Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet
322 Skrifter i Samling III ogsaa i adskillige tyndt befolkede Egne. Og ved en Sammenligning med ældre Navnelister finder man ogsaa, at de største Afvigelser netop ere tilkomne i de sidste Tider og især i dette Aarhundrede. Dette har da vel en Sammenhæng med disse Tiders tiltagende Nyhedssyge og voldsomme Kapløb efter allehaande Forandringer. Man skulde ei alene have mangfoldige nye Indretninger, men man skulde ogsaa have nye og fremmede Benævnelser paa alle de Ting, som dertil hørte. Det skulde ikke gaa an at have en Skik for sig selv; man skulde bruge det samme, som de store Folk i den store Verden havde begyndt at bruge. Det var da saa rimeligt, at ogsaa de simple Folk vilde være med og gjøre Forandringer; og det var ikke underligt, om de heri gjorde store Misgreb, saa at de netop først forandrede det, som ikke burde forandres, f. Ex. sin Talebrug og Navnebrug, som dog slet ikke var til Hinder for nogen Fremgang eller Dannelse. Saaledes vilde det let hænde, at enkelte gamle Navne bleve anseede som forældede og ikke længere passende, især hvis de vare noget sjeldne i Omegnen. Var der f. Ex kun een Mand i Bygden, som hedte Tormod eller Gaut eller Hallkjell, saa fik man gjerne høre, at Manden selv var misfornøiet med sit Navn og ønskede, at det var afskaffet. Og noget saadant seer man da ogsaa Spor til i Folketællings-Listerne, da det af og til forekommer, at en Mand har flere Sønner og Døtre, men ingen af dem er opkaldet efter hans eller Konens Forældre, som netop havde ægte gammelnorske Navne. I andre Tilfælde finder man, som før er omtalt, at det gamle Navn har faaet en ny Form eller er forlænget med en fremmed Endelse, f. Ex. Amandus for Aamund, Gunnerius for Gunnar, Aasina for Aasa, o. s. v. Imidlertid er der dog Tegn til, at man paa enkelte Steder har begyndt at sætte større Priis paa de
Skrifter i Samling III gamle Navne. Den lettere Adgang til Kundskab om vor gamle Historie har nemlig virket, at der blandt de mere oplyste Folk findes enkelte, som have valgt sig norske Navne for sine Børn og derimod vraget de nydannede eller fremmede, som ellers kunde tilbyde sig. Dette er da noget, som giver Haab om Forbedring i Skikken, ialfald paa nogle Steder, og det er derfor at ønske, at flere skulle gjøre det samme. Da imidlertid ikke alle de gamle Navne ere lige gode (s. S. 270), vilde det dog være nyttigt at gjøre et skjønsomt Valg, og derved burde man da netop holde sig til saadanne Navne, som virkelig have været brugelige og sædvanlige her i Landet. Det er nemlig at mærke, at der ved Siden af vor egentlige Historie ogsaa findes en og anden Saga, som er udsmykket ved Digtning eller maaskee heelt igjennem et Digt. Og naar man nu søger Navne blandt mærkelige Personer i en Saga, kunde man altsaa let slumpe til at opkalde en Person, som egentlig kun var en Helt eller Heltinde i en Roman. 1 Dette er noget, som ikke behøves, da vi allerede i de paalidelige Skrifter finde et rigt Forraad af gode Navne fra Fortiden. For det første er der flere af de hidtil bevarede Navne, som nu ere lidet bekjendte, men fortjente at komme mere i Brug; dernæst er der mange, som før have været brugte, og som godt kunde bruges endnu (s. S. 268, 269); og endelig er der ogsaa Adgang til at danne sig flere Navne af de gamle Navneled, saaledes som forhen er forklaret (S. 273). Paa saadan Maade kunde den gamle 1 Det nærmeste Exempel herpaa er Navnet Frithjof, eller egentlig Fridthjof (dvs. Fred-Tyv). Dette findes, saavidt jeg ved, hverken i vore gamle Brevbøger eller i vor paalidelige Historie; derimod forefindes det i en islandsk Saga, som har nogen Lighed med en Roman, og som maaskee ikke har været synderlig bekjendt her i Landet, førend efterat den var omarbeidet til et nyt Digt af den navnkundige svenske Digter Tegnér. – Ordet «Thjof» i et Par andre Navne er ellers forhen omtalt (S. 271). 323
- Page 271 and 272: Skrifter i Samling III samme Plan s
- Page 273 and 274: Skrifter i Samling III ældre Tid h
- Page 275 and 276: Skrifter i Samling III Men i det he
- Page 277 and 278: Skrifter i Samling III andret til G
- Page 279 and 280: Skrifter i Samling III - Ar (f. Ex.
- Page 281 and 282: Skrifter i Samling III ynde eller e
- Page 283 and 284: Skrifter i Samling III Seier, eller
- Page 285 and 286: Skrifter i Samling III ved en tilf
- Page 287 and 288: Skrifter i Samling III denne Djervh
- Page 289 and 290: Skrifter i Samling III a) Navne fra
- Page 291 and 292: Skrifter i Samling III Henning, M.
