Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

286 Skrifter i Samling III
og samme Begreb, nemlig: et dygtigt Menneske,
En som er duelig til at hjælpe sig selv og hjælpe
andre med. Der findes rigtignok nogle, som betegne
noget mere behageligt, saasom Mildhed, Skjønhed
og Ynde, men disse udgjøre kun en liden Deel imod
alle dem, som betegne Kraft og Mod eller Dygtighed
til at forsvare sig. De gamle Forfædre have
vistnok ogsaa forstaaet at sætte Priis paa Mildhed og
Ømhed, men de have dog, som det synes, fundet
det mere nødvendigt at minde om den Kraft, som
behøvedes til at møde Farerne i Livet og komme
igjennem med Seier og Ære. Og derfor har da
Styrken og Stridsmodet fundet saa mange Udtryk
i de gamle Navne baade hos os og hos andre Folkeslag.
Der kan vist være mange, som ikke synes vel om
dette, at Navnene skulde indeholde saa mange Udtryk
for Kamp og Strid eller for Vaaben og Rustning,
som om der altid skulde være Tale om aabenbar
Krig. Men disse Udtryk kunne dog ogsaa tages i en
mere almindelig Betydning. Der er megen Strid, som
ikke just gaar ud paa at undertvinge andre Folk.
«Livet er en Strid,» pleier man ofte at sige; og
dette kan da ogsaa have sin Grund. Der tales om
at stride sig frem, at slaa sig igjennem, at stride
for Tilværelsen eller «kjæmpe med Naturen,» som
nogle kalde det. Der tales ogsaa om aandelig Strid,
om aandelige Vaaben og en aandelig Rustning; der
tales om at stride for en god Sag, for Ret og Sandhed,
for Frihed og Fremgang o. s. v. Der er altsaa
meget, som kan kaldes Strid, og deriblandt kunne vi
atter minde om den Vanskelighed, som ofte følger
med det nødvendige Arbeide, eller om den megen
Møie og Fare, som Folk maa gjennemgaa for at
vinde sit Livs Ophold eller forbedre sin Stilling; thi
allerede deraf kan det forklares, at Mod og Styrke
altid har været saa høit anseet. Det er da ogsaa