Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
Verner, M. Tydsk; egentlig Vernher (Werinheri). Et
Par lignende Navne ere Vern og Vernik.
Vilhelm (Villum, Villam), M. Tydsk.
Villas, M. Maaskee tydsk Wilhad (i latinsk Form
Villehadus): ellers dunkelt.
Vivike eller Vibeke, Kv. Vistnok tydsk (frisisk).
Øllegaard, Kv. Dansk. Ansees som en Form af det
tydske Hildegard. Ellers findes ogsaa en tydsk
Form «Oelgard» for Odalgard (Uodalgard). Kvindenavne
med «gard» er ialfald unorske.
Flere af disse Navne bruges kun paa et eller
andet Sted, medens de paa andre Steder ansees som
fremmede og ikke rigtig passende for Almuesfolk.
Andre derimod ere saa almindelige, at de endog ansees
som meget simple; saaledes Albrigt, Bernt,
Ingebrigt, Robert; Alet, Brita (Berit), Mette og fl.
Af de Slutningsled, som forekommer i disse Navne,
kunne vi her særskilt nævne to, nemlig: brigt (eller
bert) og hart. Det første hedder i Gammel-Tydsk
berht (beraht) og brecht (precht); i Gammel-Engelsk
beorht, berht, byrht eller briht og bryht. Ordet betyder
klar (blank) og svarer til vort «bjart»; men
dette sidste synes ikke at have været brugt i Navne,
undtagen paa Island, hvor man nu har nogle hertil
hørende, som Dagbjartr, Gudbjartr og Sigurbjartr. 1
Slutningsledet «hart» med Betydningen haard (eller
egentlig: stærk) bliver i Tydskland tildeels forkortet
til «art» eller «ert», og i denne Form er det da ogsaa
kommet til os, f. Ex. i Eggert, Eilert og Reinert.
b) Navne fra Sydlandene og Østerlandene.
Om de følgende Navne kan siges, at de egentlig
hverken tilhøre os eller de nærmeste Folkeslag, men
1 Om den nuværende Navneskik paa Island finder man
fuldstændig
Oplysning i et Navneregister, som er indført i «Skyrslur um
Landshagi» for 1858, og som baade indeholder alle Navne og
tillige Tallet paa de Personer, som have hvert enkelt Navn.
293