Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
fuldstændig Form, snart en forkortet eller afstumpet
Hverdagsform, man skriver rigtignok: Eid, Lade, Stad,
Rud (eller Rød), men derimod: Hei, Li, Skjei og Stø,
skjønt ogsaa disse med samme Grund som de forrige
skulde skrives Heid, Lid, Skeid og Stød. Forøvrigt
er der nu ogsaa mangt andet at anke paa; men saa
er der dog Haab om en Forbedring, da der nemlig
er gjort Forberedelser til en Omskrivning af Jordebøgerne
eller Matrikulen. Det er kun at ønske, at
dette vilde føre til en grundig Forbedring, saa at vi
her ligesom i andre Lande kunde have den Fordeel,
at Navnene vise hvad Land de tilhøre.
Af den foregaaende Fremstilling viser det sig
altsaa, at vor gamle Navneskik for en stor Deel er
bleven forvansket, blandt andet ved en umaadelig
Optagelse af fremmede Navne eller ved nydannede
Navne med fremmed Form og ved Sammenhobning
af flere Navne i Stedet for et enkelt. Det maa imidlertid
bemærkes, at dette ikke gjælder for det hele
Land. Der er en stor Deel af Landet, som har en
bedre Skik; hertil hører især de sydlige Fjeldbygder
fra Raabygdelaget til Valders og de vestenfjeldske
Bygder fra Ryfylke til Sogn. I dette Strøg er der
for det meste kun norske Navne uden noget Tilhæng
af fremmede Former, og sædvanlig er der da ogsaa
kun et Navn for hvert Menneske. I disse Dele af
Landet er denne Sag altsaa i god Orden, saa at der
ikke er synderlig Trang til nogen Forbedring, uden
maaskee i Navnenes Skrivemaade, som tildeels vistnok
kunde forbedres, forsaavidt som man kan være
sikker paa Navnets gamle og rette Form.
De største Afvigelser fra den gamle Brug findes
derimod mest i de østlige og nordlige Dele af Landet
og ikke blot i de saakaldte Storbygder, men
*
321