Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

32 Skrifter i Samling III dog ville faae mindst Fordeel af den, da de nemlig ere saa mange, og den ene kan være ligesaa værdig som den anden. I det vi nu skulle nærmere omtale, hvad Slags Læsning der nu for Tiden maa ansees som mest nødvendig for Menigmand, kunne vi foreløbig bemærke, at Tidsskriftet Folkevennen netop i denne Henseende har en ret god og passende Plan. At det historiske Indhold vil faae en fortrinlig Plads, eller at Skriftet vil, som det hedder, «især faae en historisk Retning», er saaledes et glædeligt Budskab; thi Historien er den Læsning, som mest tiltaler Menigmand, og den er tillige, uagtet dens store Nytte og Nødvendighed, dog en Kundskab, hvortil han hidindtil har havt saare liden Adgang. Den almindelige Historie er rigtignok en vidtløftig Mark, hvoraf Menigmand ikke kan faae nogen stor Udsigt; men han bør dog faae see saa meget som muligt deraf; thi ethvert Blik derpaa giver nyttig Lærdom. Vel er det beklageligt, at saa meget af Historien skal kun være en Krigshistorie, en Skildring af Vold og Ødelæggelse, af den Stærkes Overmod og den Svages Elendighed, af en uendelig Strid, hvori den dybeste Sluhed og den vildeste Tapperhed bleve de største Dyder, medens derimod den fredelige gavnlige Virksomhed stod i Skyggen og fik intet Eftermæle. Men ogsaa heraf vil den omhyggelige Fortæller vide at uddrage nyttig Lærdom; han vil vide at paavise den Seier, som Sandheden har vundet, og den Forbedring, som Menneskeslægtens Skjæbne efterhaanden har faaet, uagtet alle de Tilbagefald og Ødelæggelser, som Historien fremviser. Imidlertid tilbyder jo Historien ogsaa meget andet Stof til baade nyttig og behagelig Læsning, saasom Oplysninger om Sæderne og Tænkemaaden i de fremfarne Tider, om mærkelige Anlæg eller Foretagender om mærkelige Personers Liv og Skjæbne, med mere saadant. Maaskee vilde det ogsaa være tjenligt i et

Skrifter i Samling III saadant Skrift at give enkelte Rækker af historiske Anekdoter og Exempler paa Dyder eller Laster; da det nemlig er bekjendt, at slige Exempler have en nyttig Virkning til Bestyrkelse af gode Grundsætninger, især hos Ungdommen. Det unge opvakte Gemyt vil nemlig uformærket opdage og tilegne sig den Moral, som ligger skjult i saadanne Exempler, medens det derimod lettelig afskrækkes ved den Moral, som er ligefrem udtalt med tørre Ord eller i Form af Formaninger og Leveregler. Vort eget Lands Historie vil her naturligviis komme i fortrinlig Betragtning, og med Hensyn hertil skal jeg tillade mig et Par Bemærkninger til nærmere Overveielse. Den første er den, at der ved Fortællinger af vor ældste Historie burde tages Hensyn til de forskjellige Kilder, saa at man ikke holder sig udelukkende til den ene (f. Ex. Snorre), naar en anden kunde give bedre Oplysning. Thi ogsaa Menigmand bør dog nyde noget godt af den Opklaring, som vor gamle Historie har faaet ved den nyere Kritik; og det er ilde, at denne ikke bliver benyttet i Folkeskrifterne. Uagtet alle de fortræffelige Oplysninger om vore ældste Sagn, som i den senere Tid ere fremkomne, bliver dog Almuen fremdeles (f. Ex. i Grøgaards Læsebog) opvartet med den gamle Fabel om en Mand ved Navn Odin, som kom til Norden omtrent 70 Aar før Kristi Fødsel og var baade Konge og Ypperstepræst o. s. v. Ogsaa med Hensyn til det historiske Stykke i første Hefte af Folkevennen kunde bemærkes, at den Historie om Harald Haarfagers Frieri vilde maaskee været bedre, hvis den var fortalt efter Fagrskinna, da nemlig dennes afvigende Beretning ansees at have de fleste Tegn paa Troværdighed. – En anden Bemærkning er den, at Skildringen af enkelte historiske Begivenheder vilde vinde meget ved en Sammenligning med Tilstanden i andre Lande paa den samme Tid; thi ogsaa Menigmand 33

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

saadant Skrift at give enkelte Rækker af historiske<br />

Anekdoter og Exempler paa Dyder eller Laster; da<br />

det nemlig er bekjendt, at slige Exempler have en nyttig<br />

Virkning til Bestyrkelse af gode Grundsætninger,<br />

især hos Ungdommen. Det unge opvakte Gemyt vil<br />

nemlig uformærket opdage og tilegne sig den Moral,<br />

som ligger skjult i saadanne Exempler, medens det<br />

derimod lettelig afskrækkes ved den Moral, som er<br />

ligefrem udtalt med tørre Ord eller i Form af Formaninger<br />

og Leveregler.<br />

Vort eget Lands Historie vil her naturligviis komme<br />

i fortrinlig Betragtning, og med Hensyn hertil skal<br />

jeg tillade mig et Par Bemærkninger til nærmere<br />

Overveielse. Den første er den, at der ved Fortællinger<br />

af vor ældste Historie burde tages Hensyn til<br />

de forskjellige Kilder, saa at man ikke holder sig<br />

udelukkende til den ene (f. Ex. Snorre), naar en<br />

anden kunde give bedre Oplysning. Thi ogsaa Menigmand<br />

bør dog nyde noget godt af den Opklaring,<br />

som vor gamle Historie har faaet ved den nyere<br />

Kritik; og det er ilde, at denne ikke bliver benyttet<br />

i Folkeskrifterne. Uagtet alle de fortræffelige Oplysninger<br />

om vore ældste Sagn, som i den senere Tid<br />

ere fremkomne, bliver dog Almuen fremdeles (f. Ex.<br />

i Grøgaards Læsebog) opvartet med den gamle Fabel<br />

om en Mand ved Navn Odin, som kom til Norden<br />

omtrent 70 Aar før Kristi Fødsel og var baade Konge<br />

og Ypperstepræst o. s. v. Ogsaa med Hensyn til det<br />

historiske Stykke i første Hefte af Folkevennen kunde<br />

bemærkes, at den Historie om Harald Haarfagers<br />

Frieri vilde maaskee været bedre, hvis den var fortalt<br />

efter Fagrskinna, da nemlig dennes afvigende<br />

Beretning ansees at have de fleste Tegn paa Troværdighed.<br />

– En anden Bemærkning er den, at Skildringen<br />

af enkelte historiske Begivenheder vilde vinde<br />

meget ved en Sammenligning med Tilstanden i andre<br />

Lande paa den samme Tid; thi ogsaa Menigmand<br />

33

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!