and 58: Skrifter i Samling III MERE OM DET
- Page 59 and 60: Skrifter i Samling III anmærke, da
- Page 61 and 62: Skrifter i Samling III en Befaling,
- Page 63 and 64: Skrifter i Samling III den gaa sin
- Page 65 and 66: Skrifter i Samling III og Anden, so
- Page 67 and 68: Skrifter i Samling III i alle Fald
- Page 69 and 70: Skrifter i Samling III og tækkelig
- Page 71 and 72: Skrifter i Samling III Nu er det at
- Page 73 and 74: Skrifter i Samling III ofte see en
- Page 75 and 76: Skrifter i Samling III at Folkets e
- Page 77 and 78: Skrifter i Samling III i det forega
- Page 79 and 80: Skrifter i Samling III ledes staaen
- Page 81 and 82: Skrifter i Samling III værd at hol
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
saadant Skrift at give enkelte Rækker af historiske<br />
Anekdoter og Exempler paa Dyder eller Laster; da<br />
det nemlig er bekjendt, at slige Exempler have en nyttig<br />
Virkning til Bestyrkelse af gode Grundsætninger,<br />
især hos Ungdommen. Det unge opvakte Gemyt vil<br />
nemlig uformærket opdage og tilegne sig den Moral,<br />
som ligger skjult i saadanne Exempler, medens det<br />
derimod lettelig afskrækkes ved den Moral, som er<br />
ligefrem udtalt med tørre Ord eller i Form af Formaninger<br />
og Leveregler.<br />
Vort eget Lands Historie vil her naturligviis komme<br />
i fortrinlig Betragtning, og med Hensyn hertil skal<br />
jeg tillade mig et Par Bemærkninger til nærmere<br />
Overveielse. Den første er den, at der ved Fortællinger<br />
af vor ældste Historie burde tages Hensyn til<br />
de forskjellige Kilder, saa at man ikke holder sig<br />
udelukkende til den ene (f. Ex. Snorre), naar en<br />
anden kunde give bedre Oplysning. Thi ogsaa Menigmand<br />
bør dog nyde noget godt af den Opklaring,<br />
som vor gamle Historie har faaet ved den nyere<br />
Kritik; og det er ilde, at denne ikke bliver benyttet<br />
i Folkeskrifterne. Uagtet alle de fortræffelige Oplysninger<br />
om vore ældste Sagn, som i den senere Tid<br />
ere fremkomne, bliver dog Almuen fremdeles (f. Ex.<br />
i Grøgaards Læsebog) opvartet med den gamle Fabel<br />
om en Mand ved Navn Odin, som kom til Norden<br />
omtrent 70 Aar før Kristi Fødsel og var baade Konge<br />
og Ypperstepræst o. s. v. Ogsaa med Hensyn til det<br />
historiske Stykke i første Hefte af Folkevennen kunde<br />
bemærkes, at den Historie om Harald Haarfagers<br />
Frieri vilde maaskee været bedre, hvis den var fortalt<br />
efter Fagrskinna, da nemlig dennes afvigende<br />
Beretning ansees at have de fleste Tegn paa Troværdighed.<br />
– En anden Bemærkning er den, at Skildringen<br />
af enkelte historiske Begivenheder vilde vinde<br />
meget ved en Sammenligning med Tilstanden i andre<br />
Lande paa den samme Tid; thi ogsaa Menigmand<br />
33