- Page 293 and 294: Skrifter i Samling III Verner, M. T
- Page 295 and 296: Skrifter i Samling III faderen den
- Page 297 and 298: Skrifter i Samling III Else og Hels
- Page 299 and 300: Skrifter i Samling III [Kirsti (og
- Page 301 and 302: Skrifter i Samling III været optag
- Page 303 and 304: Skrifter i Samling III Petronella,
- Page 305 and 306: Skrifter i Samling III Nogle af dem
- Page 307 and 308: Skrifter i Samling III mede Navne,
- Page 309 and 310: Skrifter i Samling III III. NYDANNE
- Page 311 and 312: Skrifter i Samling III da de kun vi
- Page 313 and 314: Skrifter i Samling III Navnet skuld
- Page 315 and 316: Skrifter i Samling III IV. OM NAVNE
- Page 317 and 318: Skrifter i Samling III derens og Mo
- Page 319 and 320: Skrifter i Samling III Tilnavn, saa
- Page 321: Skrifter i Samling III fuldstændig
- Page 325 and 326: Skrifter i Samling III Folk, som ha
- Page 327 and 328: Skrifter i Samling III UMSETJINGAR
- Page 329 and 330: Skrifter i Samling III FRIDTJOFS SA
- Page 331 and 332: Skrifter i Samling III etter Fornsk
- Page 333 and 334: Skrifter i Samling III var ei Makal
- Page 335 and 336: Skrifter i Samling III vilja mid al
- Page 337 and 338: Skrifter i Samling III flytja Ingeb
- Page 339 and 340: Skrifter i Samling III did teket im
- Page 341 and 342: Skrifter i Samling III at dat var i
- Page 343 and 344: Skrifter i Samling III Ingen til Fo
- Page 345 and 346: Her vardt Soping um Sigla, daa Sjo
- Page 347 and 348: Skrifter i Samling III Daa mælte B
- Page 349 and 350: Skrifter i Samling III imot deim. D
- Page 351 and 352: Skrifter i Samling III Vaapni sine,
- Page 353 and 354: som fyrr er nemnd, for og i Fylge m
- Page 355 and 356: Skrifter i Samling III dan Guden ut
- Page 357 and 358: Skrifter i Samling III Bjørn mælt
- Page 359 and 360: Skrifter i Samling III saag daa ut
- Page 361 and 362: Skrifter i Samling III Daa mælte I
- Page 363 and 364: Skrifter i Samling III 13. KONG RIN
- Page 365 and 366: endaa, og eg er gamall og ufør til
- Page 367 and 368: Skrifter i Samling III til seg, og
- Page 369 and 370: Lære-bygnadar 1 , so koma halve el
- Page 371 and 372: Skrifter i Samling III utbreidd yve
<strong>Skrifter</strong> i <strong>Samling</strong> III<br />
gamle Navne. Den lettere Adgang til Kundskab om<br />
vor gamle Historie har nemlig virket, at der blandt<br />
de mere oplyste Folk findes enkelte, som have valgt<br />
sig norske Navne for sine Børn og derimod vraget<br />
de nydannede eller fremmede, som ellers kunde tilbyde<br />
sig. Dette er da noget, som giver Haab om<br />
Forbedring i Skikken, ialfald paa nogle Steder, og<br />
det er derfor at ønske, at flere skulle gjøre det<br />
samme. Da imidlertid ikke alle de gamle Navne ere<br />
lige gode (s. S. 270), vilde det dog være nyttigt at<br />
gjøre et skjønsomt Valg, og derved burde man da<br />
netop holde sig til saadanne Navne, som virkelig<br />
have været brugelige og sædvanlige her i Landet.<br />
Det er nemlig at mærke, at der ved Siden af vor<br />
egentlige Historie ogsaa findes en og anden Saga,<br />
som er udsmykket ved Digtning eller maaskee heelt<br />
igjennem et Digt. Og naar man nu søger Navne<br />
blandt mærkelige Personer i en Saga, kunde man<br />
altsaa let slumpe til at opkalde en Person, som<br />
egentlig kun var en Helt eller Heltinde i en Roman. 1<br />
Dette er noget, som ikke behøves, da vi allerede i<br />
de paalidelige <strong>Skrifter</strong> finde et rigt Forraad af gode<br />
Navne fra Fortiden. For det første er der flere af<br />
de hidtil bevarede Navne, som nu ere lidet bekjendte,<br />
men fortjente at komme mere i Brug; dernæst er<br />
der mange, som før have været brugte, og som<br />
godt kunde bruges endnu (s. S. 268, 269); og endelig<br />
er der ogsaa Adgang til at danne sig flere Navne<br />
af de gamle Navneled, saaledes som forhen er forklaret<br />
(S. 273). Paa saadan Maade kunde den gamle<br />
1 Det nærmeste Exempel herpaa er Navnet Frithjof, eller egentlig<br />
Fridthjof (dvs. Fred-Tyv). Dette findes, saavidt jeg ved, hverken<br />
i vore gamle Brevbøger eller i vor paalidelige Historie; derimod<br />
forefindes det i en islandsk Saga, som har nogen Lighed med<br />
en Roman, og som maaskee ikke har været synderlig bekjendt<br />
her i Landet, førend efterat den var omarbeidet til et nyt Digt<br />
af den navnkundige svenske Digter Tegnér. – Ordet «Thjof»<br />
i et Par andre Navne er ellers forhen omtalt (S. 271).<br />
323