Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
Navnet skulde hedde i sin fulde Stand. Hvad er f.
Ex. Gina? Er det Jørgina (Georgina) eller Regina
eller det forfuskede Haagina? Og ligesaa kan der
blive Spørgsmaal, om «Lina» skal være Nikolina
eller Karolina eller et af de nylavede, som Gullina
eller Rollina; ligesaa om «Sina» skal være Hansina
eller Nilsina eller en anden af disse mindre heldige
Former, som før ere nævnte. Man kan næsten sige,
at saadant ikke er noget Navn. Selv de fuldkomne
Navne med Endelsen «ina» ere her en fremmed
Ting, og naar man saa kun skal bruge de to sidste
Stavelser af Navnet, saa har det sandelig lidet Værd
tilbage. Men alligevel finder man disse Navnestumper
fortvæk opført i Folketællings-Listerne, som om intet
manglede.
Blandt de længere Kvindenavne er der ellers nogle,
som rimeligviis maa ansees som en Sammensætning
af to Navne, saasom: Aaselena, Gretelena, Martelena
og Anelena (eller Annelina). Hertil høre vel nogle
med Formen «ana», som Britana, Dordiana, Eliana,
Mildriana, Guriana, Siriana, – thi denne Form kan
tildeels være det samme som Navnet Anna, som
ogsaa hedder Anne og Ane 1 . Og der findes da ogsaa,
fornemmelig i Trondhjems Stift, flere Navne, som
slutte med «anna», saasom: Britanna, Brynilanna,
Gjertruanna, Guruanna, Ingeranna, Sirianna, Elenanna,
Karianna, Kirstenanna og Kirstianna. Skjønt disse
Navne ikke just høre til de slemmeste, faa de dog
ved Sammensætningen en fremmed Klang, og naar
Navnets første Deel er noget afstumpet, er der ikke
1 Paa Grund af den uheldige Skik at slutte Hunkjønsordene med
«e», i Stedet for «a», er man paa nogle Steder tilbøielig til at
gjøre Forskjel paa Anna og Anne, Marta og Marte, Sara og
Sare, saa at Formen med «a» betragtes som et andet Navn og
faar en anden Betoning, nemlig det afsluttende Tonelag (ligesom
i et Eenstavelsesord). Det er maaskee ikke frit for, at det samme
skeer med gammelnorske Navne, som Thora, Gyda, Aasta, paa
de Steder, hvor de ere nylig optagne og ikke nedarvede.
313