Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

322 Skrifter i Samling III
ogsaa i adskillige tyndt befolkede Egne. Og ved en
Sammenligning med ældre Navnelister finder man
ogsaa, at de største Afvigelser netop ere tilkomne i
de sidste Tider og især i dette Aarhundrede. Dette
har da vel en Sammenhæng med disse Tiders tiltagende
Nyhedssyge og voldsomme Kapløb efter allehaande
Forandringer. Man skulde ei alene have
mangfoldige nye Indretninger, men man skulde ogsaa
have nye og fremmede Benævnelser paa alle de
Ting, som dertil hørte. Det skulde ikke gaa an at
have en Skik for sig selv; man skulde bruge det
samme, som de store Folk i den store Verden havde
begyndt at bruge. Det var da saa rimeligt, at ogsaa
de simple Folk vilde være med og gjøre Forandringer;
og det var ikke underligt, om de heri gjorde
store Misgreb, saa at de netop først forandrede det,
som ikke burde forandres, f. Ex. sin Talebrug og
Navnebrug, som dog slet ikke var til Hinder for
nogen Fremgang eller Dannelse. Saaledes vilde det
let hænde, at enkelte gamle Navne bleve anseede
som forældede og ikke længere passende, især hvis
de vare noget sjeldne i Omegnen. Var der f. Ex
kun een Mand i Bygden, som hedte Tormod eller
Gaut eller Hallkjell, saa fik man gjerne høre, at
Manden selv var misfornøiet med sit Navn og ønskede,
at det var afskaffet. Og noget saadant seer
man da ogsaa Spor til i Folketællings-Listerne, da
det af og til forekommer, at en Mand har flere Sønner
og Døtre, men ingen af dem er opkaldet efter
hans eller Konens Forældre, som netop havde ægte
gammelnorske Navne. I andre Tilfælde finder man,
som før er omtalt, at det gamle Navn har faaet en
ny Form eller er forlænget med en fremmed Endelse,
f. Ex. Amandus for Aamund, Gunnerius for Gunnar,
Aasina for Aasa, o. s. v.
Imidlertid er der dog Tegn til, at man paa enkelte
Steder har begyndt at sætte større Priis paa de