Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

aasentunet.no
from aasentunet.no More from this publisher
25.07.2013 Views

322 Skrifter i Samling III ogsaa i adskillige tyndt befolkede Egne. Og ved en Sammenligning med ældre Navnelister finder man ogsaa, at de største Afvigelser netop ere tilkomne i de sidste Tider og især i dette Aarhundrede. Dette har da vel en Sammenhæng med disse Tiders tiltagende Nyhedssyge og voldsomme Kapløb efter allehaande Forandringer. Man skulde ei alene have mangfoldige nye Indretninger, men man skulde ogsaa have nye og fremmede Benævnelser paa alle de Ting, som dertil hørte. Det skulde ikke gaa an at have en Skik for sig selv; man skulde bruge det samme, som de store Folk i den store Verden havde begyndt at bruge. Det var da saa rimeligt, at ogsaa de simple Folk vilde være med og gjøre Forandringer; og det var ikke underligt, om de heri gjorde store Misgreb, saa at de netop først forandrede det, som ikke burde forandres, f. Ex. sin Talebrug og Navnebrug, som dog slet ikke var til Hinder for nogen Fremgang eller Dannelse. Saaledes vilde det let hænde, at enkelte gamle Navne bleve anseede som forældede og ikke længere passende, især hvis de vare noget sjeldne i Omegnen. Var der f. Ex kun een Mand i Bygden, som hedte Tormod eller Gaut eller Hallkjell, saa fik man gjerne høre, at Manden selv var misfornøiet med sit Navn og ønskede, at det var afskaffet. Og noget saadant seer man da ogsaa Spor til i Folketællings-Listerne, da det af og til forekommer, at en Mand har flere Sønner og Døtre, men ingen af dem er opkaldet efter hans eller Konens Forældre, som netop havde ægte gammelnorske Navne. I andre Tilfælde finder man, som før er omtalt, at det gamle Navn har faaet en ny Form eller er forlænget med en fremmed Endelse, f. Ex. Amandus for Aamund, Gunnerius for Gunnar, Aasina for Aasa, o. s. v. Imidlertid er der dog Tegn til, at man paa enkelte Steder har begyndt at sætte større Priis paa de

Skrifter i Samling III gamle Navne. Den lettere Adgang til Kundskab om vor gamle Historie har nemlig virket, at der blandt de mere oplyste Folk findes enkelte, som have valgt sig norske Navne for sine Børn og derimod vraget de nydannede eller fremmede, som ellers kunde tilbyde sig. Dette er da noget, som giver Haab om Forbedring i Skikken, ialfald paa nogle Steder, og det er derfor at ønske, at flere skulle gjøre det samme. Da imidlertid ikke alle de gamle Navne ere lige gode (s. S. 270), vilde det dog være nyttigt at gjøre et skjønsomt Valg, og derved burde man da netop holde sig til saadanne Navne, som virkelig have været brugelige og sædvanlige her i Landet. Det er nemlig at mærke, at der ved Siden af vor egentlige Historie ogsaa findes en og anden Saga, som er udsmykket ved Digtning eller maaskee heelt igjennem et Digt. Og naar man nu søger Navne blandt mærkelige Personer i en Saga, kunde man altsaa let slumpe til at opkalde en Person, som egentlig kun var en Helt eller Heltinde i en Roman. 1 Dette er noget, som ikke behøves, da vi allerede i de paalidelige Skrifter finde et rigt Forraad af gode Navne fra Fortiden. For det første er der flere af de hidtil bevarede Navne, som nu ere lidet bekjendte, men fortjente at komme mere i Brug; dernæst er der mange, som før have været brugte, og som godt kunde bruges endnu (s. S. 268, 269); og endelig er der ogsaa Adgang til at danne sig flere Navne af de gamle Navneled, saaledes som forhen er forklaret (S. 273). Paa saadan Maade kunde den gamle 1 Det nærmeste Exempel herpaa er Navnet Frithjof, eller egentlig Fridthjof (dvs. Fred-Tyv). Dette findes, saavidt jeg ved, hverken i vore gamle Brevbøger eller i vor paalidelige Historie; derimod forefindes det i en islandsk Saga, som har nogen Lighed med en Roman, og som maaskee ikke har været synderlig bekjendt her i Landet, førend efterat den var omarbeidet til et nyt Digt af den navnkundige svenske Digter Tegnér. – Ordet «Thjof» i et Par andre Navne er ellers forhen omtalt (S. 271). 323

<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />

gamle Navne. Den lettere Adgang til Kundskab om<br />

vor gamle Historie har nemlig virket, at der blandt<br />

de mere oplyste Folk findes enkelte, som have valgt<br />

sig norske Navne for sine Børn og derimod vraget<br />

de nydannede eller fremmede, som ellers kunde tilbyde<br />

sig. Dette er da noget, som giver Haab om<br />

Forbedring i Skikken, ialfald paa nogle Steder, og<br />

det er derfor at ønske, at flere skulle gjøre det<br />

samme. Da imidlertid ikke alle de gamle Navne ere<br />

lige gode (s. S. 270), vilde det dog være nyttigt at<br />

gjøre et skjønsomt Valg, og derved burde man da<br />

netop holde sig til saadanne Navne, som virkelig<br />

have været brugelige og sædvanlige her i Landet.<br />

Det er nemlig at mærke, at der ved Siden af vor<br />

egentlige Historie ogsaa findes en og anden Saga,<br />

som er udsmykket ved Digtning eller maaskee heelt<br />

igjennem et Digt. Og naar man nu søger Navne<br />

blandt mærkelige Personer i en Saga, kunde man<br />

altsaa let slumpe til at opkalde en Person, som<br />

egentlig kun var en Helt eller Heltinde i en Roman. 1<br />

Dette er noget, som ikke behøves, da vi allerede i<br />

de paalidelige <strong>Skrifter</strong> finde et rigt Forraad af gode<br />

Navne fra Fortiden. For det første er der flere af<br />

de hidtil bevarede Navne, som nu ere lidet bekjendte,<br />

men fortjente at komme mere i Brug; dernæst er<br />

der mange, som før have været brugte, og som<br />

godt kunde bruges endnu (s. S. 268, 269); og endelig<br />

er der ogsaa Adgang til at danne sig flere Navne<br />

af de gamle Navneled, saaledes som forhen er forklaret<br />

(S. 273). Paa saadan Maade kunde den gamle<br />

1 Det nærmeste Exempel herpaa er Navnet Frithjof, eller egentlig<br />

Fridthjof (dvs. Fred-Tyv). Dette findes, saavidt jeg ved, hverken<br />

i vore gamle Brevbøger eller i vor paalidelige Historie; derimod<br />

forefindes det i en islandsk Saga, som har nogen Lighed med<br />

en Roman, og som maaskee ikke har været synderlig bekjendt<br />

her i Landet, førend efterat den var omarbeidet til et nyt Digt<br />

af den navnkundige svenske Digter Tegnér. – Ordet «Thjof»<br />

i et Par andre Navne er ellers forhen omtalt (S. 271).<br />

323

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!