Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
III. NYDANNEDE NAVNE.
Det staar nu tilbage at tale om en Række af
Navne, som maa ansees for at være opkomne i de
seneste Tider ved et Slags Efterligning af fremmede
Navneformer. Og i Sammenhæng hermed komme vi
da ogsaa til at nævne enkelte Navne, som maaskee
ikke skulde kaldes «nydannede», da det stundom
kan være vanskeligt at vide, om et Navn er opkommet
her i Landet eller ogsaa indført udenfra ligesom
andre fremmede Navne, som forhen ere omtalte.
Men ialfald have vi en heel Hob, som grunder sig
paa Efterligning eller Nydannelse, nemlig saadanne,
som indeholde en nordisk Rod eller Stamme, men
derimod have en Endelse eller Slutningsform, som er
fremmed for de nordiske Navne.
Det er allerede forhen omtalt (S. 276), at en af de
gamle Folkestammer, nemlig den italiske eller latinske,
havde en vis Navneskik for sig selv, og at
denne Skik har siden vedligeholdt sig hos de romanske
Folkeslag. Det er nemlig den Sædvane at aflede
et Navn af et andet, det vil sige at danne nye
Navne med en vis Endelse eller Forlængelse af et
ældre Navn. Saaledes har man f. Ex. i det Italienske:
Rosina og Rosetta af Rosa, Carlina og Carlotta
af Carlo (Carolo), Giuseppa af Giuseppe (Joseph), og
ligesaa i det Franske: Louise af Louis (Ludovicus,
Ludvig), Henriette af Henri (Henrik) o. s. v. Denne
Afledningsmaade har da efterhaanden fundet Efterligning
i de nordligere Lande, saa at man ogsaa i
Tydskland har dannet sig nye Navne med fremmed
Endelse, f. Ex. Adolfine, Albertine, Ernestine, Leopoldine,
Wilhelmine og lignende. Og tilsidst har man
da ogsaa hos os begyndt at følge den samme Skik,
og paa nogle Steder har man allerede lavet saa
mange Navne af dette Slags, at vi nu kunne finde
dem i en uberegnelig Mængde.
309