Skrifter i Samling Band 3 - Aasentunet

Skrifter i Samling III
ved en tilfældig Sammensætning og uden noget Hensyn
til Betydningen. For den større Mængde vil man
derimod sædvanlig finde en eller anden Betydning,
som ialfald efter de gamle Tiders Forestilling kunde
være passende nok. Imidlertid faar man ikke tage
alt saa ligefrem efter Bogstaven, da Navnet ogsaa
kan have en figurlig eller billedlig Betydning. Navnene
Gunnbjørn og Herbjørn behøve ikke netop at
forklares som «en Bjørn i Striden»; de kunne ogsaa
betegne En, som er modig og dygtig i Farens Tid.
«Ljotolf» behøver ikke netop at oversættes «den
stygge Ulv»; det kan ogsaa være En, som gaar dristigt
frem og derfor bliver slem at kappes med eller
stride imod. 1 «Brynhild» behøver ikke netop at være
en Skjoldmø i Brynje eller Harnisk; det kan ogsaa
være En, som er vel udrustet med Mod og Styrke.
Og noget lignende kan ogsaa siges om de mange
Navne, som hentyde paa Vaaben og Værge eller
Strid og Seier. Vistnok kan endda et og andet blive
dunkelt og uforstaaeligt; men vi vilde da ogsaa gjøre
ilde, hvis vi skulde vrage alt det, som vi ikke forstaa.
Det kan vel komme en bedre Forklaring over
disse Ting med Tiden, naar alle Navne ere blevne
samlede og sammenstillede, saa at det ene kan lede
til Oplysning om det andet.
Naar man saaledes vil søge den almindeligste Tanke
eller Mening i vore gamle Navne, vil man finde, at
den største Mængde af dem udtrykker omtrent eet
1 Noget lignende betyder vel ogsaa Navnet Leidulf. Det minder
stærkt om den Talemaade «Fyremunen er leid», d. e. et For
spring er en slem Ting (nemlig for dem, som skulle kappes med
den, som har faaet Forspring). Noget saadant ligger vel ogsaa
i de gamle Navne Ugjest, Uspak, Utrygg og Illuge. Mere besynderlige
ere saadanne som Bjug og Skakk, hvis ikke de kunde
betyde: En som kan bøie eller sætte skjævt. Dog kan dette
ogsaa have været Tilnavne; der er ialfald et Exempel paa, at
Ordet skjalg (dvs. skeeløiet) var først et Tilnavn, men blev siden
brugt til Fornavn.
285