Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

306 Skrifter i Samling III
heldigt, da man i disse Egne før har havt en god
norsk Navneskik. Det er ikke nogen Forbedring i
Skikken, at man saaledes forskyder visse gamle tilvante
Navne og ombytter dem med Navne af Personer,
som man ikke veed stort mere om, end at
der engang har været En, som hedte saa; f. Ex.
Barakias, Bethuel, Fanuel, Efraim, og Manasse. Saadanne
Navne have ikke nogen Hævd i Landet, og
hos andre Folk synes de heller ikke at være meget
benyttede, undtagen paa et eller andet Sted, hvor et
vist Selskab har søgt at udmærke sig ved sine Navne,
saasom de saakaldte Puritaner i England i det syttende
Aarhundrede, om hvilke det fortælles, at de
vragede alle Navne, som ikke vare bibelske.
En anden Sag er det med de Navne, som ere os
bekjendte fra Evangelierne; thi disse have allerede i
flere Aarhundreder været brugte i vort Land saavelsom
i de andre kristne Lande. Noget lignende kan
da ogsaa siges om de føromtalte Navne paa Martyrer
og Helgener fra de Tider, da Kristendommen led
den grusomste Forfølgelse og Undertrykkelse. Naar
vi f. Ex. mindes om de Fortællinger, som man engang
havde om den hellige Agatha, om Agnes, Barbara,
Katharina, Margareta med flere, og naar vi
høre om de Pinsler, som de maatte lide, fordi de
ikke vilde «ofre til Afguderne», saa kunne vi nok
forstaa, hvorledes deres Navne kunde blive almindelige
Kvindenavne i saa mange Lande. Deres Skjæbne
vakte overalt den samme Følelse, og det blev som
en almindelig Overeenskomst, at deres Minde skulde
hædres, og deres Navne skulde leve i de kommende
Slægter. Og naar disse Navne først vare optagne i
adskillige anseede Familier, vilde de siden altid komme
videre og tilsidst ogsaa optages af mange, som ikke
vidste noget synderligt om dem, som først havde
gjort disse Navne saa høit anseede.
Imidlertid er det en Uleilighed ved saadanne frem-