Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
mede Navne, at naar de ere noget lange (som f. Ex.
Apollonia, Laurentius, Nikolaus), da blive de efterhaanden
saa forkortede og afstumpede i daglig Tale,
at det tilsidst er vanskeligt at kjende dem igjen. Og
da nu ogsaa nogle af vore hjemlige Navne kunne
være afstumpede ved en slap Udtale, saa kan det i
nogle Tilfælde blive uvist, om en vis Navneform hører
til de norske eller til de fremmede Navne. Der kan
saaledes være Tvivl, om «Austen» skal være Audstein
(norsk) eller Augustin (romersk), om «Greggar»
er Gridgard eller Gregorius, om «Jørn» er Jørund
eller Georgius (Georginus), om «Silla» er Sæhilda
eller Cecilia, om «Magla» er Magnilda eller Magdalena;
saaledes ogsaa om «Justen» er Jostein eller Justin(us),
om «Salmon» er Salmund eller Salomon, og
om «Simun» er Sigmund eller Simon. I saadanne
Tilfælde hænder det vist ofte, at man anseer den
fremmede Form som den sikkreste og altsaa skriver
Augustin, Gregor, Jørgen, Justin, Salomon og Simon. 1
Dette kunde da tildeels ogsaa være rigtigt, og forsaavidt
som man ikke kjender den norske Navneform,
vil det ialfald være at undskylde, men der er da ogsaa
en Fare for, at adskillige gamle hjemlige Navne kunde
paa saadan Maade blive vragede eller bortlistede, fordi
de tilfældigviis lignede visse fremmede Navne.
1 Saadanne fordunklede Former som «Silla» og «Magla» bør helst
indtil videre skrives efter Udtalen. Det kan ogsaa her tillægges,
at der er enkelte Navne, som see ud som norske, men dog
neppe er det. Den gamle Form «Martein» er nok egentlig kun
en Tillempning af det romerske Martinus. Navnet «Teis» ligner
det gamle norske Teit, men er neppe noget andet end Matthæus.
«Durdei» er ogsaa en Form, som klinger norsk, men kan neppe
henføres til noget andet end Dorothea. Mere tvivlsomme synes
«Daave» eller «Daae» (paa Voss) og «Noje» eller Nogje (paa
Søndmøre); det første skrives David, og det andet Noe (Noa);
men det kunde hænde, at de dog havde en anden Grund. Navnet
«Joel» i Nordland er vistnok bibelsk, men «Joel» i Raabygdelaget
falder sammen med Jøel og Ljoel til det gammelnorske
Ljodolf.
307